Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fords robotter bringer pakken helt til døren

Ford vil som den første virksomhed i verden anvende robotten Digit til at gøre pakkelevering både billigere og mere effektiv.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ford har selv været med til at udvikle Digit i samarbejde med partnervirksomheden Agility Robotics, der har åbnet op for kommercielt salg af den opretgående robot. I den forbindelse er de to første eksemplarer af robotten blevet solgt til Ford.

Robot og bil snakker med hinanden

Udviklingen af Digit har især lagt vægt på potentialet for at finde frem til mere effektive måder at fragte pakker på og på selve kommunikationen mellem robotten og varebilen under hele leveringsprocessen. Fords varebiler er altid tilkoblet online og kan for eksempel give Digit cloud-opdaterede navigationsoplysninger.

”Nethandel er mere populært end nogensinde, og vi er af den overbevisning, at robotter som Digit kan gøre den stigende pakkelevering billigere og mere effektiv for både leveringsfirmaerne og involverede samarbejdspartnere,” udtaler Ken Washington, direktør for avanceret ingeniørvidenskab hos Ford.

”Digit er virkelig et gennembrud for os. Vi kan nu for første gang tilbyde en menneskelignende robot, som kan være til gavn for en lang række kunder inden for forskellige industrier,” forklarer Damion Shelton, administrerende direktør hos Agility Robotics.

Den tobenede robot har ikke blot menneskelige træk udseendesmæssigt. Den besidder også nogle af de samme motoriske færdigheder. Selvom Digit udelukkende består af letvægtsmaterialer, der gør den billig i drift og nem at transportere, er den i stand til at løfte pakker på op til 18 kg.

Derudover kan den gå på ujævne overflader og op ad trapper samt modstå eventuelle skub og mindre sammenstød.

Anvendelsen af Digit vil fuldende mange af fremtidens pakkeleveringer, da robottens avancerede teknologi er skabt til at komplementere den del af pakkeleveringen, hvor varebilen er mest ufleksibel. Når pakken er blevet fragtet til leveringsadressen, vil Digit kunne tage sig af de sidste meter af pakkens rejse fra varebilen til dørtrinnet. Digit kan i den forbindelse få specifikke instruktioner om, hvor på adressen pakken ønskes leveret.

Ford Motor Company indgik samarbejde med Agility Robotics i maj 2019.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere