Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: FRITZ! Powerline 1260EW set: Fin forlænger til dit Wi-Fi

Du får ikke bare et sæt hurtige PLA'er, men også understørrelse af mesh-netværk, hvor enhederne selv finder det bedste signal.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

FRITZ!Powerline 1260E-sættet er delvis et klassisk PLA-sæt, der kan etablere et netværk mellem to PLA’er, der er placeret i hver sin stikkontakt. Men sættet her understøtter også trådløst 802.11 MIMO og 802.11ac-netværk med nominelle hastigheder på 800 Mbit/s i 802.11ac, samt 400 Mbit/s i 802.11n. Har man en nyere FRITZ!Box-router med FRITZOS 6.9, så understøtter sættet også mesh Wi-Fi-funktion, hvor dine enheder selv skulle kunne finde det bedste signal til enhver tid.

Opsætningen er ligetil – den ene PLA, der betegnes 1220E, sluttes til routeren via et ethernetkabel, denne adapter har pass-through, så den ikke blokerer stikkontakten. Der er også to 1 Gbit/s LAN-porte, men ingen integreret Wi-Fi. PLA 1260E kan efter den indledningsvise opsætning placeres, hvor man vil, og den understøtter Wi-Fi foruden den indbyggede 1 Gbit/s LAN-port.

Gode hastigheder

Der er 128-bit kryptering af PLA-signalet og WPA2 i forbindelse med Wi-Fi. Vi har ikke kigget på mesh-funktionaliteten, for det første havde vi ikke en passende FRITZ!Box-router, og det havde givet mere mening med flere 1260E PLA-enheder for at sikre, at det virker efter hensigten. Men i det testede hjem opnåede vi hastigheder på op til 428 Mbit/s via PLA, hastigheden faldt til under 400 Mbit/s længere væk.

Det er gode hastigheder, man skal dog være opmæskom på, at elinstallationerne og antallet af tilsluttede enheder hertil kan påvirke resultatet. Over Wi-Fi nåede vi hastigheder på op til 519 Mbit/s under 802.11ac, når det var bedst samt noget lavere 135 Mbit/s under 802.11n. Alt i alt glimrende hastigheder. Det er et godt sæt, mesh-funktionaliteten er en fin tilføjelse, hvis du har en nyere FRITZ!Box-router.