Fujitsu Lifebook S937 [TEST]: Erhvervsbærbar hvor batterilevetiden er i fokus

Fujitsu Lifebook S937 [TEST]: Erhvervsbærbar hvor batterilevetiden er i fokus

Share

Benytter du en bærbar computer i dit arbejdsliv, er lang batterilevetid en af de mest eftersøgte kvaliteter. For Fujitsu Lifebook S937 er det en mærkesag, vi testede dog ikke den mest sparsommelige

Bærbare findes i mange afskygninger, nogle skal være kraftfulde, gerne med stor skærm, mens andre igen skal være så lette og mobile som muligt.

Fujitsu Lifebook S937 er helt klart beregnet til den aktive erhvervsmand/kvinde, der i kraft af sin stilling er meget på farten. Det er en 13,3″-bærbar, der med touchskærm vejer fra 1,32 kg.

Det er altså en ret kompakt bærbar, der ikke fylder meget, når den tages frem. Den deltager ikke i kapløbet om at være den tyndeste, for på det tykkeste sted er den 28,4 mm tyk.

Se også:  Over tyve timers batterilevetid i Fujitsus slanke bærbar

Inden man forfærdes over, hvor klodset den må være, skal det siges, at dette mål er bagerst på den bærbare. Her er batteriet monteret, så det lidt atypisk kommer til at udgøre en slags fod, der samtidig hæver den bærbare for lidt bedre skrivestilling.

Kabinettet er isoleret set heller ikke nær så tynd, som på mange samtidige bærbare med samme formfaktor. Lifebook S937 har tilmed i højre side et udvidelsesslot, hvor der kan monteres et ekstra batteri, eller et optisk drev hvis man foretrækker.

I det hele taget er der gjort meget for, at batterilevetiden skal være så lang som mulig. Skærmen anvender IGZO-transistorer for at spare energi, der findes en knap, hvormed man kan skifte mellem normal og strømbesparende tilstand.

Se også:  Over tyve timers batterilevetid i Fujitsus slanke bærbar

Del denne