Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fords elektriske Mustang bliver billigere end ventet

Til marts sender Ford sin nye fuldelektriske Mustang Mach-E på markedet. De danske priser er nu offentliggjort, og de er lavere end oprindelig antaget.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den fuldt elektriske Mustang Mach-E er en unik SUV med rækkevidde på helt op til 610 km, mulighed for firehjulstræk, masser af rummelighed og avancerede teknologier. Og det bliver med danske priser, der starter fra 399.900 kroner. Det er billigere end oprindelig antaget. Ved introduktionen forventede man en dansk pris der startede ved 451.897 kroner, men grundet afgiftsreguleringer bliver den heldigvis lavere.

Springet mellem standard rækkevidde (Standard Range, SR) og udvidet rækkevidde (Long Range, LR) er 40.000 kr. Det samme gør sig gældende for prishoppet fra den baghjulstrukne variant (Rear-Wheel Drive, RWD) til firehjulstræk (All-Wheel Drive, AWD).

Mustang Mach-E SR RWD med 265 hk (198 kW) og rækkevidde på op til 440 km koster fra 399.900 kr.
Mustang Mach-E LR RWD med 289 hk (216 kW) og udvidet rækkevidde på op til 610 km koster fra 439.900 kr. Ford forventer, at denne model bliver den danske bestseller.
Mustang Mach-E SR AWD med 265 hk (198 kW) og rækkevidde på op til 400 km koster fra 439.900 kr.
Mustang Mach-E LR AWD med 346 hk (258 kW) og rækkevidde på op til 540 km koster fra 479.900 kr.

SR-varianten af Mustang Mach-E har 75,5 kWh litiumionbatteri med 288 celler, mens LR-varianten har 98,8 kWh litiumionbatteri med 376 celler. Begge varianter er udviklet med henblik på at give bedst mulig kabineplads og optimal køredynamik takket være placeringen i undervognen mellem de to aksler, som giver et lavt tyngdepunkt.

Omfattende standardudstyr

Standardudstyret i Mustang Mach-E RWD giver et sporty udtryk med 18” alufælge, LED-for- og -baglygter, integreret spoiler på bagklap, sorte hjulbuer og sidelister, mørktonede ruder og sidespejle med Mustang-lyslogo. I kabinen følges det op med SENSICO-sæder, 6-vejs manuelt justerbare forsæder, opvarmet rat, forrude, forsæder og sidespejle, trådløs oplader, 2-zoners klimaanlæg, elektrisk håndbremse, nøglefri start, bagagerum foran (’frunk’) og 2 ladekabler.

Der er desuden 10,2” digital instrumentering, 15,5” lodret touchskærm og næste generations SYNC med navigation. 6 højtalere, Android Auto og Apple CarPlay samt trådløse over-the-air-opdateringer. Indbygget FordPass Connect-modem med 4G-internet sikrer en forbundet oplevelse under kørsel.

Af standardudstyr er der også e-Latch-låsesystem med telefon som nøgle, intelligent adaptiv fartpilot med Stop & Go og Lane Centering System, automatisk nødbremse (Pre-Collision) med kamera og radar, Lane Keeping System, Evasive Steering Assist, parkeringssensor for og bag, bakkamera, Blind Spot Information System (BLIS) med advarsel om krydsende trafik samt automatisk op- og nedblænding.

For 40.000 kr. oveni for firehjulstrukne AWD-varianter får man yderligere standardudstyr, der tæller 19” alufælge, SENSICO-sæder med røde syninger, Mustang-inspirerede LED-forlygter, 8-vejs eljusterbare forsæder, sortlakerede detaljer, elfoldbare sidespejle, røde bremsekalibre, aluminiumspedaler og mørkt loftindtræk.

Alle varianter af Mustang Mach-E er som standard udstyret med tre Drive Mode-køreprogrammer (Whisper, Active og Untamed). Køredynamikken og bilens undervogn er afstemt og tilpasset til hvert enkelt Drive Mode, så både styretøj, regenerering, belysning i kabinen, lyden og det digitale udtryk på skærmene skifter karakter alt efter køreprogram.

Tilkøb mere teknologi

Ønsker man hele viften af teknologier i Mustang Mach-E, tilbyder Ford flere forskellige teknologipakker som ekstraudstyr.

Den første er Teknologipakken, som fås til både RWD- og AWD-varianter. Denne pakke fås til begge varianter og indeholder B&O-audio med 10 højtalere, håndfri bagklap, intelligent parkeringsassistent, 360 graders kamera og trafikskiltegenkendelse. Teknologipakken koster 24.560 kr. til begge varianter.

Dertil tilbyder Ford også to forskellige Teknologipakke+. Begge pluspakker indeholder alt fra ovenstående Teknologipakke og indeholder derudover separat ekstraudstyr til RWD- og AWD-varianter. Teknologipakke+ til RWD-varianter kommer med perforerede SENSICO-vinylsæder, 8-vejs justerbare forsæder, elfoldbare sidespejle og panoramatag. Teknologipakke+ til RWD-varianter koster 53.220 kr. Teknologipakke+ til AWD-varianter kommer med panoramatag og koster 36.840 kr.

Avanceret app

Som Fords første elbil vil Mustang Mach-E være tæt integreret med FordPass-appen. Med funktionen Remote Vehicle Setup kan ejere af Mustang Mach-E allerede inden udlevering oprette en personlig profil og på forhånd personliggøre Mustang Mach-E, så det matcher ens præferencer som fx opladningstidspunkter og temperatur i kabinen.

Funktionen Power My Trip viser ladestandere på rejsen og giver bl.a. mulighed for planlægning af rute og opladning på turen. Derudover kan man planlægge to afgangstider ad gangen, der sikrer opvarmning eller køling af bilen, mens batteriet også oplades.

Funktionen Intelligent Range forudser præcist bilens rækkevidde og bliver endnu mere nøjagtig over tid. Intelligent Range forudser rækkevidden ved at analysere både kørselsadfærd, vejrudsigten og trådløse data fra andre Mustang Mach-E’er. Hvis rækkevidden påvirkes under selve turen, giver systemet en advarsel i kørecomputeren.

Ejere af Mustang Mach-E kan derudover se frem til trådløse softwareopdateringer, der løbende vil forbedre SUV’en i hele bilens levetid.

Opladning i hele Europa

Mustang Mach-E-kunder får 5 års adgang til FordPass’ ladenetværk uden beregning. Det giver adgang til Europas største netværk af offentlige ladestationer, som fortsat vokser, og som bare det seneste år er vokset med næsten 25 procent.

Lige nu omfatter netværket mere end 155.000 ladestationer i Europa. I Danmark indebærer det blandt andet, at ejere af Mustang Mach-E vil kunne bruge FordPass-appen ved opladning.

Yderligere følger der ved køb af Mustang Mach-E 1 års abonnement med, der giver adgang til opladning på IONITYs europæiske hurtigladernetværk med opladning til rabatpriser.

Mustang Mach-E er Fords første bil, der udelukkende kan bestilles online. Ford åbner for online bestillinger af Mustang Mach-E fra marts, så det er muligt at bestille den hjemme fra stuen eller med assistance fra Fords forhandlere. De første biler lander hos danske forhandlere i sommeren 2021.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere