Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fremgangen fortsætter i it-branchen – men stor mangel på arbejdskraft

Nye tal for første kvartal i år viser endnu engang, at it-branchen har nydt af udviklingen, hvor krav som digitalisering og hybride arbejdspladser har set dagsordenen. Branchen er vokset med 6,6 procent sammenlignet med sidste år.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

It var en forretning i fremgang i årets første kvartal, hvor branchens omsætning herhjemme satte rekord. Det dokumenterer nye e-indkomsttal fra Danmarks Statistik og Dansk Erhverv, forklarer brancheforeningen IT-Branchen. Men væksten trues af usikkerhed på markedet og akut mangel på it-medarbejdere, advares der.

”Vi fejrer endnu et historisk godt år for it-branchen. Men inflationspres, krigen i Ukraine og manglen på arbejdskraft risikerer at sætte en stopper for den gode udvikling,” udtaler Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT-Branchen.

Omsætningen i første kvartal af 2022 var på 74,1 milliarder kroner. Det er en stigning på 6.6 procent sammenlignet med første kvartal året før, hvor omsætningen lå på 69,5 milliarder kroner.

Tjenester og udvikling rykker mest

Det er særligt informationstjenester og udvikling af software og computerspil, der er vækstet – med henholdsvis 27 og 15,3 procent. Engroshandel med it-udstyr og it-konsulenter mv. står dog stadig for den største del af omsætningen.

Også i udlandet går det godt for Danmarks it-virksomheder. Eksporten er steget med 10,5 procent fra 23,7 til 26,1 milliarder kroner, oplyses det.

”Potentialet for større eksport til udlandet er stor. Den danske kvalitet har rygtet sig i udlandet, og vi ser eksporten stige år for år,” siger Natasha Friis Saxberg.

Dermed er it-branchen endnu ikke, som frygtet, ramt af opbremsning på grund af mangel på arbejdskraft, krigen i Ukraine og det stigende inflationspres. Krigen i Ukraine havde også først effekt fra februar.

Flere af IT-Branchens medlemmer oplyser dog, at deres kunder holder sig tilbage eksempelvis på grund af usikkerhed om krigen og leveringsproblemer efter coronakrisen.

Flere medarbejdere – men ikke nok

Der bliver stadigvæk flere og flere medarbejdere i branchen, og i løbet af året er der kommet 6110 flere fuldtidsansatte til, altså en stigning på 6,3 procent.

Men IT-Branchens årlige IT-Barometerundersøgelse viser, at 84,5 procent af de danske it-virksomheder ser mangel på arbejdskraft som den største barriere for vækst. Det står endda så grelt til, at 42,4 procent måtte sige nej til ordrer og opgaver på grund af mangel på medarbejdere, lyder det fra foreningen.

”Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et alvorligt problem, som risikerer at stoppe den ellers gode vækst i vores branche,” udtaler Natasha Friis Saxberg.

”På langt sigt er det vigtigt, at vi opkvalificerer og videreuddanner vores arbejdsstyrke, så vi kan matche den stigende digitalisering af samfundet. På kort sigt bliver vi nødt til at skaffe akut hjælp til virksomhederne ved at tiltrække og fastholde medarbejdere fra udlandet,” uddyber IT-Branchens direktør.

Fremgangen og kampen om medarbejderme smitter af på lønniveauet, som er steget. Den gennemsnitlige månedsløn er nu på 52.871 kroner. Det er en stigning på 1827 kroner i forhold til året før, oplyser IT-Branchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere