Home » Bundkort » Fremtiden for bundkort
Fremtiden for bundkort

Fremtiden for bundkort

Share

Flere og flere features bliver lagt over på processorer og chipsæt. Alt om DATA ser på, hvad bundkort har tilbage at tilbyde os

Hvilken slags motherboard (bundkort) har du helt præcist? Ved du egentlig ret meget om det? Når du specificerer et system, starter du sandsynligvis med den processor, du ønsker at købe, efterfulgt af det grafikkort, den hukommelse og de drev, du vil have. Det er så på dette tidspunkt, at du formentlig vælger et passende motherboard med et tilstrækkeligt antal porte og slots til at tilslutte det hele.

Problemet er, at processorerne rummer stadig flere funktioner, og siden Intel og AMD også fremstiller motherboardenes chipsæt, hvad kan motherboardteknikerne så arbejde videre på for at skabe fristende nye boards? Så længe motherboardet understøtter den chip- og hukommelseskombination, du har i tankerne, og så længe det har et tilstrækkeligt antal sata- og usb-porte, kan du vel være ligeglad?

Motherboards var engang nogle meget mystiske skabninger, og det var faktisk ikke så svært at få et til at brænde fuldstændig sammen. Komponenterne kunne sættes omvendt i, og der var jumpere og dipswitches, der krævede en manual og en hel del eksperimenteren at få ind på lystavlen.

Der var ingen hjælpeprogrammer at lege med, og ikke to motherboards syntes at have det samme layout. Nu til dags er de robuste og lette at bruge, og designet er modent og rimelig ensartet. Hvad er der så tilbage for dem at tilføje?

Engang krævede det en hemmelig trylleformular at sætte hastigheden op på dit system, men nu er det blevet en større feature på dem, producenterne ynder at kalde ”entusiast-motherboards”.

[pt id=’2015491′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Med så mange forskellige kondensatorer og assorteret silicium er der kamp til stregen. “‘]

Med så mange forskellige kondensatorer og assorteret silicium er der kamp til stregen.

Når man ser på, hvordan processorerne stadig sælges til at køre med mindre end fuld skrue, har de også gjort et godt stykke arbejde ud af det. Det ville være kriminelt ikke at forsøge at åbne op for noget af al den ekstra kraft.

Entusiast-motherboardene fra hovedproducenterne leveres alle med en række software- og hardwareværktøjer til formålet. Disse over-clockingmuligheder har længe været en slagmark for de største motherboardproducenter, der alle fremstiller specialiserede boards til overclocking eller spil med grandiost klingende navne, ofte propfyldte med andre specialisters silicium og komplicerede kølearrangementer.

Fartdjævle

Asus kommer med den vidunderlige påstand, at man er i stand til at låse permanent op for op til 37 procent mere ydelse (det lyder mistænkeligt meget som et tal taget ud af den blå luft, men hvad …) takket være producentens TurboV Processing Unit (TPU).

Denne specielle chip flytter dele af den processorkrævende over-clocking fra processoren over til sig selv. Det reducerer den belastningsspids, der kommer af overclocking: »Tryk på ’Anvend’, så fjerner vores chip belastningen og gør dig i stand til at gå endnu længere,« siger Asus.

TurboV-softwaren giver dig derefter mulighed for at overclocke inde i Windows uden irriterende genstarter. »Føl OC-adrenalinrusen i realtid,« står der her. TPU’en giver også adgang til automatisk overclocking. Vi testede det, da vi bedømte Asus P7H55-M-motherboardet for nylig, og vi var ikke særlig imponerede over dets frygtsomhed, men det er idiotsikkert og stabilt.

MSI har også en speciallavet chip dedikeret til overclocking gennem OC Genie, der kan køre udelukkende fra hardware. Den registrerer din processors og din hukommelses overclockingpotentiale automatisk, og du skal simpelthen bare trykke på en knap på motherboardet og bingo!

På omkring fem sekunder har den kontrolleret alle de mulige timinger og tilgængelige spændinger og har fundet de højeste, stabile indstillinger (i teorien). MSI mener, at »ingen andre har noget, der er lige så godt«. Et nyt alternativ til over-clocking-nybegynderen.

[pt id=’2015492′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”MSI’s en-knaps overclockingværktøj er et af de mest effektive på markedet.”‘]

MSI’s en-knaps overclockingværktøj er et af de mest effektive på markedet.

Gigabyte er en anden stor spiller med et vist omdømme for overclocking-motherboards. Den hævder at være »motherboard nummer 1 for oplåst ydelse«. Klart. Det tilbyder en serie software- og bios-godterier og spiller meget på sine højkvalitetskomponenter, heriblandt kondensatorer, ferritspoler og mosfets (Metaloxide-Semiconductor Field-Effect Transistor).

Man er også stolt af det faktum, at dets top-motherboards bruger 57 gram kobber, og der findes endda en bizar YouTube-video til at illustrere det. Videoen krævede ret mange optagelser af en kropsløs hånd, der peger på 57 gram kobber. Tilsyneladende bruger de fleste kun halvdelen.

At få stabil overclocking drejer sig delvist om at være i stand til at levere konstante og præcise strømniveauer, så komponenter som disse får betydning, når du begynder at gå ud over designparametrene. Alle producenternes bedste motherboards kan gøre et godt stykke arbejde med overclocking.

Chips kan oplåses, så du får adgang til alle mulige slags mystiske spændings- og frekvensmultiplikatorer gennem bios’en, specialbygget hardware og specialistsoftware, men som MSI’s talsmand betroede os: »Det er svært at sige, hvilket board der er bedst til overclocking, da det i høj grad afhænger af den person, der laver overclockingen. Vi har forsøgt at gøre det så let som muligt for de mennesker, der føler sig usikre ved at ændre på spændingsindstillingerne.«

Kort sagt giver ethvert anstændigt motherboard dig rigeligt med værktøjer til at lege med spændingerne på den ene eller den anden måde, så det afhænger meget af din egen erfaring og af processorens og hukommelsens kvalitet, hvor meget du kan vride ud af din kasse.

Det grønne kort

Den anden feature, der får meget opmærksomhed, er den grønne linje og reducering af strømforbruget. Lad os for et øjeblik ignorere den åbenlyse ironi i, at den grønne linje går i fuldstændig modsat retning af den anden storsælger: overclocking. Man sparer strøm ved at slukke eller skrue ned for tingene.

Meget af teknologien er bygget op omkring PWM, Pulse Width Modulation. Hvis du kan huske dine elementære elektriske kredsløb (det kan du godt, ikke?), så er den nemme måde at reducere strøm at tilføje en modstand. Hvis du vil have variabel strøm, propper du en reostat ind. Problemet er, at det spilder energi (i form af varme).

I bund og grund tænder og slukker PWM-kredsløb bare for strømmen meget hurtigt og reducerer det samlede forbrug effektivt uden at spilde energi. Det er ikke ualmindeligt at finde PWM-fans nu, men systemet kan anvendes på andre komponenter.

MSI har sin DrMOS, som er en tre i en-mos-fet, der effektivt reducerer både temperaturer og strømforbrug, selvom de to dog går hånd i hånd. Asus har sin Energy Processing Unit eller EPU-chip. Den overvåger og styrer strøm til alle de vigtigste komponenter og slukker eller skruer ned for dem efter behov.

Gigabyte har en lignende strømbesparende teknologi og et andet akronym på tre bogstaver, DES, der står for Dynamic Energy Saver. Den slukker for ubrugte spændingsregulatorer.

Motherboardet har plads til op til 12 af dem, men bruger sjældent mere end 10 under belastning. DES er et af de bedre sys-temer, fordi det selektivt slukker individuelt for spændingsregulatorerne.

Det bør bemærkes, at de fleste motherboards’ grønne features handler om at udnytte de andre komponenters muligheder. For eksempel kontrol af en ventilator eller at geare en Intel-chip ned. De handler om at kontrollere de dele, der ikke er nødvendige hele tiden, i stedet for naturlig strømreducering – hvad der sandsynligvis fortæller os noget om vanskeligheden ved at reducere motherboardets eget strømbehov.

Der er kommet nogle vildt optimistiske påstande om strømbesparelser og visse statistikker, der klart er de bedst mulige scenarier – 80 procent blev oplyst til os. Overdrevet og rent ud sagt sludder og vrøvl. Det er nok snarere 10 procent.

En god strømbesparelse – som veludført overclocking – kræver hardwareunderstøttelse og en ekstra, speciel IC om bord. Vi kan forvente, at motherboardenes strømbesparende evner føres videre, uden tvivl under stort ståhej, efterhånden som bedre styrechips tilføjes. Der er selvfølgelig grænser for, hvor mange ting du kan slukke for.

BIOS 2.0

Den nye Unified Extensible Firmware Interface (UEFI) ser ud, som om den endelig bliver mainstream på pc’er (den har været på Macs og servere i årevis). Hvis du får et af de nye Intel P67-motherboards til Sandy Bridge, vil du møde den.

UEFI ser meget anderledes ud end den blå bios-skærm, vi er blevet vant til. Til at begynde med kan du bruge en mus, og skærmbillederne er fyldt med farver. UEFI er for størstedelen skrevet i C i stedet for Assembler (selvom der ikke er meget, der rykker i kernen) og er et helt anderledes alternativ til den traditionelle bios, som forventes at se en 16-bit processor med 1MB hukommelse og daterer tilbage fra IBM AT.

Teknisk set er den store fortjeneste den nye Globally Unique Identifier Partition Table, eller forkortet GPT, der gør dig i stand til at boote fra drev på over 2,19GB, endelig.

Endelig, fordi drevene for længst har overskredet det landemærke. Det er den ene store øjeblikkelige praktiske fordel. UEFI kan nemt udvides: Den er faktisk et miniature-OS for sig selv, der ikke er fastlåst til en specifik hardware.

Du kan tilføje hardwaredrivere, hjælpeprogrammer, diagnoseværktøjer og alt muligt andet. For eksempel kan du køre et systembackupprogram fra UEFI og desuden få adgang til et netværk.

Den kan indlæse kode fra tilsluttet hardware, så dit grafikkort kan for eksempel tilføje en skærm i bios’en for direkte kontrol. UEFI’en er et område, hvor motherboardfyrene med relativt lave omkostninger kan tilføje værdi ved at gøre det let at få adgang til alle featurene, opsætte profiler og så videre.

Det kan dog gå lidt for langt: Den første version, vi så fra MSI, inkluderede spillet Breakout. Bizart. Alligevel lover MSI, at man vil fortsætte med at ”krydre bios’en”.

Ind kommer P67

Fordi motherboard-features er kædet så direkte sammen med hovedchipsættet, er udgivelsen af et nyt sæt silicium fra Intel en stor ting og betyder en hel ny række motherboards generelt. Intels seneste er H67/P67 og er et sjettegenerations-chipsæt designet til Sandy Bridge-processoren.

H67-motherboardet er budgetudgaven, eller ”overkommeligt”, som marketingfolkene siger det, mens P67 er et mere featurefyldt tilbud. De gode nyheder inkluderer to sata-6Gbps-porte, der holder de fire sata-3Gbps-porte med selskab.

[pt id=’2015494′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Din dual channel-ddr3 er låst fast i P67-motherboardets ringarkitektur. “‘]

Din dual channel-ddr3 er låst fast i P67-motherboardets ringarkitektur.

Plus i hvert fald på P67-motherboardet to pci-e-x8-slots. Du får også UEFI, og det er utrolig vigtigt, hvis du vil bruge pænt store harddrives som bootenheder. Men stadig ingen usb 3.0, selvom du får op til 14 usb 2.0-porte. Mon ikke det lige skulle kunne række?

Derefter er det op til producenterne at tilføje den ekstra silicium til usb 3.0. Intel har besluttet sig for at sætte en stærk begrænsning på overclocking for Sandy Bridge, hvor omtrent alting er låst til base clock, herunder usb, sata, dmi og pci-e.

Denne base clock er genereret af P67’s chipsæt, så du får ikke en ekstern clock, som motherboard-fyrene kan programmere direkte. Eftersom alt er låst, kan det desuden medføre uventede konsekvenser at skrue op for strømmen, da åbenbart selv den mest beskedne stigning kan få usb’en eller sata’en til at fejle. Av!

Der kommer en K-Series-version, der vil have en oplåst cpu-multiplikator, men for de fleste versioner vil den være låst. De første resultater med K-serien har i det mindste været lovende, og der har været mange forlydender om 5GHz.

Denne lockdown er dårligt nyt for mother- board-drengene, for overclocking er det punkt, hvor de kan score point hos dig og fra hinanden. Så selvfølgelig skal det gøres, og det vil blive gjort.

[pt id=’2015497′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Det aktuelt bedste P67-motherboard Asus Maximus IV Extreme …”‘]

Det aktuelt bedste P67-motherboard, Asus Maximus IV Extreme ...

[pt id=’2015495′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”… og dets fængende brug af UEFI- og bios-godterier.”‘]

... og dets fængende brug af UEFI- og bios-godterier.

Ingen motherboard-producent har råd til at falde bagud i overclocking-våbenkapløbet. Det ser ud til at være den bedste mulighed at sætte en oplåst multiplikator på alle versioner, lade base-clock være base-clock og undgå komplicerede, asynkrone systemer, hvor man ikke rigtig ved, om de virker eller ej.

Vi får se, da det ikke er første gang, Intel har talt om at låse chips, bare for siden at få vores evige taknemmelighed ved ikke at implementere det (som med Lynnfield).

Intel har åbenbart lidt svært ved at beslutte sig med hensyn til overclocking. Det ene minut lancerer man chips, som let kan fyres op, og det næste forsøger man at stoppe hele legen. Det er ikke et forsøg fra Intels side på at sende overclockerne i fuld galop over til AMD, vel?

Det er i hvert fald den mest almindeligt anvendte trussel fra vrede overclockere på forummerne.

Motherboards leveres med imponerende lister over features, komplette med logoer og smarte navne, men faktisk er der forsvindende lidt forskel mellem de bedste tilbud, der er rettet mod desktopmarkedet.

Alle producenterne holder øje med nye udviklinger og trends, og når den ene producerer noget ekstra, er de andre ikke langt bagude. Det er, hvad man ville forvente af et modent teknologimarked: intens konkurrence, hurtig turnover af teknologi, der kræver konstante investeringer, og stordriftsfordele, der har skåret antallet af store spillere på det generelle pc-marked ned til en håndfuld. Hvis der er nogen, der falder bagud, ryger de snart helt i svinget.

Alt i alt

Som MSI siger det: »Vi er kommet til det punkt nu, hvor vi allerede har realiseret de fleste af de ting, folk gerne vil gøre med deres boards, og nu forsøger vi at gøre de samme funktioner lettere at bruge og mere effektive.«

Asus synger en lignende sang: »Med det aktuelle teknologiniveau, der er tilgængeligt i chipleverandørernes chipsæt, bliver det stadig sværere for motherboard-producenterne at tilbyde differentierende faktorer.« Kort sagt styrer AMD og Intel processoren, motherboardets chipsæt og boardets layout.

Hvis der skal yderligere features til, ud over dem, der er tilgængelige via hovedchipsættet, betyder det, at der skal mere silicium på boardet, og det betyder omkostninger. Det er ikke en god strategi at blive alt for smart, fordi man ellers prissætter sig selv ud af løbet, men der er heller ikke råd til at blive sat udenfor.

For den seriøse tweaker er de samme forskelle i overclockingteknologien interessante. Nogle er bedre her eller der, men store dele af markedet synes, at motherboards er blevet bemærkelsesværdigt ensartede.

Så hvor kan vi gå hen herfra? Motherboards vil altid skulle bære bios’en, fysisk tilslutte alting og levere strømmen. Til nogle dele af markedet er der stigende integration, der samler alting på boardet til et komplet system ved bare at tilføje en processor og drev, og så er du klar.

Andre boards, der mere er rettet mod entusiasterne, vil altid lægge vægt på fleksibilitet og evnen til at blive tilpasset og konfigureret efter behov. Der vil altid være et marked for det sindssyge, led-overstrøede spilboard med ekstra – og dyrt – silicium.

Så der har vi det: En håndfuld topproducenter, der forsøger hårdt at differentiere sig, med meget lidt at arbejde med og en hel masse at tabe, hvis de sakker agterud. Hvert nyt chipsæt sender dem alle tilbage til laboratorierne, og hvis en eller anden feature ser lovende ud, implementerer de alle en version af den.

Markedet er grusomt, men det har holdt dem, der er tilbage, oppe på dupperne. Og det er godt nyt for os, da de konkurrerer om at producere de bedste værktøjer til at vride selv den mindste dråbe performance ud af de muligheder, der tilbydes.

Slots i lange baner

Pci-e er en dejlig hurtig, punkt til punkt-seriel grænseflade. Den er opdelt i to baner, og hver bane består af to par datalinjer, der kan overføre 500MB/s, altså for den aktuelle 2.0-standard. En hurtigere version 3.0 er på vej til næste år. Pci-e-slots gives et præfiks, der angiver det tilgængelige antal baner.

De fleste har en x16-slot, der anvendes til grafikkort, og så er der x1-, x4- og x8-slots, der hver især er fysisk mindre, men alle slots kan acceptere mindre kort. Alligevel er antallet af fysiske slots ikke lig med antallet af tilgængelige pci-e-baner, som du kan sætte kort i, eller som kortet kan anvende.

De fleste grafikkort vil gladelig køre ved x4 eller x8 i den sædvanlige x16-slot, hvis du lader dem gøre det. Bare fordi et motherboard har masser af pci-e-slots, betyder det ikke nødvendigvis, at motherboardet har nok pci-e-baner til at køre dem alle samtidigt med maksimal hastighed. Intels Lynnfield-processor for eksempel har en indbygget pci-e 2.0-controller med 16 baner.

[pt id=’2015493′ size=’large’ link=’file’]

 

Hvis du kombinerer det med et P55-chipsæt, får du yderligere 8 baner, men de kører kun med halv kraft på grund af den langsommere DMI-interface mellem chipsæt og processor. Du kan køre et grafikkort ved x16, men hvis du tilføjer et andet kort, vil de begge falde til x8.

Yderligere udvidelseskort går om bord på den langsommere bus. Det er værd at finde ud af, præcis hvor mange pci-e-baner du har til rådighed, og hvor mange baner der bliver tildelt hvert kort, når du har planer om et nyt system. Det er ikke så enkelt, som det umiddelbart ser ud til. Nogle specialist-spilboards har ekstra pci-e-controllere, så du kan køre flere kort med masser af baner.

Genvinding er nøglen

Det er hot at være grøn for øjeblikket. Men det er ikke så let at reducere strømforbruget bare ved at vælge det rigtige motherboard. Til at starte med står dit grafikkort for størstedelen af strømforbruget. På selve motherboardet er det chipsættet, der trækker tænder ud, men det er der ikke ret meget, motherboardet kan gøre ved.

Et typisk motherboard trækker et sted mellem 10 og 20 watt, hvor et grafikkort kan køre op i hundredvis af watt. Du kan spare strøm ved at fordele strømmen selektivt til undersys-temer som ventilatorer, drev og endda processoren, men den samlede fortjeneste er meget lille.

Hvis intense 3D-spilsessioner er det, du mest bruger maskinen til, så vil fortjenesten være meget svær at få øje på.
»Mange mennesker rynker på næsen af hele energispareideen, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret,« sagde en unavngiven motherboard-talsmand.

»Hjemmebrugeren ville kun ende med at spare omkring 45 kroner om året.« De rigtige besparelser i energiomkostningerne vil komme fra de kæmpestore industriorganisationer og deres brugere, hvor en it-afdeling understøtter og kører hundredvis af pc’er.

Bare det at sætte systemet op, så pc’erne ikke står tændt i frokostpausen og ellers sættes på nedsat kraft under lange telefonsamtaler, kan virkelig gøre en forskel. Som altid er dit eget bedste bud på grøn computerbrug derhjemme at sørge for, at dine strømindstillinger i Windows er fornuftigt konfigureret, og at du slukker for din pc, når du er færdig.

En mere praktisk tilgang, som motherboard-industrien har taget op med den grønne linje, er at sikre, at gamle motherboards genanvendes korrekt, da millioner af motherboards stadig havner på lossepladsen.

Skiftet til blyfri lodninger og anvendelse af færre dyre eller forurenende metaller og kemikalier er langt vigtigere i det lange løb, sammenlignet med forsøget på at reducere strømforbruget med få watt for at bejle til hjemmebrugeren.

Sata og usb af nyeste generation

Et tydeligt område, hvor motherboardproducenterne er et skridt foran Intel og AMD, og hvor de kan føje noget ekstra til deres boards, er understøttelse for både usb 3.0 og tredjegenerations-sata 6Gbps. Begge er mere end velkomne, og hvis du skal ud og købe et nyt motherboard, vil du sikkert gerne have dem, selv hvis du endnu ikke har drev at sætte i det endnu.

Intel har kun lige lanceret sata 6Gbps-understøttelse med sit nyt P67-chipsæt. AMD har taget skridtet videre og har føjet sata 6Gbps til sit nye 800-serie-chipsæt og usb 3.0 til sit 890GX. De to store producenters manglende usb 3.0-understøttelse får skylden for den temmelig langsomme optagelse af usb’en. Det er blevet overladt til motherboard-folkene at tilføje controllere fra tredjeparter, generelt en NEC-, GDA- eller VIA-chip til usb 3.0 og en Marvell-chip til sata 6Gbps.

[pt id=’2015496′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Intel har stadig ikke inkluderet native usb 3.0 så NEC er øverst på ranglisten. “‘]

Intel har stadig ikke inkluderet native usb 3.0, så NEC er øverst på ranglisten.

Er det så det? Ikke helt, for de controllere skal jo sende data gennem en eller anden grænseflade, og det betyder pci-express. Hvad der igen betyder, at du skal have ledige baner og helst køre ved den fulde pci-e 2.0-specifikation på 500MB/s, ikke den langsommere pci-e 1.1-variant, der stadig kan findes på Intels P55-boards.

Når du opretter forbindelse internt til processorens pci-e-baner, har det en effekt på dit grafikkort. Du vil jo helst ikke banke det ned til pci-e x8 eller begrænse sata. Faktisk er det ikke let at få et P55-motherboard til at køre fuldfede, tredjegenerationsversioner af sata eller usb, og for at gøre det ordentligt kræver det speciel switching-hardware for at sprede belastningen over de tilgængelige baner.

Husk, at understøttelse af en standard ikke betyder, at den vil yde det maksimale. Den hurtige accept af nye standarder er et område, hvor motherboard-folkene kan blive mere fleksible og hurtigere til at reagere end Intel og AMD, for det tager meget lang tid at designe et nyt chipsæt til et motherboard. Paradoksalt nok bliver understøttelse af en ny standard kun rigtig udbredt, når den bliver inkluderet som en standard-chipsætfeature. Og af den grund kan disse standarder være længe om at komme ud af starthullerne.


TAGS
Motherboard
overclocking
P67
SATA 6Gb/s
Systemoptimering
USB 3.0

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S