Home » Smart hjem » Fredagskronik: Da glansen gik af det smarte hjem
Fredagskronik: Da glansen gik af det smarte hjem

Fredagskronik: Da glansen gik af det smarte hjem

Share

Det smarte hjem er ved at blive født, men manglende standarder gør det svært for forbrugerne, fordi de internetforbundne enheder ikke kan kommunikere med hinanden. Men en løsning er på vej, skriver Florian Deleuil i denne kronik. Florian Deleuil er vicepræsident i Netatmo for product management

Tanken bag det smarte hjem var at gøre forbrugernes liv nemmere og mere bekvemt. Det er langt hen ad vejen da også lykkedes med det enkelte smart home-produkt. Men så snart forbrugeren ønsker at gøre sit hjem lidt mere smart, end hvad ét produkt tillader, så løber man hurtigt ind i problemer med internetforbundne enheder, der ikke kan kommunikere med hinanden, og producenter, der låser forbrugeren fast til sig, fordi deres produkter ikke taler med andre producenters løsninger. Det smarte hjem er altså stik imod konceptet blevet alt for kompliceret og usmart. Af samme årsag lyder et smart home, hvor alle enheder taler sammen uden problemer, som lidt af en drøm. En drøm, der dog snart bliver til virkelighed med den nye Matter standard.

Der eksisterer mange forskellige produkter, stemmeassistenter og apps på tværs af smart home-kategorien. Det gør det svært for forbrugerne at navigere i et marked med smart home-produkter, der alle bygger på forskellige standarder, og derfor kan have svært ved at tale sammen. Netop derfor har det smarte hjem også været en stor mundfuld for mange, da det kan virke uoverskueligt at navigere i flere producenters apps på én gang for at styre de forskellige smarte produkter.

Se også:  Liebherr SmartDevice [TEST]: Gør dit køleskab smart

For at råde bod på dette problem er vi, sammen med vores moderselskab Legrand, gået sammen med 219 andre virksomheder, der alle er medlemmer af Connectivity Standards Alliance (CSA), for at udvikle en ny kommunikationsstandard for tilsluttede produkter. Vores formål med den nye standard er at udvide kompatibiliteten mellem brands og produkter, så sammenkoblingerne i langt højere grad sker på forbrugernes præmisser frem for tech-giganternes.

Sød musik for smart home-ørerne

Når store tech-giganter slår sig sammen, kan der opstå sød musik. I regi af CSA har nogle af de største tech-giganter, herunder Google, Apple, Amazon, Samsung og Legrand netop slået sig sammen for at kunne sikre, at én udbyders produkter taler lige så godt sammen med en anden producents produkter. Den nye Matter-standard kommer for eksempel til at betyde, at du snart kan give mundtlige ordrer til en smarthøjttaler fra ét brand om at aktivere en funktion eller belysningssystem fra et andet.

Florian Deleuil, Netatmo

Florian Deleuil kom til Netatmo i 2014, hvor han blev produktchef for indendørskameraet, der var den første af sin art med ansigtsgenkendelse. Han har koordineret en lang række udviklingsprojekter, herunder Smart Home Bot, der er en chatbot, som styrer smart home-produkter. I dag er Florian Deleuil VP Product Manager og leder teamet, der har ansvar for at udvikle Netatmo-produkter. Florian Deleuil er uddannet inden for it, mikroelektronik og nye teknologier fra MINES Paris Tech (ingeniøruddannelse) og har en mastergrad i iværksætteri fra HEC Paris.

Hele 130 enheder i 15 forskellige smart home-kategorier bliver en del af den første udrulning, der kommer til at dække smarte pærer, stik, kontakter, låse, termostater, sensorer og tv’er. Takket være den store opbakning blandt CSA-medlemmer vil mere end 16 platforme blive understøttet af Matter, så smart home-enhederne kan fungere på tværs af økosystemer.

Se også:  Segways nye robotplæneklipper finder vej på din plæne uden kanttråd
Ingen ko på isen

Vi går en utrolig spændende fremtid i møde med Matter, hvor det bliver langt nemmere for forbrugeren at skabe et smart home. I dag er udfordringen, at hver producent har sin egen app. Du har en app til Legrand, en til Philips Hue, Nest, Ring etc., men fremover vil vi komme til at se en helt ny kategori af Matter-produkter, der er selvstændige og skaber sine egne netværk. Matter kommer altså i høj grad til at forbedre samspillet mellem IoT-enheder – og det vil give forbrugerne en helt anden frihed, at de selv kan vælge, hvilke økosystemer de vil anvende til at styre deres produkter fra.

Netop fordi så mange tech-giganter har valgt at gå sammen om en fælles standard, vil mange eksisterende smart home-enheder få mulighed for at understøtte Matter gennem softwareopdateringer. Derfor er der heller ingen grund til at punge ud og skifte alt hjemmets udstyr: win-win.

Engang var tanken, at smart home-hubs skulle være lette løsninger, der forenede forbrugerens tilsluttede enheder, og som kunne kontrolleres fra en enkelt app. Det blev aldrig helt som planlagt. I stedet skabte hvert brand forskellige hubs, der hver især understøtter forskellige tilslutningsprotokoller. Ikke mere. Fremover skal forbrugeren kun skulle tænke på at lede efter smart home-produkter med Matter-certifikatet på indpakningen for at være sikker på nem installation og interaktion mellem enheder.

Matter forventet at blive udrullet i efteråret 2022. Vi glæder os.


TAGS
smart hjem
smart home

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S