Home » Køling » Frisk luft i pc’en [GUIDE]: Alt du skal vide om pc-kølere
Frisk luft i pc’en [GUIDE]: Alt du skal vide om pc-kølere

Frisk luft i pc’en [GUIDE]: Alt du skal vide om pc-kølere

Share

Ventilatorer er ligetil, ikke? Nej, de er ej. Man er nødt til at sætte sig ind i sagerne, før man træffer sit valg

Send elektricitet gennem en leder, og den bliver varm. Alle de små elektroner støder ind i alting og overfører energi. Det kan være meget godt med lidt elementær fysik, men situationen er ikke gunstig for dit silicium. Det skal hele tiden være køligt. Tidligere sad den eneste ventilator eller blæser i en computer i strømforsyningen, hvor den blæste varm luft ud. Intel 486 var den første processor, der krævede en ventilator, i hvert fald til de hurtigste versioner.

Den originale Pentium kunne lige akkurat klare sig med passiv køling i de langsomste udgaver, men den kunne svigte under belastning, hvis man ikke var forsigtig. Dengang var der ingen sikkerhedsforanstaltninger – hvis den blev overophedet, kunne den dø af det. iden da har hver eneste chip krævet køling. Grafikkort begyndte også at blive for varme til at køre uden hjælp. Ventilatorerne blev større, og de spredte sig. I dag har nogle bundkortchipsæt, drev og sågar hukommelsesmoduler ventilatorer. Og kabinetventilatorer har udviklet sig til rene LED-lysshows.

Hvis du kører en umodificeret maskine, vil de ventilatorer, den er født med, virke godt nok, men de støjer for meget. Om ikke andet er en god ventilator mere stille. Hvis du begynder at opgradere og over-clocke, er tilstrækkelig køling helt afgørende – tiden er inde til at anskaffe nye ventilatorer. Heldigvis er de enkle. Ligesom alle andre aspekter ved en pc har blæsere deres egne specifikationer og variationer i formgivning og funktion, og der er derfor nogle ting, som det er nyttigt at kende til. Ikke desto mindre er det at ramme det “rigtige” antal og den rette placering mere eller mindre sort magi.

Se også:  Lækker teknik: Her er de nye AMD Ryzen cpu’er
Specifikationerne

De vigtigste tal beskriver, hvor meget luft ventilatoren kan flytte, og hvor meget den støjer. Man måler luftstrøm i CFM (cubic feet per minute). Ventilatorens “skub” eller statiske pres bliver som regel opgivet i millimeter vand. Højest er bedst. Støjniveauet måler man i dB, og den værdi kræver omhyggelig aflæsning (se tekstboksen forneden). I specifikationerne finder man også den maksimale rotationshastighed, lejetype, kontrolmetode, MTBF (mean time between failures), bladdesign og alt muligt andet, som marketingfolkene tror, at du er interesseret i, herunder fancy gummimontering, farveskema og LED-lys.

Den mest grundlæggende specifikation er størrelsen. Kabinet- og processorventilatorer er blevet større. 80 og 92 mm voksede hurtigt til 200 og 230 mm. En større ventilator betyder lavere hastighed med den samme luftstrøm. Hvis man har plads, skal man derfor tænke stort. Medmindre du har lyst til at bore huller, er det kabinettet, der bestemmer, hvor mange og hvor store ventilatorer, der er tale om. Et godt kabinet giver gode muligheder for antal og placering.

Decibel

Den standard-enhed, som man bruger til at definere, hvor megen støj noget frembringer, er decibel, dB. Den stammer fra telegrafens dage og er opkaldt efter Alexander Graham Bell. Det fremgår af navnet, at der er tale om en tiendedel af en bel. Den enhed ser vi ikke noget til nu om dage. Dens oprindelige formål var at kvantificere signaltab over ledningerne. Den er bedst kendt for sin anvendelse i akustik, og man kan også bruge den om spænding i elektronik, radar, radio-feltstyrke og andet.

Se også:  Giv aldrig op! Blå skærm – hvad gør jeg?

Det vigtigste er, at den ikke er en lineær skala. Den er logaritmisk. Den bygger på to værdier. Den, man ønsker at måle, og en referenceværdi, som i forbindelse med akustik er stilhed. En logaritmisk skala kan have været udmærket egnet til de oprindelige formål, men den er forvirrende i daglig brug. En forskel på seks decibel svarer til en fordobling af luftstrømmen. Man skulle tro, at det lyder dobbelt så højt, men på grund af hjernens bearbejdning af lyd er det ikke så enkelt. Den opfattede lydstyrke bliver fordoblet ved en forskel på 10 dB. Små forskelle i decibel betyder en stor forskel i støj.

En ventilator på fuldt drøn kan frembringe 30 dB eller mere, og det er forstyrrende i et stille lokale. Det svarer til, at nogle konstant hvisker en ind i øret. Producenternes opfattelse af “stille” svinger, men sats på noget under 25 dB. Rigtig stille vil være under 20 dB, omtrent som blade, der bliver ført rundt af vinden. Mindre end 10 dB er meget stille, som en persons åndedræt. Menneskets øre er mere følsomt overfor visse frekvenser, og det gør ren dB-måling til et utilfredsstillende mål for en lyds gene.

Den kan blot være på niveau med raslende blade, men den er ligefuldt en irriterende hvinen. Man skal også huske, at addition af dB-værdier heller ikke er lineær. To ventilatorer med det samme decibelniveau er sammenlagt 2 dB mere støjende. Det er endnu en grund til at satse på to ventilatorer i stedet for én, der er kraftigere, men mere støjende.

1 2 3 4Næste

TAGS
hardware
køler
Køling
luftkøling
pc
Ventilator

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S