Home » Apps » Følg dit fly i realtid
Følg dit fly i realtid

Følg dit fly i realtid

Share

EasyJet er klar med en opdatering til deres app, som gør det muligt at følge den præcise færden for det fly, du flyver med.

Nu kan easyJets passagerer følge den præcise færden for det fly, de skal flyve med, i op til tre timer før afgang. Venner og familie kan også følge flyets færd i realtid før ankomst.

Funktionen er udviklet på baggrund af et Software Development Kit, som er specialdesignet af Flightradar24 til easyJet. Igennem GPS-information fra easyJets mere end 240 fly viser funktionen flyets rute, hastighed, flytype, højde, antal tilbagelagte kilometer samt antal kilometer til destinationen.

En fast rejsepartner

”Vi er glade for at tilføje live-tracking til vores prisvindende app. Mere end 800.000 kunder bruger vores app hver uge, og med den nye funktion bliver deres rejse på tværs af vores netværk med mere end 780 ruter nu endnu lettere – appen er ved at blive en fast rejsepartner for Generation easyJet,” siger James Millet, der er digitalchef i easyJet.

Se også:  Xiaomi 11T Pro [TEST]: Ekstremt hurtig opladning

”Det er dejligt at kunne implementere Flighradar24s unikke flytracking-redskab hos et innovativt flyselskab som easyJet og dermed gøre oplevelsen for passagererne endnu bedre,” siger Philip Plantholt, VP Strategy & Business Development i Flightradar24.

Ny 3D-touch-funktion

EasyJet har desuden tilføjet en 3D-touch-funktion til appen, som betyder, at brugere af iPhone 6 og iPhone 6s hurtigere kan navigere til fire kerneområder i appen. Ved at trykke lidt længere på skærmen kan de springe direkte til funktionerne ’Book Flight’, ’My Flights’, ’Boarding Passes’ og ’Flight Tracker’.

De seneste år har easyJet haft fokus på at udvikle teknologi, som skal gøre passagerernes rejse så nem og ubesværet som muligt. easyJets app er den hurtigste flyselskabs-app på markedet og er nu blevet downloadet mere end 14,5 millioner gange.

Se også:  Sony Xperia 5 III [TEST]: Stærk teknologi i letvægtsmobil

Appen kan downloades i App Store.


TAGS
fly
rejse
smartphone

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S