Home » Internet » Forstå det mystiske mobilnet
Forstå det mystiske mobilnet

Forstå det mystiske mobilnet

Share

Mobilnettet er lidt mystisk. Hvorfor er der ikke altid en god dataforbindelse? Hvorfor er H+ bedre end E? Hvorfor falder signalet ud? Har du virkelig brug for 4G? Her får du en komplet guide til mobilnettet 2014, så mystikken erstattes af viden

Den trådløse mobilteknologi har været gennem en fantastisk udvikling og udvikler sig nu hurtigere end nogensinde. Vejen har været lang fra de første nu over 40 år gamle og set med moderne øjne primitive ART- og NMT-netværk til de nyeste 4G-systemer. Skiftevis den ene og den anden teknologi har været anvendt og anset for at være det ypperste.

[pt id=’2032045′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Blandt de skjulte forhold der har betydning for styrken på dit mobilsignal er sigtelinjen mellem din telefon og mobilmasten.”‘]

Blandt de skjulte forhold, der har betydning for styrken på dit mobilsignal, er sigtelinjen mellem din telefon og mobilmasten.

Teleselskaberne er hele tiden fulgt lige i hælene for at kunne tilbyde bedst mulige forbindelse. Danmark har også været en slagmark. På mange måder er vi et ideelt mobilland med begrænset størrelse, der muliggør god dækning, og en befolkning, der elsker datanetværk og trådløs telefoni.

Desuden har vi flere gode store teleselskaber, der både tør og kan investere i mobilnet. Det har givet kamp til stregen, og priserne er blevet presset nedad, så mobiltelefoni er gået fra at have været noget eksklusivt til nu at være noget, som selv små børn tager naturligt.

Alligevel er teknologien noget abstrakt. Man kan se sin smartphone, men ikke signalets vej gennem æteren. Der er noget mystisk ved mobiltelefoni – noget uigennemsigtigt, der gør det svært at finde ud af, hvorfor det ikke altid fungerer, som man gerne vil have det. I denne artikel kommer vi vidt omkring, så du føler dig bedre rustet til at vælge den rigtige mobilløsning og til at vikle dig ud af besværligheder og hindringer. Vi starter med at kigger på teknologispringene og hastighedsforskellene gennem tiderne.

God dækning og høj hastighed

Først havde vi 1G og 2G. Nu er vi nået til 4G, der egentlig mest er en overbygning på 3G, som giver større kapacitet på datanetværket og derfor sikrer bedre weboplevelse, når du besøger hjemmesider, streamer medieindhold eller anvender webbaserede programmer.

Teleselskaberne fik herhjemme mulighed for at udnytte 4G-teknologien, da Telestyrelsen i 2010 holdt aktion over 2,5 GHz-frekvensbåndet. For at gøre dækningen bedre blev også 800 MHz-frekvensen sat til salg i 2012, for desværre er det sådan, at radiobølger bedst sender og dækker på lave frekvenser omkring 100 MHz.

Høje frekvenser har ikke så lang rækkevidde og bryder sig ikke om, at noget spærrer for signalernes flugt mellem masterne. For alle mobile netværk er det derfor lidt firkantet enten et spørgsmål om god dækning eller høj hastighed. Især hvis du bor i byerne, hvor der er så mange ting, der kan rage op og spærre.

For at en netværksteknologi kan kaldes 4G, skal den imidlertid kunne tilbyde ultrabredbåndet internetadgang og håndtere hastigheder på omkring 100 Mbit/s. Det er ganske imponerende, når du betænker, at forgængeren Turbo 3G højst klarede omkring 42 Mbit. 4G-teknologien kan reelt tilbyde 1 Gbit/s i højeste downloadhastighed og 500 Mbit/s i højeste uploadhastighed, men i praksis vil der formentlig blive tale om 17-71 Mbit/s download og 5-43 Mbit/s upload.

Da 4G-netværket imidlertid udelukkende kan anvendes til transmission af data og mobilt bredbånd, duer det ikke at nedlægge de eksisterende 3G-netværker, der formidler talekommunikation.

Selskaberne er derfor nødt til at udbygge antallet af signalmaster for at sikre dækning, og det er en dyr fornøjelse at etablere 4G-dækning i Danmark. TDC har som det eneste teleselskab i Danmark forpligtet sig til at dække landets tyndest befolkede områder med 4G-internet senest med udgangen af 2015. Det bliver den kinesiske mobiludstyrsproducent Huawei, der skal levere udstyr og stå bag driften.

[pt id=’2032064′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”4G kræver udstyr der er beregnet til 4G. Det gælder både telefoner routere og modemer.”‘]

4G kræver udstyr, der er beregnet til 4G. Det gælder både telefoner, routere og modemer.

De første 172 TDC-master står allerede klar til at levere 4G i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding og Esbjerg, og mere end 75 procent af befolkningen har i dag fået adgang til de høje 4G-hastigheder. Men for at nå op på 99 procent dækning, skal der udskiftes op mod 3500 mobilmaster – hvilket som et plus også øger 3G-dækningen ganske betragteligt. Det er fint, for 4G kræver en 4G-mobil, og sådan en har vi endnu ikke allesammen.

Se også:  Huaweis 5G-netværk opnår to vigtige sikkerhedsgodkendelser før alle andre

Også Telia, Telenor og 3 satser stort på 4G og forventer at investere astronomiske 5-6 milliarder kroner i udbygningen det næste par år. Telenor og Telia har dog valgt at slå deres netværk sammen. De deler allerede 4G-master, ligesom 3G-delen skal være et fælles netværk. Samlet set betyder det formentlig, at G-teknologien bliver så udbredt, at de gamle ADSL-linjer vil blive nedlagt. Yderligere giver 4G mulighed for VoLTE (Voice over LTE), så du kan se video i høj kvalitet, mens du samtaler. Der findes allerede mobiltelefoner, der understøtter muligheden.

Da forskellige lande benytter forskellige frekvensbånd, kan du imidlertid komme ud for, at din telefon ikke umiddelbart virker, når du rejser udenlands. Vil du være sikker på, at du også kan benytte mobilt netværk i udlandet, er du derfor nødt til at anskaffe dig en multi-bandmobiltelefon, der understøtter 4G. Det er især tilfældet ved smartphones, hvor flere af funktionerne i telefonen forudsætter adgang til mobildata. Og vil du have glæde af 4G-nettets højere hastigheder på mobilt bredbånd, så skal du have et 4G-modem eller en 4G-router.

Men det er værd at se sig for, inden du vælger selskab, så du sikrer dig, at der er dækning netop dér, hvor du har brug for det.

Problemer med modtagelsen

Din mobildækning afhænger også af, hvilken model mobiltelefon du har. Skifter du fra en ældre mobil til en ny smartphone, kan du risikere at opleve en lidt ringere dækning, fordi mobilens antenne i de kompakte modeller kan være mindre kraftig. Erhvervsstyrelsen lavede sidste år en undersøgelse sammen med Aalborg Universitet, hvor de målte antennekvaliteten af 22 mobiltelefoner. Målingerne viste, at der var stor forskel på antennekvaliteten i telefonerne, og at dette kan have stor betydning for brugernes oplevelse af mobildækningen.

[pt id=’2032066′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Mange og høje mobilmaster er helt nødvendige for moderne 3G og 4G mobilnetværk. Men kønne i landskabet er de just ikke.”‘]

Mange og høje mobilmaster er helt nødvendige for moderne 3G og 4G mobilnetværk. Men kønne i landskabet er de just ikke.

Den bedste telefon i undersøgelsen i landområder var en Doro Phone Easy 605, der faktisk var 10 gange bedre end den dårligste, Nokia Lumia 925. Til gengæld var Nokia Lumia 925 blandt de bedste telefoner i byerne.
Fra Teleindustriens side er der glæde over, at der er kommet øget fokus på, at telefonernes antennekvalitet har stor betydning for oplevelsen af mobildækningen.

I øjeblikket drøftes det i EU-Kommissionen, om der bør etableres en mere permanent mærkningsordning af telefoners antennekvalitet.
Du kan faktisk selv bidrage – med en lille idealistisk indsats – til at forbedre mobildækningen, nemlig ved at deltage i indsamling af information om mobildækningen i Danmark.

Erhvervsstyrelsen har udviklet en app ved navn Mobilog, der kan indsamle information om den signalstyrke, din mobiltelefon modtager og automatisk uploade disse oplysninger til Erhvervsstyrelsens server (http://erhvervsstyrelsen.dk/mobilogappinstall). Du har herefter mulighed for at se dine egne målinger på en kortvisning i Google Maps.

Bemærk dog, at Mobilog-appen indtil videre kun kan bruges med mobiltelefoner, der benytter styresystemet Android 3.0. Der kommer ikke en udgave til iPhone, da det ikke er muligt at udtrække og gemme data om signalstyrken i denne telefon.

[pt id=’2032067′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”I byerne hvor der ikke er mulighed for at rejse høje master Står de i stedet oven på hustagene.”‘]

I byerne, hvor der ikke er mulighed for at rejse høje master, Står de i stedet oven på hustagene.

// 0G og 1G

Et af de første offentligt tilgængelige mobilnetværk var ARP i Finland fra 1971, der var analogt og i dag regnes som verdens først 0-generations netværk (0G). Efterfølgeren 1G var også analogt og blev introduceret i USA i 1978. Det var åbent og ubeskyttet, og enhver kunne bryde ind og aflytte. I Danmark blev Nordisk MobilTelefoni, nok bedre kendt under forkortelsen NMT, taget i brug i 1982, og også Danmark kastede sig ud i produktion af transportable NMT-telefoner med navne som Storno, Dancall og Cetelco, der dog alle nu er opkøbt af udenlandske selskaber. Også NMT var et analogt system, men til gengæld tillod NMT roaming, så samme mobiltelefon kunne anvendes i Norden og Grønland. Samtaletaksten var 2,50 pr. minut. I 1984 var der i Norden flere trådløse telefoner pr. indbygger end nogen andre steder.

Se også:  Nye kraftfulde switche løser udfordring med krævende enheder på nettet

// 2G

Den næste generation, 2G, var digital. I 1991 havde Europa udviklet GSM-standarden (Global System for Mobile Communications), mens USA havde sit eget CDMA-netværk (Code Division Multiple Access). Disse to nye systemer gav blandt andet mulighed for at betjene flere brugere og tilbyde en lang række nye funktioner såsom tekstbeskeder (sms), datatransmission og downloade af nye ringetoner. Nu slap brugerne for de hidtidige klodsede murstenstelefoner, og udviklingen af kompakte, håndholdte mobiler eksploderede. Netværksudbygningen blev tættere, så telefonernes rækkevidde ikke behøvede at være så lang. I dag er 2G reelt kun interessant til telefonopkald og sms.

// 3G

Det blev derfor hurtigt klart, at 2G-nettet ikke kunne opfylde forbrugernes behov for både kommunikation og dataadgang, og man udviklede det endnu bedre 3G-netværk. Det første forsøgsnetværk i 3G blev etableret af NTT i Japan i 2001, hvorfra det bredte sig til den øvrige verden. Den forøgede transmissionshastighed gjorde det nu muligt at streame radio og endog tv til mobiltelefonen. I årene efter blev 3G løbende forbedret under navne som 3.5G, 3G+ og turbo 3G med stadig større hastighed og kapacitet, der muliggjorde streaming af data til ikke bare mobiltelefoner, men også computere, tablets, e-readers og andre enheder.

// 4G

4G er fjerde generations mobilnetværk, der er blevet udviklet i årene op til 2010. Reelt er 4G dog endnu mest et kaldenavn for 3GPP eller LTE, der er en skandinavisk overbygning, som giver større kapacitet på data-netværket og primært vil kunne transmittere datatrafik ved højere hastigheder (40-100 Mbit/s) end 3G. Men da 4G/LTE-netværket udelukkende kan bruges til data og mobilt bredbånd, skal det gå hånd i hånd med et stabilt 3G-netværk, der også kan bruges til tale. Den øgede hastighed muliggør mobil internetadgang, ip-telefoni og tv-streaming (HD og 3D), samtidig med at flere mennesker kan være online med høj hastighed.

De fleste mobiltelefoner viser, hvilket mobilnet du aktuelt er dækket af, med bogstavkoder. Her er de typiske koder, hvor 2G er langsomst og 4G hurtigst.

[pt id=’2032065′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”De fleste moderne smartphones viser mobilnetværket øverst på skærmen. Her er der en 3G-forbindelse.”‘]

De fleste moderne smartphones viser mobilnetværket øverst på skærmen. Her er der en 3G-forbindelse.

2G: Svarer til det gamle GSM-system. Datahastigheden er maks. 115 kbit/s.
E: Edge – af nogle kaldet 2,75G. Datahastigheden er maks. 474 kbit/s.
3G: Endnu det mest udbredte net. Datahastigheden er maks. 6 mbit/s.
H: High-speed-net (3,5G) med en datahastighed på maks. 14 mbit/s.
H+: High-speed-plus-net (3,75G) med en datahastighed på maks. 42 mbit/s.
4G: Også kaldet LTE. Datahastigheden er maks. 71 mbit/s.

Jo højere hastighed på netværket, jo mere kan du foretage dig på nettet. Mange brugere på samme mast vil imidlertid påvirke din hastighed. Også afstanden til nærmeste mast har betydning. Jo tættere du er på masten, jo hurtigere vil du opleve forbindelsen. Det vil også påvirke hastigheden, hvis signalet skal gå gennem bakker og skove og anden bevoksning, inden det når frem til dig. Det samme er tilfældet, hvis signalet skal passere bygninger med stålkonstruktioner, betonvægge og energiruder. Hastigheden er også gerne lavere inden døre, og endelig har selve udstyret naturligvis også betydning.

Generelt er dækningen mere udbredt for taletjenester (altså almindelige samtaler) end for datatjenester (mobilt netværk). Desuden kan der være forskel på, hvor godt de forskellige udbyderes netværk dækker på landsplan, idet der kan være områder, hvor ét mobilnet dækker, mens et andet ikke gør. Så taler man ofte om mobilhuller, og dem kan du komme ud for både på landet og i byer. Her kan du på nettet se, hvilke net de enkelte teleselskaber benytter samt deres dækning.

// Dækningskortet for TDC: http://daekning.tdc.dk/privat.html

// Dækningskortet for Telenor: www.telenor.dk/privat/kundeservice/kundeservice/mobil/daekning

// Dækningskortet for Telia: http://telia.dk/mobil/kundeservice/daekning

// Dækningskortet for 3: www.3.dk/Privat/Mobilt-bredband/Hastighed-og-dakning/Daekning1

// Mastedatabasen viser, hvor antennerne er placeret, og hvor det planlægges at sætte antenner op inden for de næste to år: www.mastedatabasen.dk

// Bredbaandsmatch.dk viser de øvrige selskabers dækning: www.bredbaandsmatch.dk/mobilt-bredbaand/daekning


TAGS
3G
4G
LTE
mobilnet
mobilt bredbånd
netværk

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S