Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fuld kraft på laptoppen i tre år

Nye business bærbare fra HP kan udstyres med Long Life batteri, der giver op til tre års levetid med fuld power.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hewlett-Packard er klar med to nye serier bærbare pc’er til virksomheder. Til pc’erne kan købes særlige Long Life batterier, som har en levetid på op til tre år med konstant høj ydeevne. Det er dobbelt så lang tid som de fleste lithium-ion batterier. Samtidig er de nye batterier med til at reducere batteriaffaldet, da der vil blive brugt færre batterier i pc’ens levetid.

"Batteriets levetid i pc’en er en afgørende faktor for medarbejdernes produktivitet. Desværre bliver almindelige batterier i notebooks slidt over tid, og i løbet af 1-1½ år er de faktisk udskiftningsmodne", siger markedschef Henrik Johansson og fortsætter: "Med det nye batteri fra HP får medarbejderne ensartet ydeevne fra batteriet, uanset om det er få dage gammelt eller har været brugt i flere år".

De nye pc’er er HP EliteBook 8440p (fra kr. 10.200 kroner) og HP EliteBook 8540p (fra kr. 10.999 kroner) som er højtydende bærbare, med den nyeste mobile teknologi og et hårdført design skabt ud fra den amerikanske hærs hårde MIL-STD 810G- standarder.

Det samme gør sig gældende for HP EliteBook 8540w (fra kr. 15.300), som er en kraftig bærbar workstation med særlig processorkraft finetunet til en række tunge 3D-applikationer og softwaren HP SkyRoom til videokonferencer i HD.

Derudover er der HP ProBook 6440b (fra kr. 6.950 kroner) og HP ProBook 6540b (fra kr. 7.200), som begge er skabt til medarbejdere i virksomheder, som ønsker en prisgunstig kombination af forretningskritiske funktioner og driftssikkerhed i deres bærbare pc'er. De har Intel Core-processor og fås enten med en 14 eller 15,6 tommer HD LED widescreenskærm.

Både HP EliteBook og HP ProBook bærbare har HP QuickWeb, som giver adgang til nettet i løbet af få sekunder, når pc’en i øvrigt er lukket. Desuden finder man HPs QuickLook3, der giver adgang til e-mail, kalender og kontakter, uden at skulle starte den bærbare. Tastaturet er i øvrigt designet til at modstå diverse væsker, hvis man skulle være uheldig at tabe dem i tastaturet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere