Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Borgmester frygter kaos i Helsingør kommune: Stadig forbud mod Google i skolerne

Situationen omkring Chromebooks og Google Workspace i det danske skolesystem spidser til, efter at Datatilsynet har valgt at opretholde et forbud i Helsingør kommune. Borgmesteren er stærkt utilfreds.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Uvisheden råder i Helsingørs kommuneskoler - og måske i alle de mange skoler, som benytter Googles Chromebooks og skytjenesten Google Workspace for Education. For Datatilsynet opretholder forbudet mod Google i Helsingør kommune. Læs forhistorien her.

Nu er det totalt kaos, og Undervisningsministeriet skal til at vågne op, siger borgmester Benedikte Kiær ifølge Helsingør Dagblad.

Forbuddet får ikke kun konsekvenser for undervisningen, men også for udgifter til sagsbehandling, indkøb af bøger, omlægning af undervisning, usikkerhed om eksaminer og fagligt udfordrede elevers mulighed for at gøre brug af hjælpeværktøjer, forklarer borgmesteren ifølge Helsingør Dagblad.

Ifølge Datatilsynet har kommunen fortsat ikke dokumenteret, at den har nedbragt de høje risici, der er for børnene i kommunens skoler, lyder det i afgørelsen.

Datatilsynets forklaring

"Lærere og elever står lige nu i en svær situation, hvor de ikke kan benytte de redskaber, de plejer. Vores afgørelse forbyder på ingen måde brug af it i skolerne - men den konkrete brug af nogle bestemte redskaber i kommunen er ikke forsvarlig over for børnenes oplysninger. Og lidt firkantet sagt er det en konsekvens af kommunens valg og fravalg gennem flere år," siger Allan Frank, som er it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, i en meddelelse.

"Målet her er ikke at leve op til noget uigennemskueligt bureaukrati, men at passe på elevernes oplysninger. Børn har ifølge GDPR krav på en særlig beskyttelse. Vi kan hver især som voksne mennesker frit vælge, hvilke digitale tjenester vi har lyst til at bruge, men børn skal nu engang benytte de redskaber, som folkeskolerne stiller til rådighed for dem," forklarer Datatilsynets jurist.

Datatilsynets kritik mod Helsingør - og årsagen til forbuddet - går på, at kommunen ikke har gennemført en risikoanalyse, så man undgår, at skolebørnenes data bliver misbrugt, herunder at de ikke kan blive udleveret til amerikanske myndigheder. Kommunen lever ikke op til de gældende persondataregler på området.

Hver anden kommune bruger Google

Næsten halvdelen af kommunerne i Danmark anslås at benytte Google Workspace for Education, så det kan have voldsomme konsekvenser for undervisningen i den danske folkeskole, hvis der kommer et generelt forbud mod Googles tjeneste. Der findes ikke nogen alternativ platform i øjeblikket, som umiddelbart kan erstattet Googles tjeneste, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at skolernes planlægning af skoleåret bryder sammen og må organiseres på en ny - eller måske snarere: gammel - måde. Midt i skoleåret.

Helsingør Kommune vil fredag i denne uge holde møde med Datatilsynet, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet om afgørelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere