Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fuldblods tablet til flot pris

Testens næstbilligste byder på masser af klasse til lav pris.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Medion er kendt for lave priser, og at nogle (ikke alle) produkter bliver solgt i lavpriskæden Aldi. Det giver ikke så meget ”street credit”, men ret skal være ret, og Medion er kommet langt og har udviklet sig meget gennem de seneste fire-fem år. Mange af Medions produkter har i dag samme kvalitetsudtryk som produkter fra de traditionelle mærkevareproducenter.

Således også med denne tablet, der bejlede til titlen som testens bedste køb, men i stedet får vores eksklusive anbefaling. Den er prismæssigt oppe i mod den kun lidt dyrere Lenovo og den fornuftige Acer. Er du ude efter en traditionel tablet til lavpris, og ønsker du full HD-skærm er Medions Lifetab det klart bedste bud i denne test.

Pænt design. Stereohøjttalerne anes øverst på kanten af de to rammer i siden.

Med et metalchassis på bagsiden og et fint rent design på fronten, der kun brydes af to indbyggede stereohøjttalere, giver Medion en følelse af kvalitet fra det øjeblik, du får den i hånden.

Det bekræftes heldigvis, når du tænder for den. Tabletten er kvik og reagerer hurtigt på dine fingre, selvom reaktionstiden naturligt nok ikke er kort som på Apples iPad. Medion koster jo omkring det halve.

Minussiderne er få. Designet er lidt firkantet, og det medfører, at tabletten ikke ligger så godt i hånden eller føles så behagelig som flere konkurrenter. Den virker til gengæld meget gedigen og vridningsstabil. Vægten er da også i den lidt tunge ende. Men det er let at leve med, nu prisen er så lav.

Kameraet har ikke en kvalitet som de bedste i testen, og farverne har det med at flyde lidt sammen. Men alt målt og vejet giver Medion Lifetab S10333 fantastisk god valuta for pengene.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]