Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Arkade er en gammel betegnelse for en søjlegang eller buegang, men bruges også om et overdækket område med butikker, caféer og meget andet. Og her stod ofte i ”gamle dage” dvs. omkring 1985 en række ”arkademaskiner”, som i dag nok snarere ville blive betegnet videokonsoller blot langt fra så avancerede som videospil i dag og langt fra alle med tv-skærm.
Faktisk var der oprindelig blot tale om store mekaniske automater, der mod et passende møntindkast gav nogle minutters leg med ”flipperspil” eller fodboldspil ikke helt ulig de forskellige bordlignende kasser med en række drejehåndtag i siderne, der får nogle figurer til at snurre rundt og spille ”fodbold” mv.
Men de ”rigtige” arkadespil bestod af en relativt simpel computer og en tv-skærm med forskellige betjeningsknapper. Spillene var i begyndelsen del af selve maskinen og indebar større eller mindre grad af mekanik. Først senere blev spillene leveret som ren software, der blev lagt ind i maskinerne.
Simulatorer, platform og skydespil
Allerede i 1966 introducerede computerspilfirmaet Sega en elektromekanisk spillemaskine i form af ubåds-simulatoren Periscope, der blev en øjeblikkelig attraktion i både Japan, Europa og Nordamerika. Firmaet fulgte op med racerspillet Grand Prix, hvor spilleren kunne holde i et rigtigt rat og se vejen fare frem på skærmen ledsaget af realistisk motorlyd samt skydespillet Missile med joysticks og affyringsknapper.
I 1970 lancerede Sega også en arkademaskine i form af en kampflyversimulator, hvor spilleren kunne manøvrere sit fly hen over et landskab og skyde til måls med raketter. Ramte du plet, viste skærmen en flot eksplosion.
I 1972 lancerede et andet computerfirma Atari et endnu mere succesfuldt spil ved navn Pong, som mange kender som et umådelig primitivt tennis-game. I 1978 fremstillede spilgiganten Nintendo, der i dag især kendes fra deres mange spillekonsoller til hjemmebrug, sine første arkademaskiner og solgte dem til grillbarer, campingpladser og forskellige forlystelsessteder.
I disse år så arkademaskinernes deres gyldne epoke og gjorde de store automater til fast inventar i forretningscentre, grillbarer, biografer og andre forlystelsessteder. Spil som Space Invaders, Pac-Man og Battlezone var specielt populære. Men blandt de helt store klassikere fra dengang var platformspillet Donkey Kong fra 1981, hvor hovedperso-nen Mario er en lille kæk italiener, som prøver at redde sin kæreste Pauline fra en stor abe (Donkey Kong).
Egentlig hed han Jumpman, men blev omdøbt, da Nintendo of America fik nyt hovedkontor. Figuren lignede nemlig ejeren af den nye kontorejendom Mario Segali så meget, at han hurtigt kom til at lægge navn til spillets helt. Donkey Kong opnåede hurtigt succes som branchens bedst sælgende møntbaserede spillekonsol. Omkring 1981 indtjente arkadespilindustrien tilsammen 8 mia. kroner eller hvad der svarer til henved 22 mia. i nutidens dollarmønt.
Nintendo reddede sig en anden stor succes i form af skydespillet Wild Gunman fra 1984. Modstanderne var bevægelige revolvermænd fremstillet på basis af bagprojiceret 16 mm farvesmalfilm, hvilket var en teknik mange konkurrenter også benyttede sig af.
Hjemmekonsollerne tager over
Omkring 1990 begyndte de samme producenter imidlertid også at producere små spillekonsoller til hjemmebrug, og det betød, at de gamle elektromekaniske arkademaskiners tid så småt var ved at være ovre. De få, der blev lanceret, havde nu mere karakter af store videospilmaskiner, hvilket gav arkadespillene en kort opblomstring med blockbuster-spil som Street Fighter og Mortal Kombat.
Men snart sejrede de nye hjemmekonsoller fuldstændigt over de gamle arkadekæmper. Ingen gad længere gå hen i arkadeområderne, putte mønter i en ledig maskine og spille et enkelt spil, når de kunne sidde hjemme og spille Sega Saturn, Nintendo 64, PlayStation og Xbox med skarp 3D-grafik eller tænde deres pc og få med masser af nye oplevelser med bl.a. mulighed for at spille flere sammen over internettet.