Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ford vil sælge flere elektrificerede biler end diesel og benzin i 2022

Samtlige biler i Fords europæiske modelprogram vil komme i en elektrificeret version. Allerede om tre år forventer producenten at sælge flere elektrificerede biler end konventionelle benzin- og dieselbiler.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

“Elektrificerede biler er med hastige skridt ved at blive den nye standard inden for branchen. Derfor øger Ford også viften af både elektrificerede modeller og drivlinjer i betydeligt omfang for at imødekomme kundernes vidt forskellige kundebehov,” udtaler Stuart Rowley, præsident for Ford Europa. ”Vi forventer, at elektrificerede modeller udgør størstedelen af vores personbilssalg ved udgangen af 2022.”

Tidligere i år kunne Ford til et særskilt Go Further-event i Amsterdam meddele, at samtlige biler i deres europæiske modelprogram vil komme i en elektrificeret version. Blandt de elektrificerede nyheder – som netop nu fremvises i Frankfurt – er de helt nye SUV’er Kuga plug-in-Hybrid og Explorer plug-in-Hybrid, samt den nye Tourneo Custom plug-in-Hybrid og sidst, men ikke mindst den helt nye kompakte crossover Puma Hybrid.

Derudover lanceres Fords fuldt elektriske og Mustang-inspirerede SUV i 2020 med en rækkevidde på op til 600 km beregnet ud fra den nye og strengere WLTP-målemetode.

Ford står til at lancere intet mindre end 8 elektrificerede modeller i år, som vil bidrage til et forventet salg på 1 million elektrificerede biler i Europa inden udgangen af 2022. Yderligere 9 modeller forventes at blive introduceret inden 2024.

“Der findes ingen universel løsning, når det kommer til elektrificerede biler. Hver kunde har forskellige behov,” påpeger Joerg Beyer, topchef for Fords hold af ingeniører. ”Vores strategi er derfor at tilbyde kombinationer af de rette elektrificerede drivlinjer i de rette bilmodeller, som tilgodeser alle typer af kundebehov – vi kalder friheden til at vælge for power of choice.”

Fælles europæisk ladeløsning

Ford har også annonceret en ny ladeløsning, der spænder over hele Europa, som vil gøre hverdagen nemmere for ejere af Fords elektrificerede biler.

Ford har indgået aftale med 6 europæiske energileverandører, der tilbyder installation af en ladestander til hjemmet. Med Fords hjemmeladestander vil ladetiden blive reduceret til en tredjedel for Fords opladelige hybridmodeller. Fords partnere vil også tilbyde installation af hjemmeladestandere gennem Fords forhandlere.

Dertil vil Ford også introducere en helt ny app for mobiltelefoni og bredbånd, som Ford-ejere kan bruge til nemt og hurtigt at navigere sig frem til offentlige ladestationer. Gennem et partnerskab med NewMotion vil Ford tilbyde kunder adgang til et enormt netværk af ladestationer på tværs af hele Europa, som består af mere end 118.000 ladestationer fordelt over 30 lande.

Ford er også del af det omfattende IONITY-samarbejde, der vil anlægge et netværk af hele 400 lynladestationer på vigtige knudepunkter i hele Europa inden 2020. Med en ladekapacitet på 350 kW vil IONITY-netværket tilbyde langt kortere opladninger for fuldelektriske biler.

Verdens første elbilsaccelerationssimulator

Ford har også arrangeret en særlig Go Electric-oplevelse til de besøgende på Frankfurt Motorshow. Her er målet at lære de fremmødte om den elektrificerede teknologi og finde de bedste løsninger til kundernes behov.

Gæster kan blandt andet prøve verdens første elbilsaccelerationssimulator, som ved hjælp af augmented reality-teknologi (AR) illustrerer, hvordan Fords elektrificerede drivlinjer fungerer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere