Home » Køling » Frisk luft i pc’en [GUIDE]: Alt du skal vide om pc-kølere
Frisk luft i pc’en [GUIDE]: Alt du skal vide om pc-kølere

Frisk luft i pc’en [GUIDE]: Alt du skal vide om pc-kølere

Share
Mange lejer

Og nu til lejerne. Gammeldags glidelejer har vi kendt i den ene eller anden form siden faraonernes dage. De bruger et smurt rør omkring drivakslen. De kan ikke lide høje temperaturer og placeringer, der ikke er lodrette. Til gengæld er de billige og kan være stille, navnlig mens de er nye. Efter et stykke tid tørrer smøremidlet ud, og så bliver ventilatorerne støjende. De har også en ubehagelig tendens til at gå i stykker temmelig pludseligt. Hvis en ventilator begynder at vræle, kan den leve på lånt tid. Levetiden falder også ved højere temperaturer, fordi varmen påvirker smøremidlets viskositet og halverer den typisk mellem 25 og 50 grader.

Den næstbedste løsning er et kugleleje. Romerne brugte simple versioner, og Leonardo da Vinci skitserede et kugleleje som del af sit helikopterprojekt. Det var imidlertid først i 1794, vi fik en moderne udformning. Her er drivakslen omgivet af en ring med små kuglelejer, der bliver samlet af et ydre rør. Kuglelejerne roterer individuelt og omkring akslen. Det reducerer friktionen. Det er en forseglet enhed, og smøremidlet holder derfor længere end i et glideleje. Kuglelejer holder længere og kan tåle højere temperaturer end glidelejer. De er desuden tolerante, når det gælder orientering.

I væskelejer er akslen nedsænket i en smørende væske, der reducerer friktionen. De kan have en fremragende levetid og kan være meget stille. De oprindelige FDB’er (fluid dynamic bearings) kom fra harddiskenes verden. De har en riflet eller rillet indre overflade i lejet. Den holder smøremidlet i bevægelse. Drivakslen roterer i et tyndt lag smøremiddel, og der er i grunden tale om et modificeret glideleje.

Denne teknologi er imidlertid patenteret, og derfor er der fremkommet lignende, men lidt anderledes enheder under forskellige navne. Hydrodynamiske – eller simpelthen hydrauliske – lejer ligner både i formgivning og funktion. Riflede lejer går fra enkle modificerede glidelejer af tvivlsom værdi til mere avancerede enheder, der nærmer sig originalens effektivitet.

Se også:  PC-byggerens håndbog: Alt du skal vide, når du bygger computeren selv

Tidligere var det, hvad der var at sige om dette emne, men vi begynder at se lejer, der bruger magnetisk levitation (se tekstboksen fornede til venstre). De indebærer en markant reduceret friktion. De var tidligere forbeholdt større ingeniøropgaver såsom højhastigheds-centrifuger, men nu er teknologien nået frem til mainstreammarkedet. Corsair lancerede sidste år en serie af magnetisk levitation-lejer, der endnu ikke har slået an – de tekniske fordele er indenfor rækkevidde, men de er ikke blevet fuldt udnyttet.

Magnetisk levitation
Ventilation

Samme princip som i et maglev-tog og med samme formål: Reducer friktion, og kør hurtigere.

Et svagt punkt ved et leje er kontaktfladen mellem drivakslens overflade og lejet. Uanset hvor raffineret det er formgivet, skaber to overflader, der bevæger sig med forskellig hastighed, friktion, støj og vibrationer. Det er her, magnetisk levitation kommer ind i billedet. Akslen og ventilatoren bliver magnetisk fastholdt af en ring af elektromagneter og roterer med skiftende polaritet i ringen.

Ingen kontakt betyder meget lidt støj og slid. Det betyder også, at ventilatoren kan rotere nøjagtigt om sit tyngdecentrum, hvilket eliminerer vibration. Fraværet af kontakt forbedrer også driftssikkerheden markant. Tanken om maglev-lejer har eksisteret siden begyndelsen af 1940’erne, og den blev foreslået til de højhastigheds-centrifuger, hvormed man berigede uran i forbindelse med Manhattan-projektet. Vi skulle imidlertid op i 1970’erne, før der kom kommercielle løsninger.

De omfattede maglev-tog og pumper til brug i verdensrummet, kunstige hjerter og andre ekstreme miljøer. Nu er teknologien dryppet ned til den relativt ydmyge ventilator i en pc. Det lyder helt forrygende, men vi har stadig til gode at være rigtig imponerede. Foreløbig har kun Corsair og Sunon prøvet teknologien – Corsair med størst held. Dets ML-serie kan rotere ved 2.400 rpm, om end ved 37 dB, og det bliver man hurtigt træt af. Det er stadig en gryende teknologi til pc-ventilatorer, og vi håber at se flere og bedre løsninger.

Se også:  Guide: Rul din pc tilbage
Kontrol

Der findes to hovedformer for kontrol: DC og PWM. En enkel jævnstrømsventilator bruger en 12 V-forsyning og kører den gennem ventilatoren. Det virker fint, men man har en fast hastighed – ventilatoren er enten tændt eller slukket. Jævnstrømsventilatorer har tre pin-stik. Man kan reducere spændingen med et simpelt potentiometer mellem strømforsyningen og ventilatoren. Det var i sin tid en meget populær løsning blandt selvbyggere. Den giver direkte kontrol over ventilatorhastigheden, men man er på herrens mark, når man indstiller graden af køling, og denne løsning spilder strøm og genererer sin egen varme.

Så kommer vi til PWM (pulse width modulation). Denne løsning tilføjer endnu en pin, der bærer et kontrolsignal, som muliggør præcis softwarekontrol af ventilatorhastigheden. Den fungerer ved meget hurtigt at slå strømmen til og fra ved modulerede intervaller. Eftersom ventilatoren stadig får de fulde 12 V, kan man kontrollere den ned til meget lave hastigheder. En jævnstrømsventilator vil begynde at stalle, når spændingen nærmer sig 5 V. Ethvert ordentligt bundkort har mindst én PWM-header, og den bør man bruge.

Nogle ventilatorer har integreret hastighedskontrol, der gør det muligt at vælge en hastighedsprofil eller et sæt af faste hastigheder. PWM-kontrol gør i det store og hele denne funktion overflødig. Med PWM kan systemet reagere uden problemer på pludselige ændringer i belastningen.

TAGS
hardware
køler
Køling
luftkøling
pc
Ventilator

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S