Home » Kamera » Full HD video duel
Full HD video duel

Full HD video duel

Share

Når du skal købe et videokamera i dag, er der tre trends, som brager
igennem: De skal være kompakte, optage på flashkort så det er let at
overføre til pc’en, og sidst, men ikke mindst, skal de have
HD-opløsning.

Det er der mange, der har, men priserne varierer voldsomt, og med HD-opløsning kan du let få den tanke, at det billige må være lige så godt som det dyrere.

I stillbilledekameraverdenen ved de fleste efterhånden, at høj opløsning ikke automatisk er lig med høj kvalitet. Du kan få professionelle kameraer med mindre end 10 megapixel opløsning, der er klasser bedre end kompakte typer med 14 megapixel.

Det samme gælder videokameraer, og for at bevise vores påstand har vi taget to videokameraer hjem, der begge klarer at filme i HD-opløsning. Men det ene – Samsung HMX-U10UP – koster små 1.000 kroner. Canons Legria HF200 koster hele 4.100 kroner. Samsung er spritnyt – Canon har været på markedet i nogen tid – og Samsung har på den måde altså et teoretisk teknologisk forspring.

Se også:  TV'er [STORTEST]: Så vilde er de nyeste tv'er

Men måler vi alene på billedkvalitet, får det lille Samsung bank. Det lille, håndholdte kamera, der ikke fylder meget mere end en stor mobiltelefon, giver et billede, som er grynet, hvis lysforholdene ikke er gode. Her er Canon langt mere lysstærk og giver i samme situation et billede, som står klart og rent og næsten uden nogen form for grovhed.

[pt id=’2007669′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Et ægte videokamera med stor skærm der kan drejes hele vejen rundt. Canons HF200 er stadig en perle selvom det ikke er det nyeste på markedet.”‘]

Et ægte videokamera med stor skærm, der kan drejes hele vejen rundt. Canons HF200 er stadig en perle, selvom det ikke er det nyeste på markedet.

Betjeningsmæssigt er Samsung let og ligetil, men giver ikke ret mange muligheder – Canon ligger godt i hånden, har masser af redigeringsmuligheder og en langt bedre zoom.

Se også:  Hjernen i dit smarte hjem

Det helt nye Samsung U10 er ultrakompakt og filmer i Full HD – dertil er prisen lav. Men kvaliteten er ikke god, og det er mere en gadget end et videokamera, som vi kan anbefale til andet end film, der skal på nettet eller for sjov.

Faktisk kan Samsung slet ikke zoome, når du filmer i Full HD. Til gengæld er Samsung utroligt handy og kan let tages frem, når situationen opstår.

[pt id=’2007670′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Det helt nye Samsung U10 er ultrakompakt og filmer i Full HD – dertil er prisen lav. Men kvaliteten er ikke god og det er mere en gadget end et videokamera som vi kan anbefale til andet end film der skal på nettet eller for sjov.”‘]

Det helt nye Samsung U10 er ultrakompakt og filmer i Full HD – dertil er prisen lav. Men kvaliteten er ikke god, og det er mere en gadget end et videokamera, som vi kan anbefale til andet end film, der skal på nettet eller for sjov.

Du har nok opdaget nu, at her er tale om to meget forskellige kameraer. Og hvor du kan få Samsung for omkring 1.000 kroner, skal du give små 4.000 kroner for Canon. De to videokameraer hører til i to forskellige kategorier.

Vi er ikke i tvivl om, at vi til enhver tid ville vælge en type som Canon, da vi her kan lave ægte film på en god og let måde. Samsung og tilsvarende typer er i sammenligningen legetøj og er i den betragtning et dyrt af slagsen.

Vores pointe er naturligvis, at du ikke kan forvente samme kvalitet fra to modeller, bare fordi de har specifikationer, der ligner hinanden meget.

Specifikationer

Canon Legria HF200

Opløsning: 1920 x 1080P
Optisk Zoom: 15x
Digital Zoom: 300x
Display: 2,7”
Stillbilledeopløsning: 3,3 MP
Optagemedie: SDHC
Dimensioner: 124 x 70 x 62 mm
Vægt: 340 gram

Samsung U10

Opløsning: 1920 x 1080P
Optisk Zoom: Ingen i Full HD
Digital Zoom: Ingen i Full HD
Display: 2”
Stillbilledeopløsning: 10 MP
Optagemedie: SDHC
Dimensioner: 104 x 55 x 24 mm
Vægt: 88 gram


Legria HF200
  • Pris
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Canon
Legria
Samsung
U10
videokamera

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S