Home » Foto » Guide: Flotte HDR-fotos med gratis programmer
Guide: Flotte HDR-fotos  med gratis programmer

Guide: Flotte HDR-fotos med gratis programmer

Share

Dette er ikke den eneste situation, hvor denne metode er egnet, men det er nok den mest almindelige. Effekten adskiller sig fra det, man kan opnå med dedikeret HDR-software, som vi senere kommer ind på, men resultatet fremstår ofte mere naturligt. Vi bruger fotomanipulationsprogrammet GIMP (GNU Image Manipulation Program, www.gimp.org), men man kan få de samme resultater med enhver fotoeditor, der understøtter lag og masker.

Først skal du vælge to fotos fra din bracketingserie – et med en perfekt eksponeret forgrund, der ser ud, som du vil have det i det færdige foto, og et med en himmel, der har alle de detaljer, som du ønsker. Før du åbner dem i GIMP, kan det være klogt at omdøbe dem med “forgrund” og “himmel” i filnavnene. Åbn nu begge fotos i GIMP – de dukker op i separate vinduer. Dernæst skal vi gøre himmelbilledet til baggrunds- eller grundbillede og placere forgrundsbilledet som et lag over grundbilledet.

HDR på et enkelt billede

Det kræver flere optagelser at lave et rigtigt HDR-billede, men hvis du kun har et billede, kan du måske alligevel opnå en effekt. Det er muligt, når nogle farveforskelle er til stede i områder, der virker helt ensartede.

Den mest intuitive metode til at finde ud af, om det er tilfældet, er i GIMP at vælge Colors > Brightness-Contrast og prøve at justere “Brightness”-skyderen til venstre.

Hvis resultatet er, at en ensartet hvid himmel simpelthen bliver til en ensartet grå himmel, er der ikke nogen detaljer på den himmel, og sådan er det. Omvendt kan man ved at føre skyderen til højre afsløre skjulte detaljer i til-syneladende ensartet mørke områder.

Se også:  Nu bliver PaintShop Pro styrket med AI-funktioner som konkurrenten ikke har

Hvis du opdager skjulte detaljer i de lyse og mørke områder, skal du først reducere lysstyrken, indtil man kan se acceptable detaljer i de lyse partier, og gemme resultatet med et nyt filnavn.

Dernæst gør du det samme med det mørke område. Nu har du to fotos af scenen, et med detaljer i de mørke områder og et med detaljer i de lyse.

De to billeder kan du nu bruge til at skabe et samlet HDR-billede ved hjælp af GIMP.

Gå altså til forgrundsbilledet, vælg det ([Ctrl] + [A]), og kopier det ([Ctrl] + [C]). Nu kan du lukke forgrundsbilledet og droppe eventuelle ændringer. Nu har du kun ét bil-lede åbent – himlen – og du vil under Layers bemærke, at der kun er dette ene lag. Dernæst vælger du Edit > Paste as > New Layer, og du kan nu se, at forgrundsbilledet fremstår som et nyt lag ved navn Clipboard. Du kan omdøbe det til Forgrund ved at højreklikke på det og vælge “Edit Layer Attributes”. På dette stade kunne du blot slette den øverste del af forgrundslaget for at lade den dramatiske himmel skinne igennem. Det ville imidlertid være destruktivt: Når du har forladt GIMP og dermed tømt programmets Fortryd-buffer, kan du ikke fortryde en sletning. 

Vi vil i stedet knytte en transparensmaske til forgrundslaget. Højreklik på forgrundslaget, og vælg “Add Layer Mask”, idet du accepterer standardmetoden til at initialisere til hvid (fuld opacitet), før du klikker på “Add”. Du vil se, at en hvid firkant, der repræsente-rer masken, kommer frem ved siden af forgrundslaget. Før vi går videre og antager, at dine to lag er korrekt registreret, skal du låse dem begge for at sikre, at du ikke kommer til at bytte om på de to lag. Det gør du ved at klikke på boksen til venstre for en forhåndsvisning af begge lag. Nu fremkommer der et kædeikon, som angiver låsningen.

Se også:  Guide: Kom i gang med Photoshop – del 2

Alt, hvad der nu mangler at blive gjort, er at gøre masken på forgrundsbilledet gennemsigtig i de områder, hvor du vil have himlen til at skinne igennem. Det gør du ved at vælge masken, der har en hvid ramme, og male den sort, hvor du ønsker, at den skal være gennemsigtig. Vælg sort som forgrundsfarve i Toolbox, og vælg penselværktøjet. Mal nu blot masken sort, idet du begynder med en stor pensel og reducerer penselstørrelsen (de kantede parenteser reducerer og forøger penselstørrelsen). Zoom ind efter behov for at definere kanten mere nøjagtigt.

TAGS
Billedbehandling
fotoredigering
hdr

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S