Home » Forskning » Fremtidens hjem og by
Fremtidens hjem og by

Fremtidens hjem og by

Share

IBM og Microsoft arbejder for at nå næste niveau i vores integration af it i vores hverdag. Hvis de lykkes, er vi på vej ind i en anderledes verden.

”Hus – hvor varmt er det ude – bliver det regn?”
”Hus – har vi yoghurt, smør og brød?”
”Hus – stue to og tre skal ikke bruges de næste to dage. Du må gerne lade dem falde til 16 grader. Spørg mig, inden du varmer dem op”.

Det er alt for svært at få en fornuftig snak med sit hus. Spørgsmålene ovenfor – og mange flere – burde uden videre kunne besvares af en fornuftig bomaskine.

Den samme maskine burde være i stand til at håndtere en masse automatiske ting omkring vores liv, som energibesparelse, varmeregulering, indkøbsovervågning osv.

Men vores hjem er forbløffende resistent over for ny teknologi. Vi har praktisk taget ikke en eneste virkelig moderne teknologi indbygget i dem. Men det vil muligvis endelig ændre sig.

Det lille hus på harddisken

Microsoft har i hvert fald nogle ideer, de gerne vil sælge dig. De har samlet dem i en vision, de kalder Smart Home.

Nogle af dem er gengangere – Microsoft præsenterede deres første Smarte Hjem vision helt tilbage i 1994, og ikke mange af ideerne fra dengang er blevet til noget, så det er uundgåeligt, at moderne versioner af det samme optræder igen.

Men i de ældre versioner var der en betydelig afstand mellem visionen og teknologien. Faktisk var afstanden ofte så stor, at det var umuligt at se en aktuel teknologi, som kunne opfylde visionen.

Et køleskab, der fortæller om dets indhold, var ren science fiction i 1994. Men i dag kender vi både RFID-teknologi og er vant til at arbejde med flade skærme, så et køleskab, der viser sit indhold på en udvendig skærm eller din mobiltelefon, virker absolut inden for rækkevidde.

Rør ved den

Microsoft fokuserer blandt andet på interfaceteknologi. Der er tre ”nye” interfaceteknologier, de gerne vil have os til at bruge: berøring, tale og gestik.

Berøring er indbygget i Windows 7, så det skulle gøre det lettere at lave ting, der kan styres ved at røre ved dem. Så kan du vælge tv-programmer ved at røre skærmen på dit TV.

Sandsynligvis bliver fremtidens computerskærme berøringsfølsomme, selvom det næppe bliver den mest almindelige måde at interagere med en computer på.
Vi vil gerne have et hjem, der kan gøre ting for os på en let måde.

Simple ting som at sende sms’er eller e-mails til en hjemmeserver, som så fordeler beskeden til alle, den vedkommer. Så kan man for eksempel have en fælles indkøbsliste i huset, som den der tager på indkøb, kan trække til sin mobiltelefon – og samtidig automatisk fortælle de andre, at de ikke behøver at købe ind.

Eksemplet er ikke tænkt, der findes en hypermoderne husblok i Stockholm, hvor lejlighederne sælges med sådan en hjemmeserver indbygget.

[pt id=’2005997′ size=’large’ link=’file’]

 

RFID hjælper på tænkning

Der er selvfølgelig alle mulige andre ideer. Microsoft har udviklet deres berøringsfølsomme bord, der kan bruges til sjove ting, fra at fortælle om indholdet af det man sætter på det, til at lave familiespil hvor alle kan deltage med hænderne på bordet.

Se også:  Microsoft tilpasser Teams til den nye virkelighed

Det er også muligt, at dit hus en dag ved, hvor alle dine ting er, fordi det hele tiden scanner de RFID-tags, der er indbygget i alt. Ikke alene bliver bilnøglen aldrig væk, men huset kan også lige tjekke din rygsæk, når du går ud af døren.

Ved hjælp af RFID-taggene kan den hurtigt se, om der er alle de ting, du normalt bruger på en weekendtur på landet.

Taleteknologien er måske den sværeste, fordi der er så uendeligt mange variationer i vores tale.

Men hvis man først har prøvet TDC’s supermoderne, automatiske taleteknologi, så virker det ikke urealistisk, at huse kan komme til at svare på spørgsmålene ovenfor. Faktisk bliver man lidt utålmodig – hvad venter de på?

De venter på os

Ja, det er faktisk os, de venter på. En amerikansk undersøgelse viste sidste år, at almindelige mennesker ikke er særligt interesserede i den slags nye tiltag. Kun omkring en fjerdedel af de adspurgte i undersøgelsen var særligt interesseret i teknologi, der kunne gøre huset til en vis grad fjernstyret.

Og kun tre procent brugte en teknologi som en central medieserver i huset – der er sandsynligvis endnu færre i Danmark.

Men interessen kan sikkert hurtigt vækkes. Så snart vi kan købe noget hardware, som er let at installere, og som koster under 500 kroner, er det lidt lettere at gå til.

Industrien er stærkt interesseret. Det er ikke kun computerfirmaer som Microsoft og HP, men også verdensomspændende giganter som Whirlpool og Legrand, der laver henholdsvis hårde hvidevarer og elektriske artikler.

De håber på, at den nye teknologi kan få dig til at skifte køleskab eller elektriske apparater to-tre gange inden for 10 år, hvis udviklingen kommer i gang.

Energi er nøglen

Der mangler et afgørende argument for den tænkende teknologi i vores hjem – en såkaldt killerapplikation. Det kan den energibesparelse, man kan opnå med et tænkende hjem blive.

Både varme og elektricitet er blevet store udgifter de seneste år og vil helt sikkert vokse yderligere.
Der er simple muligheder som at lave temperatursænkninger på dele af huset, når man ikke bruger dem.

Det ville de fleste af os sikkert gerne, hvis det var tilstrækkeligt let. Rumfølere, der automatisk slukker for lyset, når der ikke er nogen i rummet, kan også spare masser af energi og bruges allerede i mange offentlige rum.

Avanceret energistyring integrerer med el-systemet og laver kun energitunge processer, som opvask og vask, når der er overskud i energisystemet – for eksempel når vindmøllerne ved vestkysten kører for fuldt drøn.

Sådan en styring vil gøre det muligt at øge mængden af vindenergi i vores el-system og slukke de mest forurenende kraftværksblokke mere af tiden.

Kombinationen af besparelser og mere miljørigtig brug af energien kan blive den afgørende faktor for at gøre vores hjem mere intelligente. Microsoft har da også lavet et program – Hohm, tidligere omtalt i Update – som gør brugerne i stand til at se deres energiforbrug og eventuelt tilpasse det til en øjeblikspris på el.

Og hvis besparelserne på el kunne dække udgifterne til det nye udstyr, er det absolut tænkeligt, at der ville komme fart på investeringerne.

[pt id=’2005998′ size=’large’ link=’file’]

 

IBM og de mange data

Det er her IBM kommer ind i billedet. Microsofts Hohm arbejder kun inde i huset med data, som det får udefra. IBM vil gerne levere disse data.

Se også:  Microsoft lancerer støjreducerende hovedtelefoner til fornuftig pris

Det kræver et temmelig enormt datasystem, hvis man gerne vil holde øje med hele den danske energiproduktion fra både vindmøller, kraftværker og måske mange mindre alternative kilder.

Og så er det endda ikke nok at måle produktionen. Man skal nødvendigvis også måle forbruget og kombinere de to tal med hinanden og med en forventning om forbruget en time eller to frem – så lang tid kan det nemlig godt tage at få de store kraftværker op på fuld ydelse, hvis det bliver nødvendigt.

Faktisk bruger IBM København som eksempel på en by, der arbejder med et af verdens mest avancerede el-systemer – og hele Danmark som et land der har udviklet et intelligent el-system.

Den kloge planet

Smarter Planet kalder IBM deres vision for fremtiden. De fokuserer på byen, og hvordan den er et gigantisk kompleks af interagerende systemer. Det er et enormt projekt, hvor de forsøger at fokusere på en ny måde at integrere data i styring og udvikling af alle byens funktioner.

De skal gøres smartere i betydningen mere intelligente, så de fungerer bedre, og vi spilder færre ressourcer.

Smarter Planet er utvivlsomt udtænkt som markedsføring: ”Hvordan formulerer vi en vision for vores produkter, som både lyder sympatisk og stemmer overens med aktuelle trends?” har spørgsmålet formentlig lydt i deres PR-afdeling.

Men Smarter Planet er virkelig en af de ambitioner, vi er nødt til at opfylde de kommende år, hvis vi vil løse vores problemer. Der er så meget, der kan gøres lettere, bedre og dygtigere – og hvorfor gør vi det ikke?

Fra elektroniske patient-journaler til trafikstyring har vi de nødvendige teknologier til at gøre det bedre, men vi har bare ikke sat delene rigtigt sammen endnu.

Hvis man ved nok

Tag for eksempel trafikken. I dag ved man ikke, hvor mange biler der på et givet tidspunkt er i byen. Hvis man vil regulere, sker det i blinde ved for eksempel at lave en vejtold, som nogle byer har gjort.

Efter et halvt år har man så lavet målinger, der viser om det virker. Hvis det ikke virker, må man prøve at sætte den op eller ned og måle igen. Hvis man derimod havde et system, der kunne måle bilerne hele tiden, ville man få dage efter indførelse vide, om det virkede.

Ja, faktisk kunne man gøre det endnu smartere, sådan at prisen for at køre ind i byen var helt afhængig af, hvor mange biler der i forvejen fandtes i den. Det ville både være drønende effektivt og meget fleksibelt.

Og samtidig ville det løse det gamle problem med, om man skal blive stående i en fodgængerovergang, når der er rødt lys – der vil nemlig kun være rødt lys, hvis der kommer biler.

IBM’s Smarter Planet er delvist et markedsføringsslogan, men det er også en ambitiøs og flot måde at tænke over, hvad vi skal med teknologi, og hvordan vi ændrer vores byer – og vores liv.


TAGS
IBM
Microsoft
tehcnologi
udvikling

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S