Home » Betalingssoftware » Første glimt af Googles styresystem
Første glimt af Googles styresystem

Første glimt af Googles styresystem

Share

Google har netop præsenteret sit nye Chrome OS, og der er ingen tvivl om at vi har at gøre med et styresystem, der er anderledes end noget vi har set tidligere

Google æder sig længere og længere ind på vores computervaner. I dag kan du sådan set ordne alle de gængse opgaver med Google applikationer – kontoropgaver, internetbrowsing, email m.m. Allerede inden de har et styresystem, har de således mere eller mindre skabt de værktøjer, der hører til et sådant. Hvilket skridt kunne således være mere naturligt end at bygge det skelet, der kan samle det hele og give os et helstøbt Google univers.

Netop dét lader til at være planen med Googles nye styresystem, Chrome OS. Systemet blev vist frem ved en officiel præsentation i sidste uge, hvor branchen fik et indblik i, hvad der er i vente.

Ud fra meldingerne er der ingen tvivl om, at det bliver en form for styresystem, som vi ikke har set tidligere. Det bliver ikke en Windows eller Mac OS kopi, men i grunden et meget Google-agtigt system.

Se også:  Ny Chrome-browser giver større sikkerhed og færre forstyrrelser

Ligesom alt andet der er Google, bliver det fuldkommen webbaseret. Alle applikationer du anvender og hele din harddisk vil køre fra ”skyen”. Det giver jo sådan set ret god mening, når langt de fleste af deres applikationer fungerer på denne måde.

Den har også de fordele, at dit system er sikret, selvom du mister din computer, og at det trækker langt færre kræfter fra hardwaren. Derfor er systemet oplagt til mindre enheder som netbooks, ultra-tynde notebooks og lignende.

Samtidig giver det en hurtigere opstartstid. Google satser på blot 7 sekunder før du er inde i systemet og klar til at køre. Det skyldes dog samtidig også, at Google har lagt sig fast på ikke at understøtte almindelige harddiske, men kun de hurtigere SSD-drev.

[pt id=’2005037′ size=’large’ link=’file’]

 

Layoutmæssigt følger Google videre på den tendens, der har gjort sig gældende for deres Chrome-browser, hvor simpelheden er i højsædet. Faktisk ligner systemet rent grafisk browseren ikke så lidt, og det tyder på, at Chrome OS vil komme til at køre som en udvidet form af browseren.

Se også:  Oversæt alt ved at pege med mobilen - Google Oversæt er opdateret

Sikkerheden er selvfølgelig også i højsædet, når det gælder et system, hvor du har alle dine data og alle dine programmer liggende på nettet. Google lover således, at al data vil blive krypteret, og har desuden udviklet en lang række andre tiltag, som skal holde systemet sikkert.

Der vil blive arbejdet videre på systemet den kommende tid, men det varer ikke længe før vi ser en færdig version på markedet. Google lover at det er ude i løbet af foråret.


TAGS
Chrome OS
Google

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S