Home » Forskning » Fremtidens teknologier er her nu
Fremtidens teknologier er her nu

Fremtidens teknologier er her nu

Share

Læs om de ti nye teknologier, som vi på Alt om DATA tror vil revolutionere dit liv i den nærmeste fremtid

Ved Consumer Electronics Show (CES) løftes sløret for de teknologiske trends, vi har i vente. Alt om DATA var med, da messen løb af stablen for et par måneder tilbage. Der var masser af spændende nyheder, og her er hvad vi tror på vil dominere fremtidens elektronikverden.

Som sædvanlig var Karl Smart og hele hans pukkelryggede familie der til at stå og pille ved de mange knapper, blinkende lys og fine skinnende kasser, der stod overalt i Las Vegas’ Convention Centre og de tilstødende hoteller.

Lad os lige sætte os ned med en kop kaffe og få et overblik over situationen, for det vrimler med reklamer, pressemeddelelser og blinkende lys om nye ting, der både kan gø og gokke. Hvad vil virkelig komme til at påvirke vores liv i fremtiden?

Har vi for eksempel brug for endnu en netbook i denne verden? Jo, de har alle sammen en ny på markedet, der er baseret på Intel Atom N450 processor, men som priserne stiger, vil vi hellere have kræfterne fra en »ordentlig« CULV-drevet notebook til den samme pris som en spritny netbook.

Og hvad er det særlige ved endnu en HTC telefon egentlig? Fordi den har

Google-logo på, gør det ikke Android hverken værre eller bedre end forgængerne, vel?

Hvad vi er interesserede i, er teknologien, som er ved at realisere sig derude, og som kommer til at ændre den måde, vi bruger en pc på i det kommende år.

Det er måske ikke alt sammen det vilde, nyeste eller mest revolutionerende, vi præsenterer her, men dets underspillede påvirkning vil blive dybere og mere gennemtrængende end de ting, overskrifterne er fyldt med for tiden.

At holde sig opdateret indenfor pc-verdenen og al det teknologiske, der følger med, er nærmest umuligt, så dem, vi nævner her, er dem, du skal holde øje med, for det bliver dem, der kommer til at påvirke dit liv mest.

For at opleve en eller anden form for 3D fra en 2D skærm er det nødvendigt at have solbriller på eller dét, der er værre, hvilket gør, at tredimensionel gaming ikke er helt så overbevisende, som ’multitouch’ og ’Natural User Interface’ er det, selv om de er kommet frem nogenlunde samtidigt.

[pt id=’2009128′ size=’large’ link=’file’]

 

Acers Aspire 5738 laptop med 3D display koster omkring 4.500 kroner – det er ikke helt galt for en computer med den nyeste teknologi, der giver dybde til ethvert DirectX 9 spil.

Skærmen har et polariserende filter, som er den nye standard til ekstra dimensioner. I stedet for at bruge kulørte filtre, der opdeler billedet i to – et til hvert øje – så skifter de vertikale pixel-kolonner mellem højre og venstre billede og lyser gennem et stykke polariseret glas. Et par mørke briller med modsat polariserede linser gør, at hvert øje kun ser ét billede.

[pt id=’2009127′ size=’large’ link=’file’]

 

Forskellen i et spil er også til at føle på. For eksempel WoW ser og virker fantastisk selv i den lavere ende af grafik-hardwaren.

Det er dog ovre i tv-land, at det helt store indenfor 3D sker for tiden, og lcd-forhandlerne vil gerne have os til endnu engang at opdatere alting for at kunne se hyper-realistiske biografoplevelser i lænestolen.

Sammenligner vi med de andre teknologier, vi her tager op, kræver 3D faktisk rigtigt meget af forbrugeren (De dér briller glider ikke let ned), og vi er generelt rigtigt dovne – det er også derfor, at kampen endnu ikke er afgjort mellem mp3 og højere lydstandarder og mellem tradi- tionelle filmstandarder og blu-ray. Vi sætter mere pris på magelighed end kvalitet hver evig eneste gang.

Det er til 3D’s fordel dog, at det rent faktisk ikke kræver ekstra af spiludviklerne eller udgiverne, eftersom det stereoskopiske billede lægges på driverniveau. På den anden side betyder det, at dem, som laver og sælger spillene, ikke slår et slag for det.

Det fremskridt indenfor superhurtigt bredbånd, der har været, har virkelig haft indflydelse på downloadspil og vil formentlig have en lige så omfattende effekt på streaming af spil over bredbånd. Det er i hvert fald teorien.

Der er adskillige virksomheder, der er meget interesseret i – og en omfattende mængde penge tilsvarende investeret i – ideen om, at en dag vil din elskede pc være fuldstændig unødvendig for at spille spil.

[pt id=’2009129′ size=’large’ link=’file’]

 

Det er et enkelt koncept: Al spillets data bliver hosted på en central server, og det eneste, du skal gøre, er at modtage skærmbilledet og sende input tilbage. Det er lidt ligesom MMORPG’ere fungerer med den undtagelse, at gengivelsen ikke sker fra din pc men fra den samme server-farm.

Idéen blev skrinlagt for nogle år siden med Phantom-konsollen, som aldrig nåede frem til butikkerne. Det er dog usandsynligt, at OnLive (www.onlive.com), Gaikai og Microsofts eget streamingprojekt vil forsvinde og gå samme vej på trods af åbenlyse bekymringer vedrørende input lag – forsinkelsen fra du trykker på en tast, til der sker noget.

[pt id=’2009119′ size=’large’ link=’file’]

 

Signalet skal en tur på hundredvis af kilometer, før en figur overhovedet bevæger sig. Fortalere hævder, at selv twitch gaming (den slags spil, hvor spillerens reaktionsevne er det vigtigste) og First Person Shooter-spil er en mulighed, men vi tillader os at være skeptiske.

Der er også en anden grund til, at mindst en af disse services snart bliver en realitet, og det er interessen fra spilproducenternes side. I og med at der ikke lægges noget indhold på den enkelte spillers maskine, er det derfor klart nok ikke muligt at piratkopiere det streamede spil. Det er en ret stor fordel for producenterne, må man sige.

Dog er det i den nærmeste fremtid mere sandsynligt, at det bliver den slags teknologi, som kører spil som Quake Live, som bruger en kombination af noget af den lokale processorkraft og nogle serverbaserede cykler. Det er i hvert fald den vej, Microsoft går ned ad, og det synes mere opnåe-lige end at satse på skyen på det her stadie.

Se også:  Mesterskab i meningsløse gadgets

Du skal ikke vente så længe på denne her. Intels Westmere cpu’ere hører måske til bunden af processorsamfundet for tiden, hvor de hænger ud med integrerede chips-slænget. Men de er ved at træde ind i de voksnes rækker i en fart. Allerede nu er Intel kommet med en storebror til de velkendte fire-kernede cpu’ere nemlig en seks-kernet version af deres Core i7-produktlinje.

Baseret på den allerede eksisterende Nehalem-arkitektur er hovedfeaturen, at processoren er krympet til 32nm, mens resten af spec-listen er nogenlunde det samme.

[pt id=’2009126′ size=’large’ link=’file’]

 

Dette kunne være en ægte opgradering. Spilprogrammørerne bliver bedre og bedre til at arbejde med flertrådet kode, så de fleste større titler, såsom Empire: Total War og dens opfølger Napoleon, vil blive endnu bedre i deres performance, når de får flere kerner at rutte med end den sædvanlige sporadiske springen i frame rate’sne, som vi fik fra stigningen fra to til fire kerner.

I og med at fordelen ligger i antallet af kerner, snarere end hastigheden af ting du kan gøre på samme tid, opfordrer Intel udviklere til at tilføje ekstra indhold til dem, som har en seks-kernet cpu.

Dog, med det utal af skuffelser vi har været ude for på det seneste indenfor næsten alle teknologier, som har lovet os hurtigere frame rates, vil vi lige vente, til vi har én mellem hænderne, før vi begynder at kaste med konfetti.

De gode nyheder er, at disse hexa-drevne processorer vil passe lige ind i næsten alle X58 motherboards en enkelt bios-flash. De dårlige nyheder er så, at X58 motherboards stadig er rigtigt dyre.

For nogle år siden så vi en demonstration fra et hold på Fulton Innovation af et produkt, de kaldte eCoupled. Med udgangspunkt i princippet om elektromagnetisk induktion, ved hvilken en elektrisk strøm kan blive stimuleret i en trådrulle ved at placere en anden trådrulle i nærheden.

De her gale videnskabsmænd var simpelthen i stand til at demonstrere trådløs strømoverførsel. De sagde, det var sikkert og effektivt, selvom der var tale om høj spænding, og at man kunne bruge enhver overflade til det.

[pt id=’2009125′ size=’large’ link=’file’]

 

Demonstrationslokalet bestod af et køkken uden stik men fuld af lys, der kunne sættes hvor som helst og en stegepande, der blev varm af bare at stå på køkkenbordet. Lagde du din telefon på den samme overflade, begyndte den at lade op. Det her var tydeligvis fremtiden.

Fulton arbejder stadig med trådløs strøm, men det er en anden virksomhed, som overhalede det indenom og kom ud i butikkerne først. Powermat hedder de, og deres produkter er ret dyre for noget, der »kun« erstatter en stikkontaktskinne.

De gode nyheder er dog, at Wireless Power Consortium vil lægge sidste hånd på en standard for trådløs strøm, Qi, senere i år. Dette kan betyde, at priserne vil falde, og at producenterne nu har modet på at bygge teknologien direkte ind i enhederne, snarere end at en adapter skal i brug.

Hvis du synes, det lyder som vanvid, så overvej lige Airnergy fra RCA. Det er en lillebitte dongle, der kan omdanne WiFi-signaler til strøm, du dermed kan genoplade din telefons batterier og lignende med.

De seneste to standarder for skærme, hdmi og DisplayPort, fik os ikke ligefrem til at styrte ud og opgradere vores pc-skærme og grafikkort, så det er rimeligt sikkert, at dvi vil forblive favoritten indenfor ledningstilkoblede skærme. Men hvad med at tilføje en skærm til din pc uden ledninger? Ville det være noget, du ville punge ud for?

To forskellige teknologier blev vist på CES, som burde blive masseproduceret og være i forretningerne allerede i år. Den ene, trådløs hd, bliver promoveret af de sædvanlige tv og dvdafspiller-producenter som en erstatning for hdmi.

[pt id=’2009122′ size=’large’ link=’file’]

 

Trådløs hd bruger teknikken med høj båndbredde over kort distance i Ultra-Wide Band (uwb) spektret til at transmittere hd video og lyd fra en set-top boks eller mediecenter til en fjernsynsskærm.

Selve ideen er ikke ny, Philips havde et udstyrssæt ude for et stykke tid siden, der kunne det samme, men trådløs hd er en decideret standard og skulle sikre, at producent A’s fjernsyn virker med producent B’s blu-ray-afspiller osv.

Måske er den anden teknologi, Intels Wireless Display, eller WiDi, mere relevant for os. Det er designet specifikt til bærbare, så vi kan slippe af med besværlige ledninger, når vi vil sammenkoble den med en ekstern skærm, og ligesom med trådløs hd sender den videosignaler til en modtagerboks.

I modsætning til trådløs hd, kan WiDi derimod ikke håndtere beskyttet indhold og deslige, men det er meget enklere i og med, at det ikke kræver ny hardware inde i laptoppen.

Den bruger i stedet en separat transmitter. WiDi er et lag software, der ligger ovenpå den eksisterende WiFi-chip, så det er meget billigere at producere. Hvis der så heller ikke kommer til at være latens indover billedets refresh rate, ville det her være helt fantastisk.

Jepper, vi kan godt høre, hvad du siger – endnu engang får vi et løfte om, at OLED-skærme, vil tage over. Har vi ikke hørt det hele før? Dog kan der denne gang være noget om snakken.

[pt id=’2009120′ size=’large’ link=’file’]

 

Googles Nexus mobil er netop blevet lanceret med en OLED-skærm, og det gør telefonen mere attraktiv end (tør vi sige det?) iPhonen. Klarere farver, skarpere opløsning, mørkere sorte farver, hvidere hvide; hvorfor er denne her OLED-teknologi så meget bedre? For at sige det helt enkelt, så er det fordi i stedet for at filtrere lyset fra en hvid eller blå lampe bag skærmen, skaber hver pixel i OLED-skærmen sit eget lys.

Du behøver ikke være en optometrist for at se, hvorfor dét er en fordel, men det er samtidig også en meget dyrere at producere.

Se også:  Et spil om sikkerhed

Det betyder dog stadig, at OLED-skærme er meget tyndere end bagbelyste skærme af åbenlyse grunde. Selvom du måske ikke sidder med en OLED-pc-skærm ved dette års udgang, så er der mange flere bærbare med den teknologi på vej.

Faktisk er denne her lidt noget fis. Augmented Reality: Evnen til at lægge et lag af information på et live videofeed af hele verden er meget cool, og det er umuligt ikke at elske iPhone-applikationer som Layars og Yelp, der kan give dig oplysninger om dine omgivelser, og hvor langt der er til den nærmeste bar eller seværdighed i den retning, du peger.

[pt id=’2009130′ size=’large’ link=’file’]

 

Men at holde din telefon ti centimeter foran dit ansigt, mens du går rundt, føles dog en lille smule for åndsvagt til, at det kan blive det helt store.

Måske er det ligesom med de håndfri bluetooth hovedtelefoner. Det er ikke så længe siden, at folk fnisede, hvis de så en der brugte en telefon uden at holde et telefonrør op til øret, og det er heller ikke så længe siden, at selv mobiltelefoner var dimser til smarte salgsfolk.

Det kan være om nogle år, at det vil være helt naturligt at se folk gå rundt med en mobil holdt en armslængde foran sig godt på vej mod en café ved hjælp af deres personlige gps-system, eller også læser de interessante fakta om bygningerne og menneskerne foran dem.

Det er skam rigtigt, folkens. Twitter 360 er en iPhone app, der kan føre dig hen til geotaggede Twitterbrugere på din venneliste. TAT (www.tat.se) arbejder på et Augmented Reality-program, der viser forskellige sociale feeds rundt om hovedet på dén, du peger på. Gør det lettere at leve sin syge besættelse af folk helt ud. Skræmmende.

I sin CES præsentation havde Steve Ballmer adskillige referencer til »Natural User Interface«, (NUI) som er en smart måde at referere til viften med sin Wii, multitouch point og Projekt Natal-agtig aerobics, som alle snakker om for tiden.

Musen og tastaturet er langt fra døde, men den pludselige overflod af billige bærbare, iPhones og så videre med indbyggede multitouch skærme synes at signalere, at der ikke går lang tid, før det kommer til at se anderledes ud på vores skriveborde.

[pt id=’2009121′ size=’large’ link=’file’]

 

I USA for eksempel, er special-laptop fremstilleren IBuy-Power allerede gået i gang med at sælge en avanceret gamer-netbook med multitouch skærm, og den franske udvikler Eugen Systems har indarbejdet Win7’s mulighed for multitouch ind i deres nye strategispil R.U.S.E.

Det er alt sammen mægtigt spændende med undtagelse af en ting; det er muligt, at multitouch hører til Win7 og ikke andre styresystemer, men implementeringen er slet ikke nær så glat og lækker som på iPhonen. Alt om DATA mangler stadig at se en multitouch applikation på en pc, som ikke er upræcis og sløv i optrækket og det vigtigste ved NUI er det første ord i forkortelsen; »natural«.

Det skal virke naturligt, intuitivt og som noget, man ikke tænker over på brugerniveau. Det er sådan, det er at bruge multitouch på en iPhone, og det er det, Windows skal opnå. Hvis den almindelige mus bliver ved med at være hurtigere og mere præcis end deres multitouch, vil folk holde sig til musen.

Der er også nogle rigtigt geniale ideer derude, Projekt Natal, der er Microsofts system til, i 3D, at genkende kroppens bevægelser og gestikulationer, til Xbox 360, er den langt mest ambitiøse prototype til dato. Til CES-messen stjal Light Touch Projektoren fra Light Blue Optics (www.lightblueoptics.com) scenen.

Ved at bruge en teknik kaldet holografisk laser projektion kan denne her lillebitte projektor omdanne enhver overflade, flad eller bøjet, om til en skarp multitouch skærm.

Hele ideen om at få lynhurtigt og superstabilt mobilt bredbånd fra en mobil sendemast til din bærbare eller din mobil via WiMAX er ikke helt faldet til jorden endnu, men den har alvorligt brug for noget genoplivning.

Det er langt fra blevet »det helt store«, som det blev udbasuneret til for nogle år siden og har haft en lang og smertefuld prøveperiode, hvor enkelte amerikanske virksomheder er begyndt at bruge det.

[pt id=’2009123′ size=’large’ link=’file’]

 

Faktisk er det ikke så få virksomheder, som bruger det som punkt-til-punkt kommunikation, men den offentlige adgang er forsvundet helt fra prøve-områderne.

Det mest sandsynlige er, at mobilselskaberne er tilfredse med de nuværende HSPDA hastigheder og satser på en alternativ teknologi, der er bedre kendt som 4G eller Long Term Evolution (LTE), som kan levere den samme mængde bredbånd, uden det er nødvendigt for dem at ombygge deres netværk for at tilpasse sig WiMAX.

De heldige indbyggere i Stockholm og Oslo, der har TeliaSonera-abonnement kan allerede nu skrive sig op til LTE.

Vi regner dog ikke med, at WiMAX giver op uden videre. I USA er de mobile netværk ved at kollapse under den mængde 3G trafik, der vælter over dem, og WiMAX’s nye arkitektur kunne meget vel være dét, der kan udvide kapaciteten nok til, at man kan følge med efterspørgslen. I så fald vil vi komme til at se WiMAX pible frem overalt.

En del mere nede på jorden end de andre emner på denne liste er om komponenterne i din pc. De får nemlig også en tur på opgraderingsbænken. Der kommer en revision til sata-standarden til diskdrev, og usb 3,0 er en tidobling fra 480Mbps til 4,8Gbps til eksterne enheder. Motherboards, der kan begge dele, kan allerede fås.

[pt id=’2009131′ size=’large’ link=’file’]

 

Selvom disse teknologier er langt hurtigere end deres forgængere, er det usandsynligt, at det kommer til at have den store effekt på almindelige forbruger-pc’ere.

I forretningsverdenen, hvor millisekunder er penge, kan disse opgraderinger muligvis have en indflydelse, men for folk som dig og mig er kompatible drev og eksterne enheder noget, vi kommer til at have til gode


TAGS
3D
augmented reality
hexacore
Kinect
Spil
teknologi
trådløs strøm

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S