Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Få fuld kontrol over alle dine apps

Hvis du har styr på dine apps, har du styr på pc’en. Alt om DATA viser, hvordan du kontrollerer dine installerede programmer.

Af Alex Cox, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Applikationer er de programmer, man kører på sin pc. De er en del af livet. Vi bruger dem alle, og vores maskiner ville være nytteløse uden dem. Men de har en tendens til at begive sig lidt uden for kontrol, navnlig hvis der er tale om et system, der har eksisteret i lang tid. En applikation består næsten altid af en række filer. Jo flere apps du har installeret, desto flere filer er der på din harddisk.

Det er ikke i sig selv et problem, før drevet er fyldt op med titusindvis af sager, og en enkelt søgning tager en halv time, fordi Windows har besluttet, at hver en sten skal vendes. Lad os give dig en lille quiz: Hvad var det seneste program, du installerede, og hvor på harddisken ligger det?

Vi tør vædde på, at du ikke kender svaret på det første spørgsmål, og hvad angår det andet: Du skøjtede gennem processen og lod programmet selv bestemme, hvor det ville ligge. Og du aner ikke, hvad det i øvrigt har spredt rundt omkring på din harddisk. Det er både normalt og helt forståeligt at lade sig føre med i installationsprocessen, men det er ikke besværligt at opnå organisering, og en velordnet pc gør livet lettere.

Medmindre du bruger ekstreme metoder, vil du aldrig kunne forhindre fremmede filer i at sive ind på din pc. Men vi kan vise dig, hvordan du finder dem, og hvordan du helt kan fjerne uønskede programmer.

Vi vil endda vise dig nye måder at installere software på, så det bliver nemmere at håndtere den, opdatere den og afinstallere den, når det er nødvendigt. Og hvis tanken om at installere software giver dig nervøse trækninger, kan vi lære dig at lave dine egne porterbare apps, der slet ikke kræver installation. Vi viser også, hvordan du kan integrere dine foretrukne apps i en skræddersyet udgave af Windows 10, som starter en ren pc, lige som du ønsker det.

Hvad er installation?

Der var engang – og her skal vi cirka 20 år tilbage i tiden – da det at få et program op at køre var et spørgsmål om at placere lidt mere end et par filer på pc’en. Havde du ikke de rigtige drivere? Surt. Find dem selv. Levede operativsystemet ikke op til kravene? Det opdagede man først, når man havde været hele bøvlet igennem.

Det var svære tider, men der var også fordele: Når man fjernede en programmappe, betød det som regel, at alle spor af softwaren blev slettet. Det var tider. Måske lidt mere besværligt, men operativsystemerne var mindre komplekse, og tidens software stillede ikke store krav.

Hvis man nu om dage prøver manuelt at håndtere et stykke software, ender det ikke godt. Et typisk moderne installations-program har ansvar for flere opgaver, og det spreder softwaren meget bredt. Programmer til afinstallation skal kunne fjerne efterladenskaberne efter uønskede apps.

Installationsprogrammet udpakker store filer, der er pakket ned i arkiver for at begrænse størrelsen. Det finder ud af, om man installerer fra grunden eller opdaterer. Det placerer referencer til program-variabler i Windows’ registreringsdatabase og konfigurerer andre filer, så de passer til hardwaren og ens personlige præferencer. Det downloader eller opgraderer softwareelementer – drivere og softwareelementer, som det installerede program kræver for at kunne køre. Og det gør adskilligt andet oven i købet.

opret porterbare apps

Installation er ikke alfa og omega for al software. Besøg http://portableapps.com – her finder du et væld af apps, der kører fint fra en USB-nøgle uden at efterlade spor på din pc. Men hvad gør du, hvis din foretrukne app ikke kan fås i en porterbar version? De fleste programmer kan gøres porterbare ved hjælp af Cameyo, et system, der bruger ideen om en virtuel maskine til at pakke alle komponenter i en applikation ind i en enkelt eksekverbar på dit skrivebord eller endnu bedre online.

Vi er dog ikke helt færdige med installationsprogrammer. Når man skal lave en Cameyo-pakke, skal man fyre op under den, køre installationsprogrammet og sige til, når installationen er færdig. Cameyo finder ændringer i filsystemet og inddrager dem i sit eget virtuelle miljø.

Når du siden kører appen, finder det filerne, hvor de formodes at være – uden at vide, at det er på vej ind i et virtuelt miljø. Cameyos evner, når det gælder porterbarhed, rækker videre end til USB-nøgler, der er fulde af apps. Man kan køre sagerne udelukkende online med dets cloudtjeneste (tidsforbruget er begrænset, hvis man er gratis bruger) eller udnytte dets bibliotek over porterbare apps, der alle er parate til at gå ind på dets onlinelager.

Det er navnlig nyttigt, hvis man bruger en bestyret pc – for eksempel på arbejde – hvor man måske ikke har adgang til den software, man har brug for. Opret en Cameyo-konto, gå til sitet, så får du virtuel adgang til nogle af de bedste gratis apps, der findes (i hvert fald indtil din netværksadministrator opdager det). Intet skal installeres, intet efterlader spor. Det er, som om du aldrig har været der.

For at gøre forvirringen total findes der ikke kun én form for installationspakke. Det mest almindelige er eksekverbare filer (.exe), der som regel bruger en form for tredjepartsprogram til at løse opgaven, men der er også Microsoft Installer-filer (msi), der klarer sagerne. Andre – såsom .cub, .msp, and .msm – bruger også Windows Installer, og deres opgave er at reparere eller modificere komponenter. Man ser dem ikke ret tit, når man bruger Windows, medmindre man begiver sig ind på serverterritorier.

Nu er det ikke sådan, at en kompleks installationsmetode er påkrævet til alle programmer. Mange apps er beregnet til at køre i en såkaldt “porterbar” konfiguration, hvor deres indhold er gemt i en enkelt mappe og ikke kræver nogen form for installation.

Dem er der ikke mange af – porterbare apps er gerne små værktøjer, men større sager som LibreOffice kan også fås i et ikkeinstalleret format – men de er ideelle, hvis man vil gå rundt med en værktøjskasse af apps på en USB-nøgle.

Vi tvivler ikke på, at du har installeret programmer før. Derfor vil vi ikke fornærme dig ved at belære dig om at klikke “Næste” et par gange under en traditionel softwareinstallation, men som du sikkertallerede har gættet, er standardmetoden ikke den eneste fremgangsmåde. Måske den mest regulære, men ikke altid den bedste.

Et eksempel: Du har hentet noget software fra Windows Store. Uanset hvad du mener om indholdet, har Windows Store nogle fordele. Den kører i sin egen sandkasse, isoleret fra operativsystemet. Det betyder, at hvis der smutter noget ondsindet igennem, kan det ikke angribe pc’en direkte. Og det er hurtigt og nemt at installere, fjerne og opdatere Store-apps.

De mere teknisk begavede vil måske styre udenom, og der findes andre sandkasse-apps, man kan bruge (se boksen Sandkasse-applikationer), men pas på med at undervurdere Stores praktiske aspekter. Det var altså én mulighed. Men vi skal se på nogle andre veje til at få software på pc’en.

Samlet installation

Sommetider sidder man med en jomfruelig Windows-installa-tion, som trænger til at få sat fut i sagerne. Problemet er, at det kan være meget besværligt at sætte gang i en ny maskine. En ting er at samle det, man har brug for, men gennemgangen af de enkelte installationsprocesser til al den software er tidsrøvende og kræver meget arbejde, navnlig hvis man har at gøre med programmer, der omfatter lusket shovelware i deres installationsprogrammer.

Et forkert klik, og man er inficeret. Det er med andre ord ikke noget, man kan gøre på autopilot. Men der findes en velprøvet løsning, der har håndteret disse problemer i årevis, og man kan også bruge den, hvis man ikke installerer maskinen fra grunden.

Ninite komprimerer alt dette arbejde i en enkelt opgave og klarer alt besværet for dig. Det installerer alt, hvad du har brug for, i overensstemmelse med dine valgte specifikationer. Det skal blot være med på listen over understøttet software. Gå til sitet, klik i et par bokse ved de ønskede apps, og klik på den store knap for at starte installationsprogrammet.

Kør det, så skaffer Ninite automatisk de seneste versioner af dine ønskede gratis programmer – lige fra sikkerhed og udvikling til beskedtjenester og kreative apps – og installerer dem i baggrunden. De ender alle på deres standardlokationer, og Ninite sørger også for, at der aldrig bliver klikket på de uautoriserede crapware-bokse.

Du kan ikke bruge det til automatisk afinstallation, medindre du køber pro-versionen (20 dollar om måneden), som også gør det muligt at foretage netværksinstallationer. Det understøtter opgradering, og en kørsel i ny og næ er nok til at holde alle applikationerne på dit system up to date.

Windows-installation

Installation af Windows fra grunden er en plage, især hvis man gør det ofte. I denne artikel kommer vi ind på samtidig installation af grupper af software, men det er ikke den eneste mulighed. Hvis du arbejder med flere maskiner, kan du gøre det ved hjælp af et systemimage – det er en fuldt installeret version af Windows med al den fornødne software, som man kopierer over på en ny harddisk.

Microsoft omfatter et værktøj, der hedder Windows Assessment and Deployment, og som hjælper med denne opgave. Det indeholder ImageX, der er en applikation, som kan håndtere oprettelse og aktivering af systemimages. Læs mere, og download Windows ADK på https://developer.microsoft.com/enus/windows/hardware/windows-assessment-deployment-kit. Husk at køre Sysprep (der følger med Windows), før du laver dit image.

På den måde undgår du alt maskinspecifikt, herunder Windows’ licensnøgler. Alt dette er ret komplekst og sandt at sige irrelevant for de fleste brugere. Du er sikkert mere interesseret i at have en speciallavet Windows-installation ved hånden til de sjældne tilfælde, hvor du har brug for at geninstallere dit operativsystem.

NTLite er det perfekte valg her. Det er et værktøj, der hjælper dig med at oprette en skræddersyet Windows-installation, integrere softwareopdateringer, tilføje den ønskede software og sætte installationen i gang uden din medvirken. Man kan også bruge det til at fjerne Windows-komponenter, og det betyder, at man ender med en strømlinet installation.

Man kan automatisere opgaver efter installationen og dermed undgå børnesygdomme. Den gratis version er helt og aldeles tilstrækkelig, medmindre du vil bruge den til netop de it-chefopgaver, som vi prøver at undgå. Du bør dog ikke tro, at du fuldstændig undgår kompleksitet. Det at opbygge en NTLite Windows-pakke er en opgave, der kræver en del timer og en masse kaffe.

Pakkestyring

Denne funktion bruger Windows, men det kan være sjovt at se på, hvad konkurrenterne har for. De fleste varianter af Linux kan sagtens installere software fra filer, der er blevet direkte downloadet, men det er ikke den almindelige metode. Linux satser gerne på forskellige grupper af pakkemanagers, små værktøjer, der kan downloade, installere, opdatere og fjerne software. Så slipper man for bøvlet med at finde og installere det, som maskinen skal bruge for at køre.

Windows har i nogen tid haft sin egen indbyggede pakkemanager, en Powershell-app, der hedder PackageManagement. Den er en variant af open source-downloaderen OneGet. Den er forbløffende indviklet, og det har vi ikke stunder til at beskrive her. Hvis du imidlertid vil i gang med den, kan du læse mere på http://bit.ly/2gstsvW. Vi synes dog, at det er bedre at begynde med noget mere brugervenligt og velsmagende.

Chocolatey lyder lækkert. Det er en Windows-udgave af Linux-værktøjer som apt-get, yum og pacman, og det virker i høj grad på samme måde. Microsoft bruger dets platform (der er udsprunget af open source-appen NuGet) som en del af PackageManagement, og det kan man kalde en anerkendelse.

Chocolateys kommandolinje - herligheder er lækre.

Når du vil installere kommandolinje-versionen, skal du åbne en administrativ kommandoprompt ved at højreklikke på “Start”-knappen og vælge “Kommandoprompt (administrator). Gå så til www.chocolatey.org/install, og kopier og indsæt den første installationslinje i din kommandoprompt. Lad den køre en stund, hvorefter du lukker og genåbner vinduet, så snart prompten C:> kommer frem.

Vi må indrømme, at den første handling lyder lidt selvindlysende. Prøv at skrive: choco upgrade chocolatey i en frisk kommandoprompt, så ser du Chocolateys interface i aktion, mens det undersøger, om der findes en ny version af programmet. Det er der naturligvis ikke, for vi har lige installeret det. Men hvis der var en, ville programmet selv downloade og gennemføre en opgradering.

Lad os prøve med noget lidt mere nyttigt: choco install notepadplusplus -y henter den fremragende tekstbehandler Notepad++ fra internettet og gemmer den sikkert på dit system uden at inddrage noget standard-Windows-installationsprogram.

Det kan være klogt at partitionere drevet, når man installerer Windows.

Elementet “-y” i slutningen af kommandoen betyder, at du stiltiende accepterer eventuelle bekræftelser, der måtte forekomme under installationen, således at det hele foregår automatisk. Erstat “install” med “upgrade” eller “uninstall”, hvis du vil udføre disse opgaver, og læs Chocolatey-dokumentationen på www.chocolatey.org, hvis du vil vide mere.

Det er muligt, at du er mere tryg ved en grafisk udgave. I så fald skal du bruge Chocolatey til at installere pakken chocolateygui. Når det er gjort, kan du på vanlig vis finde den i din Start-menu. Det er en nem brugerflade, og her kan man styre de pakker, der er installeret på systemet.

Hvis du klikker på fanen “Chocolatey” til venstre, får du de andre applikationer, som Chocolatey kan håndtere for dig. Næste gang du skal bruge et stykke software, går du til Chocolatey og skriver navnet på appen. Sandsynligheden taler for, at du finder den.

Pladshåndtering

Vi bliver forkælet med nutidens enorme roterende drev og de evigt voksende ssd’er. Pladsmangel er sjældent et problem. Men det er vigtigt at håndtere pladsen rigtigt, både når det gælder det, man putter ind, og de steder, man anbringer det. Bevares, en Windows-søgning kan grave tingene frem, men til trods for at Microsoft har prøvet at forbedre søgningen, er søgning på NTFS-drev simpelthen ikke hurtig. Hvis du imidlertid har arrangeret dine filer godt, slipper du måske for nogensinde igen at skulle køre en Windows-søgning igen.

Før du kaster dig ud i noget forhastet, bør du overveje at ændre din standard-installationsmappe. De fleste af de appli-kationer, man installerer, havner enten i “Programmer” eller “Programmer (x86). De bliver delt op efter, om de kører i 64-bit (den førstnævnte), eller om de ikke gør det. Det lyder umiddelbart logisk, men i dag er 64-bit Windows stort set mainstream, 32-bit-applikationer kan snildt køre med 64-bit-systemer, og der er ingen grund til at dele dem op på denne måde. Det forvirrer bare.

Men under hver programinstallation (bortset fra dårligt kodede programmer, der kræver specifikke mapper for at kunne køre) får man lov til selv at vælge, hvor man vil installere sin software. Når man opretter sin egen mappestruktur – for eksempel “Programmer” med undermapper som “Musik”, “Office” osv. – er det nemmere at finde ud af, hvad man har installeret, når Start-menuen begynder at sande til. Det skal gøres manuelt, det tager fem minutter, og det gør livet nemmere for fremtiden.

Windows’ Diskhåndtering kan opdele ethvert drev.

Desktop-Windows tilbyder ikke mappekvoter på samme måde, som dets serverfokuserede slægtning gør. Kvoter er med til at styre den mængde, som brugerne har lov til at lagre. Det er en glimrende metode til at rydde op med regelmæssige mellemrum.

Hvis man er nødt til at rydde plads, hver gang man skal have et nyt spil eller program i maskinen, bliver det pludselig meget nemmere at træffe de svære beslutninger. Windows tilbyder som nævnt ikke den slags begrænsninger, men det problem kan vi løse med lidt snilde og en masse partitionering.

Hug en hæl og klip en tå

Hvis man deler drevet op i flere dele, kan man effektivt organisere sit indhold og begrænse den mængde, man tillader sig selv at bruge. Hvorfor ikke forære sig selv et drev D: til programmer og E: til fotos, Q: til videoer og så videre?

Der er flere fordele: Man kan hurtigt defragmentere sin operativsystem-partition uden at bekymre sig om resten af drevene; visse former for malware påvirker kun en enkelt partition og styrer uden om resten af ens data; formatering af ens Windows-partition til en fuld geninstallation betyder ikke tab af filer.

Men de installerede programmer fungerer sandsynligvis ikke ordentligt, fordi der ligger nødvendige referencer rundt omkring i Windows, hvad enten man kan lide det eller ej. Kopiering af filer mellem partitioner går også langsommere på roterende drev på grund af den fysiske afstand, som læse/skrivehovedet skal tilbagelægge mellem de opdelte lagre.

Du tror måske, at partitionering er forholdt jomfruelige systemer. Og det er afgjort den nemmeste fremgangsmåde. Når man gennemgår Windows’ installationsfunktion, får man tidligt i forløbet (hvis man ikke har valgt opgraderingsfunktionen) lov til at vælge, hvor Windows skal installeres. På dette stade kan man også hugge disken i mindre stykker og formatere, som man ønsker.

Vi ville afsætte mindst 32 GB til selve Windows. Hvis du kører et ssd og et magnetisk drev side om side, skal du bruge ssd’er til operativsystemet. Når man gør det så tidligt, får man bedre overblik over systemet, og man får højere hastighed, fordi Windows ikke skal rode rundt i sig selv eller kræve defragmentering for at give plads til en ny partition.

Efter partitionering

Det er dog sandsynligt, at du ikke gør dette fra begyndelsen. Og det er i orden, for Windows’ egen Diskhåndtering (højreklik på “Start”-knappen, og vælg “Diskhåndtering” vil hjertens gerne opdele drevene i ethvert levende system. Åbn den, så vil du se, at det, der fremstår som et enkelt drev, faktisk består af adskillige partitioner. Vi prøvede det på en laptop, vi havde stående.

Den var blevet opgraderet fra Windows 8, 8.1, Windows 10 og Anniversary-udgaven. Vi fandt et væld af genoprettelsespartitioner og anden ledig plads. Når man konstaterer sådan noget, er det fristende at invadere al denne tomme plads, men hvis du ikke nøjagtig ved, hvad der er på hver partition, anbefaler vi den største forsigtighed.

Windows Store-apps er sikre og nemme, men ikke nødvendigvis vanvittig gode.

Find din hovedpartition eller den partition, du vil opdele, i den grafiske repræsentation. Højreklik på den, og vælg “Shrink partition”. Nu kan du begynde at oprette noget ledig plads. Her kan du se, hvor meget du må flytte. Såkaldt “uflyttelige” filer lægger hurtigt en dæmper på begejstringen, men dette problem kan man ofte løse ved midlertidigt at fravælge Systemgendannelse eller køre Diskoprydning.

Du kan formindske din hovedpartition ned til den enkelte megabyte, men sørg for, at der er god plads på din Windows-partition, således at Windows kan håndtere systemopdateringer og virtuel hukommelse.

Når formindskningen er forbi, opretter du nye partitioner ved at højreklikke på den nu uallokerede tomme plads, vælge “Ny simpel diskenhed” og allokere den ønskede mængde plads, idet du gentager processen for hver ny partition, du ønsker at oprette.

Sandkasse-applikationer

Windows Store er fiks. Den lukker sine apps af vejen i deres egne små kapsler og beskytter dermed din computer mod slyngler og mod påvirkning fra uønskede sager, der svømmer rundt i dit styresystem. De fleste almindelige Windows-apps har dog ikke denne funktion. Medmindre, naturligvis, at du selv tilføjer den. Det er netop, hvad Sandboxie gør.

Hvis du har fået fat i noget, du ikke er helt tryg ved, og ønsker at teste det uden risiko, kan du installere det i en sandkasse og dermed sikre, at det ikke får sine tentakler indenfor. Kører du en webbrowser på en familie-pc? Kør den via Sandboxie for at forhindre dine børn i at downloade væmmelige pc-gremlins eller for at forhindre andre i at “opgradere” noget, de ikke burde have fat i.

Ondsidede trusler som CryptoLocker bliver fuldstændig negeret, når man kører en sandkasse-browser, medmindre en i husholdningen finder ud af at gemme sine vigtige dokumenter i sandkasse-mappestrukturen. Men den adfærd må du selv komme til livs. Når det hele fungerer, kan du åbne dine sandkasser (via appen) som standardmapper ved hjælp af Stifinder.

Man kan bruge Sandboxie gratis, men man bliver hjemsøgt efter 30 dage. Man går også glip af nogle funktioner, der kun er til abonnenterne. Hvis det er noget, du bruger hyppigt, kan du tegne abonnement for 20,95 dollar om året.

Der er endnu en fordel ved alt dette: Sandboxie gemmer alle data fra et program af vejen i en enkelt klump harddiskplads, og det betyder, at når man sletter en sandkasse-app, efterlader den ikke det samme fragmenterede lager, som et almindeligt program kan gøre. Det er en meget lille ting, og det er sikkert ikke noget, du går op i, men et velorganiseret drev er et hurtigt drev.

Oprydning

Hvor i alverden bliver al den plads af? Et etableret system har en tendens til på mystisk vis at æde harddiskplads, og hvis du går meget op i at iagttage dine drev-specifikationer, undrer du dig måske over, hvad der foregår. Vi kan ikke svare helt nøjagtigt, men der er nogle indlysende syndere, du kan lede efter, hvis du mangler plads til endnu en installation.

Den første og mest oplagte er Systemgendannelsespunkter. De kan blive enorme i sig selv, men hvis du foretager hyppige installationer, laver dit Windows-system muligvis masser af dem og opretholder et overflødigt arkiv.

Diskoprydning hjælper med at slette alle andre end de allernyeste. Du finder denne funktion ved at åbne et Stifinder-vindue, højreklikke på din overativsystem-partition (eller blot C:-drevet), vælge “Egenskaber > Diskoprydning > Ryd op i systemfilerne” og derefter gå til fanen “Flere indstillinger”. Diskoprydning kan også fjerne midlertidige filer og lignende, men det sparer du ikke store mængder plads på.

Hvor er synderne? Den bedste måde at finde ud af det på består i at bruge en visuel metode, snarere end at rode rundt i Stifinder og læse filstørrelser. Her har du to valgmuligheder: TreeSize Free og WinDirStat. TreeSize virker i høj grad som en naturlig forlængelse af Windows Explorer.

WinDirStats firkantede kort er glimrende til at finde de enorme filer.

Installer den, så kører den fra en kontekstmenu. Højreklik på en mappe eller et drev, luk op, så pløjer Tree-Size sig meget hurtigt igennem og finder nøjagtig, hvad der er indeni. Du kan nu vælge at genåbne som administrator, hvis der er filer, som er låst. Du får opregnet dine mapper efter størrelse med en praktisk visning i baggrunden. Gå ned i de største mapper, så finder du dine filer. Du kan højreklikke på dem og få en almindelig Stifinder-kontekstmenu, men pas på ikke at slette noget, hvis betydning du ikke er fortrolig med.

WinDirStat er et tilsvarende værktøj, men det er langt fiksere, fordi det pynter gevaldigt på det visuelle udtryk. Kør det, vælg dit drev (eller “Alle lokale drev”, hvis du vil være unødvendig grundig). Vent, mens det møjsommeligt gennemgår din disk i jagten på store filer – det går bestemt ikke nær så hurtigt som TreeSize.

Men når søgningen er slut, kan du se fordelen: Du får et farvekodet kort over hele drevet med firkanter, der repræsenterer filstørrelser, og som er samlet i større firkanter, der repræsenterer mapper. Klik på en stor fil, og tjek statusbjælken, så kan du se nøjagtig, hvad der er tale om. Et højreklik giver en kontekstmenu, der hjælper dig med at åbne mappen i Stifinder eller kopiere dens sti til Udklipsholder.

Klik på en mappe eller fil øverst til venstre, så bliver den fremhævet, eller brug feltet øverst til højre til at opsøge filer af en bestemt type. De bliver som standard vist efter deres størrelse, og det er derfor en god måde at afsløre de pladsslugende syndere på.

Find ressource-slugere

I denne artikel fokuserer vi meget på harddisken, men dine applikationer fylder ikke kun der. Visse programmer kan have en katastrofal negativ virkning på systemets generelle drift, og de kan sågar køre på dit system, uden at du ved det. Jobliste kan være udmærket til at vise, hvad der foregår. Åbn den med Ctrl-Shift-Esc, og klik på “Flere oplysninger”, der åbner en kategoriseret liste.

Højreklik spalteoverskrifterne, vælg “Type”, og klik her, så bliver listens apps sorteret. Se nu, hvad der foregår. Hold øje med ting, der bruger cpu, hukommelse og disk-adgang, og se på fanen “Ydeevne”, hvor du kan få en graf, der løbende viser forbruget af disse elementer. Fanen “Detaljer” kan give lidt mere indsigt i alt det, som er indeholdt i fanen “Processer”.

Genstart maskinen, åbn igen Jobliste, og led efter noget, som du ikke forventer at finde. Det er der sandsynligvis på grund af en autorun-applikation. Gå til fanen “Start”, og fravælg de elementer, du ikke synes, at du har brug for. Det kan ofte få programmer til at blive indlæst lidt langsommere, fordi de skal indlæse komponenterne i stedet for at have dem parat, når du booter pc’en. Men du kan altid slå dem til på et senere tidspunkt, hvis du kommer ud for et problem.

Det kan blive noget af en besættelse at holde øje med kørende software, og man kan endda dykke endnu dybere end med Jobliste. Prøv Process Explorer, der er et af Microsoft Sysinternals’ værktøjer. Her kan du se, hvad der sker i maskineriet – helt ned i de mest absurde detaljer.

Så skal der afinstalleres

Når du har fundet monstrene – eller når du ikke længere har brug for dine apps – hvordan fjerner man dem så? Det vil måske overraske dig, at vi foreslår dig at rydde en gammel app ved hjælp af Windows’ egen brugerflade. Den finder du i “Programmer og funktioner” i Kontrolpanel.

Når du fjerner filer med dette værktøj, starter du automatisk den indbyggede afinstallationsfunktion (eller i tilfælde af MSI-installerede komponenter, Windows’ indbyggede funktion), og det bør medføre, at alle spor efter appen bliver fjernet.

Hvis du bruger denne metode, skal du sørge for at aktivere alle de bokse, der også fjerner indstillingsfiler og lignende. Ganske vist fylder de ikke meget, men overflødige filer på drevet gør indeksering langsommere og er et irritationsmoment.

Nogle apps kan ikke installeres uden brutal vold ...

Hvis du kan lide at være overdrevent grundig, kan du prøve IOBit Uninstaller. Det er tilgængeligt som en porterbar app fra http://portableapps.com (og det er kun rimeligt i betragtning af, at det hjælper med til at slippe af med installeret software). Det er glimrende til at sikre, at alle spor efter en app bliver fjernet.

Afinstallation er nem og omfattende med IOBits værktøj.

Sæt det i arbejde, så drøner det gennem registreringsdatabasen og filsystemet og finder filer, som traditionelle afinstallations-programmer måske overser. Hvis et program tilsyneladende ikke er installeret – altså hvis det ikke forekommer i “Programmer og funktioner” – kan du også pege IOBit mod dets eksekverbare fil, så går det i gang med en automatisk afinstallation. Det er ikke et fejlfrit værktøj, men det er vældig godt.

Super-fjernelse

En ting er at afinstallere apps, som man bevidst har tilføjet sin pc. En anden er at skille sig af med det affald, som Microsoft inddrager i Windows. Det ser ikke nemt ud, for der findes ikke en oplagt måde at fjerne disse skrækkelige enheder fra Windows 10’s Startmenu på.

Det vil sige: Det ser ikke sådan ud, men der er faktisk en snedig funktion i Win 10: Højreklik på en uønsket app i Startmenu-listen. Hvis den er til at få bugt med, står der en “Fjern”-mulighed i kontekstmenuen. Men hvad med alle de apps, som man ikke umiddelbart kan gøre kål på?

Her skal du bruge Powershell, den super-kommandolinje, som følger med Windows. Find den på applikationslisten, højreklik på den, vælg “Kør som administrator,” og skriv det følgende for at fjerne (i dette eksempel) 3D Builder: Get-AppxPackage *3dbuilder* | Remove- AppxPackage

Denne kommando bruger Get-AppxPackage til at finde det rigtige program og sender derefter dets placering og information til værktøjet Remove-AppxPackage. Teksten mellem asteriskerne kan du erstatte med de specifikke pakkenavne på en række af applikationer.

De er ikke ganske indlysende, og derfor får du her en liste:

3D Builder: 3dbuilder

Alarmer og ur: windowsalarms

Kalender og mail: windowscommunicationsapps

Kamera: windowscamera

Groove Music: zunemusic

Kort: windowsmaps

Film & tv: zunevideo

OneNote: onenote

Folk: people

Fotos: photos

Store: windowsstore

Stemmeoptager: soundrecorder

Xbox: xboxapp