Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fyldt med lækre detaljer

Denne HP kombinerer det solide med det praktiske, men byder også på en række positive finesser.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Prismæssigt ligger Spectra 13-3100eo i den øvre halvdel, og ser man på specifikationerne forstår man hvorfor. Med en tykkelse på blot 15 millimeter og en kampvægt under 1,5 kilo er de fysiske testpunkter godkendte. Læg dertil en trykfølsomskærm med samme forrygende opløsning som den 7000 kroner dyrere Asus Zenbook, og det hele hænger meget godt sammen.

Du får også en hurtig ssd-disk på fine 256 GB. Det eneste punkt, hvor denne Spectra ”halter” lidt, er processoren, der er en i5-type. Bestemt en fin processor, men den har ikke samme ydelse som den i7, du finder i testens to dyreste modeller. Og deri ligger prisforskellen: Det koster omkring 2000 kroner mere at få en Intel Core i7-processor, som du finder i Sony.

Det gør HP til en ”midt i mellem”-løsning, og det kan lyde lidt kedeligt. Men der er nu intet middelmådigt over Spectra. Den virker meget solid med sit aluminiumschassis og lækre tastatur, der også er af det lette metal. Den føles og er meget indbydende. Styrepladen er stor og reagerer meget præcist. Det samme gælder den trykfølsomme skærm.

Spectra en ikke mindst en kvik maskine at arbejde med. Du mærker i praksis ikke forskel på denne og den langt dyrere Asus ved almindelige opgaver som netsurfing, Word, PowerPoint osv. Skærmen har samme høje opløsning og detaljering og reagerer lige så hurtigt på input som de dyrere modeller i denne test. Det er først, når du virkelig presser Spectra i billedbehandling, avancerede spil eller andre tunge programmer, du kan mærke, den mister pusten hurtigere end de dyrere modeller.

Til gengæld brillerer Spectra med flot lyd – både via de indbyggede højttalere og via hovedtelefonerne. Lyden varetages som altid hos HP af teknologi fra Beats Audio.

De mange fortrin kombineret med høj byggekvalitet gør denne HP til et fornuft-valg – og hvor tit kan man sige det om en investering på over 10.000 kroner? Den sætter sig måske mellem to stole: På den ene side en rigtig god computer, på den anden side ret dyr uden at være top-performance. Men er du i markedet efter en slider med mange fine detaljer, får denne Spectra absolut en anbefaling.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

DATATID TECHLIFE MENER:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]