Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Forstærkere i den seriøse ende: Nu kan du streame til "tung" hi-fi

Her tester vi to forstærkere i den virkelig seriøse ende – ”tung” hi-fi. De spiller begge to, som vil forvente: knaldgodt. Men det særlige er, at de også har indbygget Bluetooth-modtagelse, så du kan streame musikken til den fra for eksempel mobile enheder.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi er oppe i dinosaur-klassen inden for forstærkere her. Det er hi-fi i den ”tunge” ende, når britiske Roksan møder canadiske NAD (britiske og danske aner) i disciplinen forstærker til cirka 10.000 kroner.

Begge producenter har sat milepæle, når det handler om udstyr til reproduktion af musik, men det betyder ikke, at de drømmer sig væk i fortidens meritter. Tværtimod. For de to test-forstærkere viser en ny trend: Man skal også kunne streame til seriøs hi-fi.

Forstærkernes design

Det er ellers ikke det indtryk, man visuelt får af de to kombattanter – og heller ikke, hvis man gransker teknikken lidt nærmere. De ser ud, som noget der lige så godt kan være bygget i 1980’erne eller 1990’erne. Der er tale om helt traditionelle såkaldt integrerede forstærkere.

Du vælger indgang – for eksempel cd-afspiller – på fronten, og med en volumenknap på fronten skruer du op og ned for lyden. Hvor svært skal det også være?

Funktioner

Bagpå er der masser af tilslutninger, solide højttalerterminaler, men også en antenne eller en ethernet-indgang. Men det kan du jo også få med mange billige produkter. Så, hvad er det egentlig, der retfærdiggør prædikatet ”hi-fi-forstærker” og i øvrigt en prislap med fem cifre?

Skruer vi kabinettet af, kan vi i begge forstærkere få øje på nogle meget store transformatorer – det er dem, som sørger for, at der er strøm nok til at trække højttalerne. Her er tale om traditionelle, analoge udgangstrin, som normalt sikrer et godt og finkornet lydbillede.

De solide transformatorer er også en garanti for, at, når Roksan opgiver en udgangseffekt på 140 watt, og NAD skriver 80 watt, så er det power, du kan regne med kontinuerligt, ikke blot i et splitsekund. Det er et effektniveau, der kan trække højttalere, som virkelig sluger energi, og det betyder naturligvis, at du kan spille forrygende højt uden at opleve forvrængning.

NAD-forstærkeren kan købes med og uden Bluesound-modulet, som der er gjort plads til inde i forstærkeren.

Byggekvalitet i særklasse

Mange forstærkere og streamingenheder bryster sig af myriader af watt – men de vejer en tredjedel af disse forstærkere (og har en digital forstærkerdel – også kendt som switch mode). Det er en teknologi, hvor man bruger strømnettet som effekt og i princippet kan man tappe uanede mængder af ”juice” herfra.

Problemet er bare, at det ikke fungerer så godt i praksis. En ægte, analog strømforsyning med en stor, tung transformator og såkaldte elektrolytter (en form for strømreservoir) vil lydmæssigt altid banke den digitale forstærker tilbage til tiden, før Bill Gates udtænkte Windows.

Fællesnævneren for NAD C368 og Roksan K3 Integrated er en byggekvalitet, inderst som yderst, der er slående. Roksan benytter en eloxeret aluforplade, der er CNC-fræset i et stykke. Det er sjældent at se i den kvalitet for prisklassen.

Her er NAD mere underspillet, men også den har en nydelig ”no nonsense”-front. Bagpå ligner de to hinanden med solide og lækre højttalerterminaler. NAD har desuden digitalindgang, som du må undvære i Roksan.

Forstærkere der streaming på flere måder

Den digitale nutid er dog ikke gledet forbi de to testdeltagere. Begge følger trenden og har indbygget Bluetooth-modtagelse, så du kan streame musik fra for eksempel en tablet eller smartphone. Og det er meget enkelt at få det til at fungere hos både NAD og Roksan.

NAD skriver endda på displayet, hvilken mobil enhed der er tilsluttet.
NAD har desuden et ekstra trådløst modul indbygget. Der er tale om et større printkort fra Bluesound (Sonos-konkurrent), så du kan udnytte den funktionalitet, som Bluesound giver i for eksempel en trådløs multirumsløsning, hvor NAD-forstærkeren så kan indgå som et af elementerne.

Bluesound er Wi-Fi-baseret. Og har du en rigtig god streamingtjeneste, kan du tydeligt høre, at NAD’en lyder bedre via Bluesound end direkte via Bluetooth. Der er med andre ord ingen tvivl om, at NAD er den mest veludrustede, hvis man kan være så fræk at sige det om en forstærker.

Selv uden det særlige Bluesound-modul har den foruden Bluetooth særlig mange indgange og endda digitale indgange, så du kan bruge den sammen med eksterne kilder som tv, cd-afspiller med digital udgang og så videre.

Roksan-forstærkerens front er i flot, tykt aluminium, og betjeningspanelet er særdeles minimalistisk.

Roksan er ikke så digital, men gemmer på en fed overraskelse

I direkte sammenligning blegner Roksan lidt på dette punkt. Den har masser af analoge indgange og selvfølgelig Bluetooth, men ikke nogen digital indgang, så du kan kun bruge den digitale konverter ved Bluetooth-overførsel.

Til gengæld har Roksan en yderst vellydende pladespillerindgang. Så er du røget på bølgen med vinyl, får du en indgang, der er i absolut særklasse for prisklassen. En pladespillerindgang er nemlig ret vanskelig at lave, da den både skal forstærke og frekvenskorrigere det svage signal fra en pickup. Men det til trods vinder NAD på udstyrslisten.

Roksan har til gengæld dertil et forstærkertrin, der får det ellers fine forstærkertrin fra NAD til at se noget svagt ud. Det halve af forstærkeren er en kæmpe transformator, og den yder som nævnt hele 2 x 140 solide watt.

Transformatoren er på 550 VA og strømforsyningen reguleret i fem trin. Det er nørderi, men betyder, at der er al mulig grund til at tro, at Roksan kan spille med et kæmpe overskud (transformatoren har nemlig også betydning, når du spiller lavt).

Det er som en bil med masser af kræfter. Du har sjældent brug for dem alle, men når du skal lave en hurtig overhaling, skal du bruge hele udladningen, og det får du mulighed for her.

Homogen lyd fra begge

Når der streames til NAD via Bluesound modulet opleves lyden som meget homogen, og især mellemtonen står flot og veldefineret. Musikken glider let og uhindret. NAD-forstærkeren kan i øvrigt købes uden Bluesounds Bluos-modul. Så er prisen små 2500 kroner mindre.

Med den samme musik streamet via Bluetooth leverer Roksan også en meget homogen sound, men med et ekstra overskud i musikken, som er ret enestående. Selv ved lave lydstyrker er detaljering i hele frekvensområdet bedre end fra den ellers gode NAD.

Vi har sjældent hørt Bluetooth-musik, som lyder så forrygende, og det er tydeligt, at Roksan har gjort ekstra meget ud af denne indgang. Gennem de andre indgange er indtrykket det samme, og tilslutter du en pladespiller, er Roksan et par klasser bedre end NAD – og nok en af de bedste på markedet.

Hvem skal du så vælge?

Vil du have Bluesound-muligheden, er det smart med NAD’s løsning, som prismæssigt ligger lidt lavere end Roksan. Men Roksan spiller ganske enkelt så forrygende, at den er svær ikke at gøre til førstevalg, når de to forstærkere er stillet op ved siden af hinanden. Isoleret set er NAD-forstærkeren rigtig fin og den har flest muligheder.

Men skal vi alene vælge med ørene og hjertet, er det vanskeligt ikke at pege på Roksan på grund af de eminente, musikalske egenskaber, som er unikke selv for denne halvpebrede prisklasse. Vi giver en anbefaling.