Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Flyt PC'en ind i TV'et

En medie-pc som Acer Revo giver nem adgang til dit digitale mediebibliotek samt online underholdning.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En pc giver adgang til mere eller mindre alt, du kan ønske dig af medieindhold, men det er besværligt at skulle tilslutte en bærbar, hver gang du skal se film, og ikke særlig fikst at have en stor stationær stående ved tv'et inde i stuen.

Der findes imidlertid dedikerede maskiner til den slags. Acer Revo er blandt de bedste medie-pc'er, og den gør det nogenlunde nemt at tilgå underholdningen via Windows og den indbyggede mediecenter-software. Samtidig er maskinen så lille, at den kan monteres bagpå tv'et, så man slet ikke ser den.