Home » Foto » Den digitale fotoramme gør comeback med smarte funktioner
Den digitale fotoramme gør comeback med smarte funktioner

Den digitale fotoramme gør comeback med smarte funktioner

Share

Den danske virksomhed Frameo har genoplivet et produkt vi ellers havde glemt alt om. Med direkte forbindelse til din smartphone og dens billedlager, skal den nye fotoramme være langt smartere end fortidens modeller

Digitale fotorammer var hot i 00’erne, hvor alle vores billeder lige pludselig lå gemt væk på computere eller små hukommelseskort, og vi derfor savnede muligheden for at kunne stille dem frem i stuen ligesom de gode gamle papirfotos.

Trenden døde dog hen igen, muligvis fordi vi læssede billederne over på sociale medier i stedet, eller fordi det var for besværligt at fnidre rundt med små hukommelseskort og snirklede menuer.

Digitale fotorammer har givetvis haft sit liv i en eller anden forstand de forgangne år, men det er umindelige tider siden vi sidst har set en pressemeddelelse på en her på redaktionen.

Det er imidlertid sket i dag, og om ikke andet end af kuriositet, fortjener den nye Frameo opmærksomhed.

Direkte fra mobilen

Det tyder på, at den danske virksomhed, der står bag fotorammen, har gjort alt det rigtige for at bringe den sikkert ind den moderne opkoblede tidsalder. Ved at scanne en kode får du nemt forbindelse til din mobil, og fra denne kan du vælge de billeder, der skal vises på rammen. Det kan du gøre uanset hvor i verden du befinder dig, da forbindelsen sker via wi-fi. Billederne gemmes lokalt i rammen, som kan indeholde op til 10.000 foto på det 8GB lager, der er indbygget.

Du kan sende koden videre til venner og familie, så kan de også sende billeder til rammen, af ferien, børnene eller hvad de nu ellers synes du skal følge med i. Du får en notifikation, når der er kommer et nyt billede og afsenderen kan inkludere en besked.

Det hele står og falder selvsagt med billedkvaliteten. Hvordan den er kan vi desværre ikke sige, men skærmen fås i enten 10″ eller 7″, og der er tale om en IPS touchskærm med opløsning på 1280 x 800 pixels. Den understøtter tilsyneladende kun jpeg-filer.

Skulle man være helt uden wi-fi eller smartphone, kan et godt gammeldags hukommelseskort med fotos sættes i rammen.

De tekniske specifikationer ser således ud:

• Model: PFF-1011
• Skærm: 10.1” eller 7″ IPS-touch farveskærm
• Opløsning: 1280×800 pixels
• Forbindelser: Wi-fi, MicroSD
• Strøm: 100-240V~50-60Hz/5V~2A adapter
• Lagerplads: 8GB intern lagerplads
• Filtyper: JPEG-fotos
• Montering: Fod til at stå på bord + skrue til at montere på væggen.
• Størrelse: 25,8 x 1,8 x 17,60 cm
• Farver: Sort eller hvid

Vejledende udsalgspris er 799 kr. for 10″-modellen og 599 kr. 7″-modellen.


TAGS
digital fotoramme
fotoramme
frameo

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S