Home » Køling » Frisk luft i pc’en [GUIDE]: Alt du skal vide om pc-kølere
Frisk luft i pc’en [GUIDE]: Alt du skal vide om pc-kølere

Frisk luft i pc’en [GUIDE]: Alt du skal vide om pc-kølere

Share

Den næste faktor er enhver ventilators vigtigste funktion: CFM er en intuitiv måling. En ventilator på 120 mm kan flytte 40-100 CFM, afhængig af dens bladdesign og rotationshastighed. Det er et vidt spænd, der ikke giver særlig nyttig information i sig selv. De store kabinetventilatorer på 200 og 230 mm kan flytte mere luft – 100-150 CFM – og de kan gøre det ved lavere hastigheder.

Hvor megen luft har man brug for at flytte? Det er der delte meninger om, og der er mange faktorer på spil, men meget groft sagt burde omkring 50 CFM holde sagerne kølige nok i en ret almindelig maskine. Hvis du har ændret på systemet, skal du måske skrue lidt op, men du får ikke brug for hundreder.

Den interne formgivning har enorm indflydelse på luftstrømmen. Jo trangere pladsen er, desto mere skal ventilatorerne arbejde, og sandsynligheden for hotspots bliver større. CFM-tallet bliver målt på en fuldstændig ubegrænset ventilator. Så snart man tilføjer tryk, falder ydelsen.

Det er også klogt at matche input- og output-ventilatorerne. Justering af disse tal kan føre til et negativt eller positivt tryk i kabinettet. Der er ikke enighed om, hvad der er bedst, eller om det overhovedet har nogen større betydning. Tanken er, at hvis man skubber mere luft ind i pc’en, opstår der et lille overtryk, hvilket forhindrer, at luft udefra trænger ind og tager støv med. I teorien bliver miljøet indenfor holdt pænt og rent, forudsat at man har luftfiltre over inputventilatorerne. Modstandere af denne tanke mener, at den kan føre til opvarmning, og at det faktisk ikke virker særlig godt.

Ventilation

Corsairs billede af 750D-kabinettet viser de anbefalede ventilatorer. Indblæsning ved højtryk fortil og udblæsning bagtil og foroven. Psu’en er gemt af vejen udenfor luftstrømmen.

En ventilators statiske tryk er et udtryk for, hvor megen kraft den kan føje til luftstrømmen. Det måler man i millimeter vand, og højest er bedst. En typisk ventilator på 120 mm leverer 1.0-2.0 mm. En ventilator med højt statisk tryk er god til at tvinge luft ind i alle maskineriets hjørner og krinkelkroge eller gennem for eksempel en vandkøler.

Se også:  Guide: Din pc vil ikke starte - sådan løser du det

Luftstrøm, lufttryk og rotationshastighed hænger sammen, men man er nødt til at vælge. Ventilatorer bliver ofte karakteriseret ved “statisk tryk” eller “luftstrøm”. Det vil sige, at de henholdsvis maksimerer statisk tryk eller CFM. Det hele afhænger af rotorbladenes udformning. Statisk tryk-ventilatorer har tykke blade med smalle sprækker, og luften er nødt til at passere gennem ventilatoren, men der bliver flyttet mindre luft ved hver rotation. Ved udblæsningen spreder luftstrømmen sig ud i en kegle. Denne type bliver normalt anbefalet til input-ventilatorer fortil, eller hvis man skal montere ventilatoren i begrænset plads.

Blade, der er beregnet til maksimal luftstrøm, er meget tyndere. Med en på 120 mm kan man få fingrene igennem dem. Udgangsstrømmen er tættere og mere retningsbestemt. Det er praktisk, hvis man skal afkøle et hotspot. Man anbefaler dem som regel til bagmonterede udstødningsventilatorer, idet de er gode til at flytte store mængder hurtigt. Hybridenheder blander bladformer og bliver ofte anbefalet som cpu-ventilatorer.

Ventilation

Samme ventilator, forskellige blade. De tykke blade er optimeret til højt tryk, mens de tyndere blade sigter på at maksimere luftstrømmen.

Det maksimale antal rpm er ikke helt så vigtigt, som det lyder. Afhængig af bladenes udforming definerer det værdierne for maksimal luftstrøm og tryk. Af hensyn til husfreden vil man ikke have blæserne kørende ved topfart. Den støj, der bliver frembragt ved typiske hastigheder, er vigtig; en støjende ventilator er altid en irriterende ventilator.

Det er bedre at have én stor eller flere mindre, der arbejder i roligt tempo, end en, der råber og skriger for at opnår den nødvendige afkøling. På ventilatorer med variabel hastighed har man et minimumsniveau og et maksimumsniveau for dB. Det mindste tal er lige så vigtigt som det maksimale, for det giver et godt indtryk af, hvor meget mere stille den kører under sit maksimum.

Fremtidens køling
Ventilation

Desværre viste NASAs jon-motor sig at være uanvendelig til andet end rumsonder.

Findes der en bedre metode til køling end den ældgamle ventilator-teknologi? Der har været masser af ideer. Hvad med at bruge jonisk vind? Her er der overhovedet ingen bevægelige dele. Metoden fungerer ved, at der skabes en luftstrøm ved hjælp af en tynd joniserende anode og en stor katode. MIT og NASA har leget med teknologien som en mulig erstatning for jetmotorer, men foreløbig er der ikke kommet meget ud af det. Ydelsen er for lav.

Se også:  Hvad er bedst? Luftkøling vs. alt i en-køling vs. skræddersyet vandkøling

Der er blevet udført nogle herlige hjemmestrikkede eksperimenter på pc’er, og de ser ud til at virke. Den altoverskyggende ulempe er den enorme spænding, der kræves – det er ikke noget, vi skal have ind i en pc. En anden køler uden bevægelige dele bruger termoelektrisk Peltier-effekt. Den består af en sandwich af forskellige materialer – typisk omhyggeligt arrangerede halvledere af p- og n-type – der har en strøm, der går igennem den. Varme bliver overført fra den ene side til den anden i takt med, at materialet prøver at finde ligevægt blandt elektronerne. Den kan opvarme eller afkøle.

Det virker udmærket, men det er ikke det mest effektive system, og køleeffekten er ikke særlig stærk (omkring 20 graders forskel), og den kræver en del strøm. Varmen bliver heller ikke ført særlig langt væk – kun over et relativt tyndt materiale. På en processor skal man stadig bruge noget på den anden side af Peltier-køleren til at føre varmen længere væk. Der er potentiale i denne teknik, men vi har stadig til gode at se den fungere i andet end specielle anvendelsesområder. Ventilatorer er måske nok en gammel påfindelse, men de er billige og kan klare opgaven, og det er en god kombination.

TAGS
hardware
køler
Køling
luftkøling
pc
Ventilator

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S