Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Googles kontorsuite bliver til et arbejdsrum – nyt navn og nye muligheder

G Suite skifter navn og skal fremover hedde Google Workspace. Det sker for at styrke Google-brandet og for at signalere, at nye og eksisterende applikationer i stigende grad kan kombineres i et samlet arbejdsrum.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Microsoft har 365. Google har G Suite. Men nu ændrer Google det navn, som den netbaserede produktivitetspakke har haft siden 2016. Fremover skal den hedde Google Workspace.

Det er der ifølge Google flere grunde til. Det amerikanske selskab vil styrke suitens tilhørsforhold til Google-varemærket. Og ved at skifte "Suite" og med "Workspace" markerer man også, at programpakkens indhold har skiftet karakter. Videomødeprogrammet Meet er blevet en del af pakken, og fremover bliver der flere muligheder for at integrere de forskellige applikationer med hinanden og bruge dem samtidig. Suiten er blevet til et arbejdsrum.

Meet bliver integreret

Eksempelvis blev videomødetjenesten Meet for nylig integreret med Gmail, og snart vil det blive muligt at bruge Meet, mens man samarbejder online på et eller flere dokumenter.

En anden nyhed er muligheden for at kaste et blik på indholdet i linkede filer i flere af programpakkens applikationer, uden at man behøver at åbne dokumenterne.

Chat og video fungerer sammen med andre af Workspaces applikationer. Chat og video fungerer sammen med andre af Workspaces applikationer.

Nogle af de nye muligheder er allerede klar. Resten vil blive rullet ud hen over de kommende måneder.

Google Workspace indeholder netbaserede applikationer som Gmail, Drev, Docs og altså Meet. Workspace er nok en dværg sammenlignet med Microsoft 365, men ifølge Google har i dag over 6 millioner virksomheder verden over et betalingsabonnement på produktivitetssuiten med de mange samarbejdsfunktioner.

Priserne for Google Workspace går fra 36 til 120 kroner om måneden pr. bruger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere