Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fornuftig kvalitet og gode billeder

Canon Legria HF R26 er ikke det mindste kamera på markedet men
kvalitetsindtrykket er godt.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Knapperne føles solide, og plasthuset er af god kvalitet. Menuerne er samtidig lette at finde rundt i på den trykfølsomme skærm. Du kan hurtigt ændre hvidbalancen, hvis autofunktionen ikke er optimal i forhold til de lysforhold (udendørs, indendørs), du skal benytte.

Du kan tilføje effekter direkte, mens du filmer – også ved at trykke på LCD-skærmen. Det er en ret sjov funktion, som betyder, at du for eksempel kan tegne en pil ind på optagelsen med en finger, mens du filmer. Det er smart, hvis du vil fremhæve noget i klippet: en bygning eller en person.

De 20x optisk zoom kører meget glidende, om end lidt langsomt. Men det vigtige er, at det ikke sker i hurtige ryk, som forstyrrer billedet. Autofokus er ikke det hurtigste, men heldigvis stiller den bare skarpt langsomt frem for at fokusere frem og tilbage, til den finder fokuspunktet.

Kvaliteten af optagelsen er god uden at imponere. Der er masser af glød i farverne, men der er ikke helt den dybde i billedet, som man finder fra dyrere videokameraer.

Specifikationer

Opløsning: Full HD
Optisk zoom: 20x
Maks. zoom: 400x
Hukommelse: 8 GB
LCD-display: 3”
Dimensioner: 62x62x121 mm
Vægt: 270 gram