Home » Kamera » Fra videokamera til YouTube
Fra videokamera til YouTube

Fra videokamera til YouTube

Share

At få video fra harddisken til YouTube er ikke svært. Men hvad nu, hvis du gerne vil springe mellemledet over og sende direkte fra dit videokamera til YouTube? JVC har et bud på, hvordan det kan gøres

Everio hedder kameraet fra JCV, og det bærer den lidet mundrette betegnelse GZ-MS250. JVC selv kalder det for en Memory Camcorder, og det har da også indbygget en 32GB flash-hukommelse og har stadig muligheden for at bruge et ekstra sd-kort.

Everio har 45× optisk zoom og indbygget billedstabilisator og en superfin betjening, ikke mindst takket være den »Laser Touch Sensor« der er på klappen med skærmen.

Hvad kan det så?

Everio er et meget lille kamera, og det vejer ikke meget. Den meget plastik-agtige følelse man får, når man holder kameraet i hånden, er dog ikke et udtryk for et kamera af dårlig kvalitet, tværtimod.

Men den ringe vægt og den manglende følelse af soliditet gør, at man får en billig følelse, når man holder det i hånden.

Men vi gav det en chance, og det var vi glade for, for kvaliteten af de videoer vi optog med Everio var rigtig god.

Kameraet startes ved at åbne op for klappen på siden, som også er søgeren. Til venstre for skærmen er der et panel, der fungerer som menuvælger, og som er det såkaldte Laser Touch Panel.

Under skærmen er der en fem små knapper, og de tre af dem skifter funktion alt efter hvilken menu, du er inde i.

Se også:  Google fjerner al dansk musik fra YouTube

De to andre knapper er henholdsvis »OK« og »Menu«. Et tryk på menu bringer os ind i kameraets opsætningsmenu og ved at glide fingeren op og ned langs laserpanelet, kan vi bladre rundt i indstillingerne.

Der er utrolig mange forskellige indstillinger her. Ting som at vælge kvaliteten på video, autooptagelse, størrelsesforholdet på den optagne video, indstilling af dato og tid og meget mere finder du her.

Hvis du har brug for hjælp, så er der et spørgsmålstegn som du kan aktivere og få mere hjælp til de enkelte menuer.

Det er en dejlig brugervenlig oplevelse at indstille dette kamera, og der er mange muligheder for at personalisere det til netop dit behov.

På indersiden af kameraet er der også et par knapper. Her sidder blandt andet knappen til afspilning. Tryk på den, og du kommer til en menu, hvor du kan se de filmstumper, du har optaget og et par små-menuer for neden.

Her kan du blandt andet søge, afspille og slette og ikke mindst, så er der funktionen »Digest«, som giver dig en kort version af den video, du har optaget.

Der er også en knap til at skifte mellem still-billede og videobillede, og naturligvis er der en separat menu til den del.

Infoknappen giver dig oplysninger om, hvor meget optagetid du har tilbage på de forskellige kvalitetsindstillinger, og du kan også få information om, hvor meget optagetid der er tilbage på batteriet.

Se også:  Huawei lancerer børne-tv om teknologi

Den sidste knap er den, der fik os til at bestille kameraet til test – nemlig en upload-knap. Via den skulle et være muligt at uploade film direkte til YouTube, hvilket vi synes lød smart.

Besværlig software

Da vi havde brugt kameraet til at optage lidt med, gik vi så i gang med at installere den medfølgende software for derefter at ville uploade til YouTube.

Det var ikke nødvendigt at flytte filmen over på harddisken først, alt softwaren skulle vide var vores kontonavn og kodeord, så klarede den resten.

Men her fik vi så problemer. Uanset hvad vi gjorde, så fik vi en tør besked om, at det bare ikke kunne lade sig gøre. Vi fulgte et par forskellige løsningsmuligheder, men intet virkede.

Det var først, da vi ved et tilfælde så, at når vi på kameraet trykkede på »upload«, kom en indstilling frem, hvor vi kunne sætte upload til og fra, at den direkte upload virkede.

En anden ting, der heller ikke virkede så perfekt, var måden, vi kopierede film over på harddisken. Det var en ret besværlig og ikke speciel intuitiv måde at kopiere film over på harddisken, og først en vi gennemskuede, da vi satte os ned og læste manualen.

Men helt generelt så var det et skønt kamera, vi her havde fået fat i. Let at betjene og gav rigtigt gode resultater. Dog kunne vi godt ønske os en bedre og mere intuitiv software på computeren.


Everio GZ-MS250
  • Funktionalitet
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Der er ikke meget negativt at sige om dette kamera. Let betjening, gode billeder og masser af funktioner. Dog kunne den medfølgende software godt være mere betjeningsvenlig.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Everio GZ-MS250
JVC
YouTube

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S