Huawei præsenterede deres nye Kirin A1-chip ved IFA-messen for et par uger. Freebuds 3 er det første produkt, der gør brug af den.
De helt trådløse høretelefoner er forsynet med aktiv noise cancelling og skal levere præcis støj-eliminering i realtid ved både opkald og musik.
Støjreduktionen aktiveres og slukkes igen ved et dobbelt-tap på venstre earbud.
Huaweis egen “isochronous” dual channel Bluetooth gør det muligt at lytte til musik i stereo på EarBuds 3, der tilsluttes simultant, men spiller individuelt. Det betyder, at de to enheder kan modtage højre og venstre lyd direkte fra en smartphone eller anden lydenhed.
Du får fire timers musikafspilning efter en times opladning. Oplader du den medfølgende æske en time, har du 20 timers batteri, når du er afsted hjemmefra.
FreeBuds 3 kan købes i Danmark fra starten af november. Prisen bliver 1.299 kroner.