Home » Skærm » Frameo PFF-1011 [TEST]: Smart fotoramme giver dine billeder nyt liv
Frameo PFF-1011 [TEST]: Smart fotoramme giver dine billeder nyt liv

Frameo PFF-1011 [TEST]: Smart fotoramme giver dine billeder nyt liv

Share

Fotorammen er genopstået og kan på enkel og brugervenlig vis gengive dine digitale minder

Det sker ikke så tit, at et teknologisk produkt går i glemmebogen for så at blive genoplivet mange år senere. Ikke desto mindre, så er den danske startupvirksomhed Frameo klar med en opdatering af et produkt, vi for 10 år siden beskrev som en oplagt ide til årets julegave. Frameo har nemlig lanceret, hvad de kalder en smart udgave af den digitale fotoramme. Da denne type produkt dukkede op for et årti siden, var de langt fra smarte, og de første eksemplarer fik tilført fotos via SD-kort og havde ikke trykfølsom skærm eller internetforbindelse. Dette kom først i de sidste modeller, før den digitale fotoramme gik i glemmebogen.

Frameo kalder deres digitale fotoramme, der også går under navnet Frameo, for en smart digitalramme, og der er i sandhed sket et skred i brugervenlighed og kvalitet i det seneste årti.

Brugeren i højsædet

Frameo-rammen fås i to modeller 7” og 10”, hvor vi har testet den store model. Rammen er lavet af plastik (sort eller hvid), men har med sin ophøjede kant om rammen et elegant look. Det er muligt at placere rammen horisontalt eller vertikalt på bordet, og der er huller bagpå til at montere rammen på væggen.

Se også:  Den digitale fotoramme gør comeback med smarte funktioner

Modsat nogle af Frameos tidligere konkurrenter, så kræver rammen kontant strøm. Det vil næppe være et problem for de fleste, men det udelukker, at man ved en festlig lejlighed sender rammen rundt for at vise billederne.
Opsætningen er utrolig brugervenlig, og i modsætning til mange tidligere modeller skal du ikke bruge besværlige kontrolknapper, men blot navigere via den trykfølsomme skærm, der reagerer uden problemer. Brugeropsætningen er på dansk, og efter sprogvalg skal du blot vælge Wi-Fi-netværk, og så er du klar.

Vi er også ude over den besværlige manuelle indsætning af SD-kort for at uploade billeder til rammen, da dette sker via en Frameo-app til Android og iOS-enheder. På fotorammen bliver du problemfrit guidet til at oprette venner. Rammen genererer en kode, som du skal give til venner eller familiemedlemmer. Koden skal indtastes i deres Frameo-app, og herefter kan venner og familie sende udvalgte billeder til rammen via appen. Du opretter en særskilt kode for hver ven (medmindre du under indstillinger giver din ven lov til at dele koden). I appen kan du vælge billeder fra din mobil og vælge hvilken ramme, du vil sende dem til. Det er nemt at vælge flere billeder ad gangen, og det er muligt at knytte en kommentar til billederne samt vælge fokuspunkt for billedet, så du sikrer, hvad der bliver vist i centrum.

Se også:  Den digitale fotoramme gør comeback med smarte funktioner

Billederne dukkede hurtigt op, og billedkvaliteten er ganske fin. Har du ingen internetforbindelse, er det da også muligt at tilføre billeder via MicroSD-kort.

Gode indstillinger

Selve rammen er også nem at navigere i. Ved at klikke på skærmen dukker en letforståelig menu op. Her kan du tilføje venner, se et galleri, tilpasse rammen (og vælge om du vil have billederne beskåret eller vist, som de er), du kan justere billedet (hvis du f. eks. har valgt at det skal være beskåret), vælge hvor længe billederne vises, inden de skifter mm.

  • Features
  • Billedkvalitet
  • Brugervenlighed
  • Pris
4

Summary

»En utrolig, brugervenlig fotoramme, der gør det let at uploade billeder og gense minder. Fin billedkvalitet. I næste version kunne vi ønske os et indbygget batteri og andre byggematerialer.«

Pris: Fra 850 kr.
Skærmstørrelse: 10,1” IPS-touch farveskærm
Skærmopløsning: 1280 x 800 pixel
Forbindelser: Wi-Fi, MicroSD
Lagerplads: 8 GB intern
Filtyper: JPEG
Størrelse: 25,8 x 1,8 x 17,60 cm

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
digital fotoramme
fotoramme
frameo

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S