Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Free Alarm Clock bringer alarmfunktionalitet til din pc

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Free Alarm Clock er lige, hvad det lyder til at være, det er et gratis alarm-ur, der kan hentes til Windows. Programmet, der kan anvendes på Windows 2000 til og med i det mindste til og med Windows 8.1 men sikkert også Windows 10, kan med andre ord give din computer samme egenskaber som din smartphone har. Programmet har en meget enkel brugergrænseflade, hvorfra brugeren kan oprette så mange forskellige alarmer, som det måtte ønskes.

Det er muligt at få hver enkelt alarm til at starte en dag i ugen, to eller alle dage lige som ønsket. Man kan ledsage alarmen af en skriftlig besked på skærmen. Alarmen kan loopes, sættes til at snooze med mere. Der kan vælges mellem en række forskellige medfølgende alarmlyde, men man kan også anvende sine egne mp3-filer som alarmlyd. Understøttede computere kan vækkes fra dvaletilstand, hvis det er tid til, at en alarm skal lyde. Ved installation af programmet, havner man på websiden for betalingsudgaven Hot Alarm Clock fra samme producent.

Det er muligt at hente programmet her på producentens webside.