Home » Smart hjem » Fremtidens Hjem: Sådan ser det ultimative smart home ud
Fremtidens Hjem: Sådan ser det ultimative smart home ud

Fremtidens Hjem: Sådan ser det ultimative smart home ud

Share

Som et nyt unikt hus demonstrerer, kan det ultimative digitale domicil realiseres på grundlag af enheder og komponenter, som allerede er til salg i forretningerne i dag

Hvordan tænker du fremtidens bolig? Det er naturligvis en ejendom fyldt med elektronik og digitale funktioner, der slår til i samme øjeblik, du kommer hjem fra arbejde og låser dig ind med dit fingeraftryk. I forvejen har du lige sendt en sms om at tænde lyset i carporten og fylde boblebadet, så det står varmt og indbydende klart til dig.

Emhætten har indbygget tv og dvd, så det er ingen sag at følge mesterkokkenes tricks og opskrifter, og når børnene har lavet lektier på deres værelsescomputer, giver du dem måske lige lov til at spille lidt Xbox før sengetid. Men Microsofts Xbox kan også fungere som medie-extender, hvis de hellere vil se en film eller hente musik fra det avancerede Medion mediecenter i stuen. Idolbilleder og sportsvognsplakater lyser fra digitale fotorammer, der slukker samtidig med computeren.

Se også:  Helsingør er den første danske 5G pilotby

Fra mediecentret kan du selv streame eller downloade enhver slags underholdning til den sidste aftenhygge inden sengetid. Måske vil du lige arbejde lidt i hjemmekontoret og kører din arbejdsstol hen mod computeren, der derved automatisk logger på. Ude i bade-værelset tænder tv-spejlet af sig selv, når du griber tandkruset for at børste tænder, så du kan se de seneste nyheder, hvis du ikke hellere vil holde dig opdateret via computeren i soveværelset eller slumre ind til en øm film på væggen fra en projektor.

Rundt i huset hænger anbragt adskillige frames (skærme uden tv-del), som står i forbindelse med hinanden via husets styresystem og kan vise informationer, kunst eller hvad du nu har lyst til.

Den indlagte bredbåndsforbindelse klarer 1 Gbit/sek, og alle interne forbindelser er enten lynhurtige fiberkabler eller lige så hurtige kobberledninger. Det ultimative digitale domicils bekvemmeligheder fortsætter også uden for huset med avanceret GPS i bilen og mulighed for at overvåge alting via tekstbeskeder på din mobiltelefon, ligesom et vagtfirma har mulighed for at hente kamerabilleder fra værelserne, hvis der foregår noget usædvanligt.

Se også:  Kender du fremtiden? Det gør Samsung

De mange computere, skærme og udbuddet af underholdningselektronik sluger naturligvis deres del af husets samlede strømforbrug, og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at slukke for alt, der bruger strøm, fra en enkelt kontakt, når du forlader boligen (bortset naturligvis fra køleskab, fryser og akvariepumpen, hvis du holder fisk). Det lyder jo som et fantastisk scenarie, og Alt om DATA har selv stået bag sådan et drømmehus på 168 m2 i Taastrup.

Du kan styre næsten alle digitale funktioner i huset med din stemme. Kæmpe-tv’et fra Samsung har sit eget Sonos-lydanlæg med surround og sub for ekstra fyldig bas.

Men det var i 2006, og huset repræsenterede dengang den nyeste mest smarte teknologi, der var til rådighed for 14 år siden og naturligvis for længst er blevet overhalet indenom. Vil du opleve, hvilke teknologiske muligheder, du kan indbygge i et hus i dag, skal du lægge vejen rundt om Fremtidens Hjem i Vindinge lidt øst for Roskilde. Her har techmediet iNPUT sammen med byggefirmaet eurodan-huse og en nøje udvalgt palet af anerkendte hardware-leverandører udtænkt og realiseret et 196 m2 stort nybygget koncepthus i funkisstil på en tidligere pløjemark.

1 2 3 4 5Næste

TAGS
fremtidens hjem
innovation
smart home

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S