Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fremragende fodboldsimulator

Øvelse gør mester ...

Af Nicki Jensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Præcis som mange andre sportsspil, dukker der årlige efterfølgere op. Hvor “FIFA”-spillene i hovedreglen er de mest succesfulde, har “Pro Evolution Soccer” været med til at dele vandene og givet et seriøst kandidatur som den bedste fodboldspilsserie.“PES 2013” følger op på seriens ry som værende mere teknisk end “FIFA”-serien, og dermed også mere besværlig. Øvelse gør bekendt mester, og mestres teknikkerne, de mange tricks og finter, er spilglæden en helt anden vedholdende tilfredsstillende og udfordrende tilgang. Det er svært bekræftende at lege sig igennem en midtbane med svært tillært dribling, og ikke mindst timing, som tager en del timers øvelse at kunne til perfektion.

Lad det være sagt - “PES 2013” er en fodboldsimulator, hvor der er lagt vægt på de mange timers træning. Men det, der gør “PES 2013” fantastisk, er tilfældighederne. Bolden opfører sig nemlig realistisk i interaktion med spillernes bevægelser, og der skal ikke meget til før chancer opstår ud af ingenting.