Home » Mobiltelefon » Foldbar mobil i ikonisk design – den nye Motorola Razr er billigere end konkurrenterne
Foldbar mobil i ikonisk design – den nye Motorola Razr er billigere end konkurrenterne

Foldbar mobil i ikonisk design – den nye Motorola Razr er billigere end konkurrenterne

Share

Motorola har løftet sløret for den helt nye Razr. En topmoderne foldbar mobil, designet som 00’ernes ikoniske klaptelefon. Prisen er billigere end de foldbare konkurrenter

Rygterne har svirret længe, men nu er det helt officielt. Ved et pressemøde har Motorola netop præsenteret den nye Razr for verden.

Ganske som forventet er den tro med det oprindelige designkoncept. En foldbar enhed, som i sammenklappet stand er kompakt og nem at have i lommen, mens den i udfoldet stand åbner op for den fulde funktionalitet.

I modsætning til den oprindelige udgave er tastatur og primitiv miniskærm imidlertid skiftet ud med en stor pOLED touchskærm på 6,2″ i 21:9-format med 2142 x 876 pixels. Den folder sig ud, når du klapper mobilen op.

Motorola Razr i åben stand.

Motorola Razr i åben stand.

I lukket tilstand har man adgang til en 2,7″ gOLED-skærm på, 600 x 800 pixels i 4:3-format. Her kan du foretage opkald, betale, styre din musik, tage selfies, benytte Google Assistant og tilgå indstillinger som Bluetooth, Wi-Fi, dit hotspot eller lign.

Motorola Razr i sammenklappet stand.

Motorola Razr i sammenklappet stand.

Motorola har udviklet en særlig lukkemekanisme, som tillader begge sider af den fleksible, specialdesignede polymer-skærm forbliver fuldstændigt glatte, når telefonen foldes sammen, og beskytter skærmen mod snavs og støv.

Se også:  Stor opdatering klar til et udvalg af Huawei-mobiler - se om din er på listen
Motorola Razr har en særlig lukkemekanisme, der holder skærmen helt glat.

Motorola Razr har en særlig lukkemekanisme, der holder skærmen helt glat.

Beskedne specs

På specs er det ikke en smartphone i den absolutte topklasse. Processoren er en beskeden Qualcomm Snapdragon 710 octa-core på 2,2 GHz, der er 6 GB ram, 128 GB lager og et batteri på sølle 2510 mAh med 15 W TurboPower-opladning.

Der er “kun” ét kamera på bagsiden. Det byder på 16 MP, f/1,7; 1,22 μm; EIS; Dual Pixel AF; Laser AF og dobbelt LED-blitz samt video op til 4K, 30fps. På fronten er et 5MP; f/2,0; 1,12 μm kamera med skærmblitz.

Til gengæld er prisen så cirka 3.000 kroner billigere end Samsungs foldbare mobil, Galaxy Fold, der dog på mange måder er et helt andet bæst. Og langt billigere end den endnu dyrere Huawei Mate X , som vi stadig venter på.

Se også:  Huawei top-chef: “Vi håber at USA vil genoverveje sin politik”

Motorola Razr kommer til salg til den nette pris af 12.999 kroner. Den vil kunne fås i Telia fra den 24. januar, men kan forudbestilles allerede fra på tirsdag, d. 19. november.


TAGS
foldbar mobil
Motorola
RAZR
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S