Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Forstærket virkelighed

Ved at forøge virkeligheden en smule med teknologiske apparater kan man gøre utroligt interessante og brugbare ting.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Augmented Reality – AR – er den rigtige betegnelse for forstærket, eller måske er det mere korrekt at kalde det forøget eller forbedret, virkelighed.

Ideen er den enkle, at man skal forsøge at forøge virkeligheden ved at tilføje den noget ekstra input. Det kan for eksempel være det fantastiske program til smartphones, som kan tage billeder af skilte i udlandet og så oversætte teksten på dem i realtid. Eller det kan være, når moderne biler har en infrarød sensor, der kan se i mørke, og som kan vise dette billede oven på det, du ser ud af forruden.

Augmented reality er stadig meget nyt, så helt nye måder at bruge det på dukker op hele tiden. For nylig holdt Qualcomm – som blandt andet laver den Snapdragon chip, der sidder i de fleste smartphones – en konkurrence om de bedste ideer til AR.

AR er særligt velegnet til smart-phonen, fordi du altid har den ved hånden og kan holde den hen til ting. Og god AR kræver masser af chipkraft – derfor er Qualcomm interesseret.

Nogle af de bedste eksempler var disse:
Virtuel graffiti – ved hjælp af et kamera, 3D-briller og en 3D virtuel spraydåse kan graffitimalerne male deres værk, endda i 3D. Det hænger så på et bestemt sted i rummet, så hvis du kommer forbi med det rigtige udstyr, kan du se det på det sted. Men alle andre kan intet se.

Matchmaker – forestil dig, at du er på en cafe en hyggelig aften. Du tager et look ud over forsamlingen og finder et par personer, som du synes er interessante. Du hiver telefonen frem og via passende brug af positionsdata, kan den vise dig vigtige elementer af disse personers data fra sites som LinkedIn og Facebook – det kunne være alder, interesser, partnerstatus og fælles bekendte. Så er der vist mulighed for en fornuftig snak.

Endelig er der selvfølgelig vinderen af konkurrencen. En meget flot udgave af et spil ved navn Paparazzi, hvor du skal forsøge at tage billeder af en virtuel kendis på din mobil. Når du holder kameraet hen til et billede, kan du se kendissen stå på det. Så skal du forsøge at snige dig nærmere for at tage et bedre billede.

Men hvis du bliver opdaget, bliver kendissen rasende og hager sig fast til dit kamera og smadrer det. Lidt formålsløst, men meget flot lavet.
Du kan se mange flere videoer af uventede måder, AR kan bruges på, hos Qualcomm på www.qualcomm.co.uk/products/augmented-reality eller hos webmagasinet Pocket Lint der har lavet en hel temasektion om AR: www.pocket-lint.com/ar+week.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere