Home » Internet » Flyt ind i fremtiden med SkyDrive
Flyt ind i fremtiden med SkyDrive

Flyt ind i fremtiden med SkyDrive

Share

Har du en Windows Live-konto – og den er gratis – kan du nu flytte ind i fremtiden og lægge dine dokumenter i ”skyen”, så du kan få adgang til dem hvor som helst og på hvilken som helst computer

I fremtiden vil vi sandsynligvis slet ikke have programmer på vores computer – og heller ikke gemme vores dokumenter på en harddisk eller lignende. Vi vil i stedet udnytte ”skyen”, dvs. internet-opkoblede tjenester, som vi kan få adgang til via vores browser. I det hele taget bliver browseren vores indgang til alt: tekstbehandling, mail, regneark, backup osv.

Fremtiden er sådan set allerede ankommet. For når du lægger billeder på Facebook og Picasa og gamer med netbaserede spil, er du i skyen. Men du kan gå endnu længere takket være Microsofts tjeneste SkyDrive, der bringer dig ud i skyen på en mere avanceret måde.

Se også:  Ram-klodser falder i pris - sådan gør du de bedste køb

SkyDrive er gratis, og du skal blot gå online med en webbrowser, logge ind med dit Windows Live ID (eller melde dig til og derved anskaffe dig et sådant), og derefter kan du uploade dokumenter, fotos og videoer.

Fordi det hele er webbaseret, og dine data ligger på en sikker server hos Microsoft, har du altid adgang til de dokumenter, du har lagt i mapperne på SkyDrive. Så længe du har netadgang, kan du få adgang til dem fra hvilken som helst computer.

Det er tilmed nemt at dele billedgallerier med venner og familie, og hvis du gerne vil dele en mappe eller en fil, så kan du sende et link til personen med Windows Live Messenger eller mail.

[pt id=’2017999′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Her har vi uploadet feriebilleder. Nu kan venner og familie også få adgang til billederne. SkyDrive giver dig 25 GB dataplads.”‘]

Her har vi uploadet feriebilleder. Nu kan venner og familie også få adgang til billederne. SkyDrive giver dig 25 GB dataplads.

Også office-programmerne

SkyDrive rummer også webudgaver af Microsoft Office-programmerne Word, Excel, PowerPoint og OneNote, som du arbejder med i din webbrowser, og hvor dokumenterne gemmes i dine SkyDrive-mapper.

Har du Microsoft Office 2010 installeret på din egen computer, kan du endda gemme dokumenter på SkyDrive direkte fra programmerne ved at trykke på ”Filer”, ”Gem og Send”, og derefter ”Gem på internettet”. Du har som udgangspunkt 25 GB dataplads.

Ekstra smart er det, hvis du downloader gratisprogrammet Windows Live Mesh 2011, der gør det muligt at synkronisere mapper på tværs af alle dine computere via SkyDrive. Hver gang du opretter eller ændrer et dokument på en computer, så bliver det opdateret på alle dine andre computere.

Det er fremtidens løsning, der vel at mærke fungerer nu, og måske den mest undervurderede webtjeneste i dag.


TAGS
Guide
hukommelse
SkyDrive
skyen
Tips og trick
windows live

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S