Home » Spil » Før konsoller og pc-spil: Maskinerne i arkaderne
Før konsoller og pc-spil: Maskinerne i arkaderne

Før konsoller og pc-spil: Maskinerne i arkaderne

Share

Hvis du som læser af Alt om DATA er lidt yngre end de lidt ældre, er du måske aldrig stødt på begrebet arkademaskine. Hvad er det også for en størrelse? Hvad er overhovedet en arkade?

Arkade er en gammel betegnelse for en søjlegang eller buegang, men bruges også om et overdækket område med butikker, caféer og meget andet. Og her stod ofte i ”gamle dage” dvs. omkring 1985 en række ”arkademaskiner”, som i dag nok snarere ville blive betegnet videokonsoller blot langt fra så avancerede som videospil i dag og langt fra alle med tv-skærm.

Faktisk var der oprindelig blot tale om store mekaniske automater, der mod et passende møntindkast gav nogle minutters leg med ”flipperspil” eller fodboldspil ikke helt ulig de forskellige bordlignende kasser med en række drejehåndtag i siderne, der får nogle figurer til at snurre rundt og spille ”fodbold” mv.

Se også:  Gaming- revolution: Skyen truer konsollerne

Men de ”rigtige” arkadespil bestod af en relativt simpel computer og en tv-skærm med forskellige betjeningsknapper. Spillene var i begyndelsen del af selve maskinen og indebar større eller mindre grad af mekanik. Først senere blev spillene leveret som ren software, der blev lagt ind i maskinerne.

Simulatorer, platform og skydespil

Allerede i 1966 introducerede computerspilfirmaet Sega en elektromekanisk spillemaskine i form af ubåds-simulatoren Periscope, der blev en øjeblikkelig attraktion i både Japan, Europa og Nordamerika. Firmaet fulgte op med racerspillet Grand Prix, hvor spilleren kunne holde i et rigtigt rat og se vejen fare frem på skærmen ledsaget af realistisk motorlyd samt skydespillet Missile med joysticks og affyringsknapper.

Se også:  Her er de bedste gratis-spil lige nu

I 1970 lancerede Sega også en arkademaskine i form af en kampflyversimulator, hvor spilleren kunne manøvrere sit fly hen over et landskab og skyde til måls med raketter. Ramte du plet, viste skærmen en flot eksplosion.

I 1972 lancerede et andet computerfirma Atari et endnu mere succesfuldt spil ved navn Pong, som mange kender som et umådelig primitivt tennis-game. I 1978 fremstillede spilgiganten Nintendo, der i dag især kendes fra deres mange spillekonsoller til hjemmebrug, sine første arkademaskiner og solgte dem til grillbarer, campingpladser og forskellige forlystelsessteder.

TAGS
arkadespil
Gaming
retrogaming

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S