Home » Hardware » Flyv med strømmen: Sådan fungerer elektriske fly
Flyv med strømmen: Sådan fungerer elektriske fly

Flyv med strømmen: Sådan fungerer elektriske fly

Share

De fossile brændslers dage er snart talte. Samtidig tager forureningen til. Elektriske flyvemaskiner vil kunne gøre meget for både klima og miljø. Men hvordan fungerer de, og er de på vej på vingerne?

Elektriske biler er blevet hverdag. Det er elektriske fly ikke endnu. Der bliver gjort en masse forsøg med eldrevne fly, men det er kompliceret at skrotte de fossile maskiner og brændstoftanke og i stedet montere elmotorer og batterier.

Især sidstnævnte er en udfordring. Hvis elflyenes rækkevidde skal øges, må der flere batterier ind i dem. Men det gør flyene tungere og begrænser rækkevidden. Hvis industrien kunne udvikle elfly, der bare kunne transportere 150 passagerer 1000 kilometer, kunne sådanne fly sættes ind på omkring halvdelen af alle nutidige flyruter. Og kunne rækkevidden strækkes til det dobbelte, ville over 80 procent af alle flyruter kunne betjenes af elfly. 

»Et fly, der bruger for 2500 kroner Olie til at flyve 160 km, vil el-drevet kun bruge mellem 50 og
75 kroner.«

Hvordan vil verden så se ud? Billigere flybilletter, stort set støjfrie lufthavne og kortere start- og landingsbaner. Og naturligvis en renere klode. Fordele, der er til at føle på. Hvorfor i alverden har flyproducenterne så ikke med al deres formåen og erfaring for længst sendt masseproducerede elfly på vingerne?

Måske hænger det sammen med, at batterier til fly vejer 30 gange mere end den mængde flybrændstof, der skal bruges til en given strækning. Samtidig er batterier solide størrelser, der ikke som brændstof kan flyde rundt i hulrum i flyvingerne som på de større konventionelle fly. Til ugunst for batterier taler også, at mens et brændstofdrevet fly bliver lettere, efterhånden som brændstoffet bruges op (og derved kan holde sig længere i luften), vejer og fylder et batteri lige meget, om det er fuldt opladet eller dødt.

En elektrisk flymotor skal være stærk og let

En af motorudviklerne er det amerikanske firma MagniX. Her har man bygget en 350 hk-elmotor, der blot vejer 55 kilo og leverer en effekt på 5 kW pr. kg, hvilket er det dobbelte af, hvad elmotoren i en Tesla-bil kan præstere. Men i modsætning til en elbil spiller størrelse og pris ikke den store rolle, når det gælder batterier. Her er og bliver det vægten, der er altafgørende, og vægt/effekt-forholdet skal ikke ligge under denne opgivne værdi, for ellers vil flyet simpelthen ikke kunne gå i luften.

Se også:  Ny app optimerer elbilistens ladeoplevelse

Mens elbiler kan udnytte luftens køleeffekt, er luften oppe i flyvemaskinehøjde for tynd til at gøre nogen gavn i den retning. MagniX har derfor også måttet konstruere et oliebaseret kølesystem til elmotoren.

En af den elektriske flymotors oplagte og iboende fordele er et manglende behov for reduktionsgear mellem motoraksel og propel. Ved konventionelle flymotorer, der måske kører 10-20.000 omdrejninger, er det nødvendigt at indsætte et reduktionsgear for at bringe rotationshastigheden ned under de 2000 omdrejninger, der er optimalt for flypropeller. Det er en afgørende fordel, at elmotorer leverer tæt på samme kraft, uanset hvor langsomt eller hurtigt de kører. Det er klart, at ethvert gearsystem vil gøre motoren tungere, mere kompliceret og sårbar med mere nødvendig vedligeholdelse.

Se også:  Huawei udvikler intelligente veje, der kan tale med førerløse biler
Motorerne simuleres

Ingeniørerne hos MagniX har blandt andet anvendt Ansys Maxwells software til beregning af materialestyrke og elektromagnetiske egenskaber samt til at analysere og simulere luftstrømmene både i og omkring motoren. Hvis flyingeniører ikke i dag kunne betjene sig af sådanne simulationsværktøjer, måtte de bygge enhver mulig motor inklusive alle dele og komponenter i fuld skala.

MagniX blev grundlagt i 2009 som en fabrik for elmotorer. Men med ansatte med baggrund fra Airbus, Boeing, Tesla og Pratt and Whitney fandt ledelsen det hurtigt spændende selv at kaste sig ud i at realisere de eldrevne visioner, som de erfarne medarbejdere ”luftede”.

Elmotorer til fly skal have et lavt vægt/effekt-forhold. Det har denne motor fra MagniX.

Strøm på luftskibet

Alligevel har mange leget med tanken og også foretaget praktiske forsøg. Allerede i 1884 forsøgte to franske officerer at drive et luftskib med elektricitet. Men deres 435 kg tunge zink-klorid-batteri blev fladt efter bare 23 minutter og 8 kilometer i luften. Da nikkel-cadmium-batteriet blev opfundet, begyndte tingene at lette, men den første elektriske flyvetur blev kort, for der var kun strøm til 15 minutter. Omkring 100 år senere blev litium-ion-batteriet udviklet. Det var lidt mere effektivt, men også kun lidt i denne sammenhæng.

1 2 3 4Næste

TAGS
elektriske transportmidler
elfly
fly

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S