Home » Foto » Guide: Flotte HDR-fotos med gratis programmer
Guide: Flotte HDR-fotos  med gratis programmer

Guide: Flotte HDR-fotos med gratis programmer

Share

Vi går i dybden og viser, hvordan du skaber dramatiske fotos, der indeholder meget mere af den farvevariation, som vi faktisk ser i en scene

Det er vist en ganske almindelig opfattelse blandt brugere af digital-kameraer, at fotokvaliteten ene og alene afhænger af billedernes opløsning målt i megapixel. Var det bare så enkelt! I realiteten er det en lang række fakta og tal, der adskiller et godt kamera fra et mere middelmådigt af slagsen. Her vil vi specifikt fremhæve én faktor: dynamisk rækkevidde. Begrebet dækker over forskellen mellem det mørkeste og lyseste element i et bil-lede, som man kan optage.

Gennemgående leverer et godt digitalt spejlreflekskamera en højere kvalitet end de fleste telefoner og peg og klik-kameraer, men generelt lider kameraer under det deprimerende faktum, at de ikke kommer i nærheden af det menneskelige øjes formåen. Resultatet er, at det ofte er umuligt at lave en korrekt optagelse af de finere detaljer i både de lyseste og de mørkeste områder i mange scener. Den begrænsede dynamiske rækkevidde i et kamera kan resultere i en alvorlig mangel på detaljer sammenlignet med det billede, som vores hjerne skaber ud fra de data, vores øjne leverer.

Lyse områder såsom himlen kan i et foto ende som en næsten ensfarvet hvid flade, men mørkere områder som for eksempel skygger kan blive helt sorte. Dette problem kan man løse ved hjælp af HDR – High Dynamic Range-fotografering – og det skal vi se på her.

Se også:  4K koster ikke ekstra på Disney+

Med GIMP kan man kombinere to billeder ved at behandle dem som lag, hvoraf det øverste bliver renderet delvis gennemsigtigt ved hjælp af en maske, således af dele af det nederste billede skinner igennem.

Smil, du er på

Grundprincippet i HDR-fotografering er at tage flere identiske fotos ved forskellige blændeåbninger, således at man kan fange langt mere af tonevariationen i scenen, end man kan optage med et enkelt skud. Vi skal senere undersøge, hvordan man kan kombinere disse forskellige optagelser og lave et enkelt HDR-foto, men til at begynde med giver vi nogle gode råd om at tage fotos ved forskellige blændeåbninger – det, som internationale fotografer kalder bracketing.

Eftersom optagelserne til sidst skal kombineres, er det vigtigt, at de alle har den samme beskæring i søgeren. Hvis der er en lille fejl, kan man korrigere den ved at beskære optagelserne, så de alle viser nøjagtig den samme scene – og der findes HDR-software, som kan gøre det automatisk – men det er bedre at gøre det rigtigt fra begyndelsen. Den eneste sikre måde at gøre det på er at bruge et fotostativ eller lade kameraet hvile på en sten.

Ideelt set ville vi også anbefale at bruge en fjernbetjening eller en trådudløser, således at man ikke risikerer at flytte kame-raet på stativet, mens man trykker på udløseren – men fordelen bliver i nogen grad opvejet af, at man er nødt til at røre ved kameraet mellem optagelserne, fordi man skal ændre blændeåbningen. I nogle tilfælde kan man tage en serie af billeder med et enkelt tryk på udløserknappen, men den funktion findes ikke på alle kameraer, og selv hvis den er tilgængelig, giver den måske ikke tilstrækkelig kontrol til ens HDR-arbejde.

Se også:  Guide: Få helt styr på fotosamlingen

Klik, klik

Processen indebærer, at man monterer kameraet på et stativ, fokuserer på scenen, tager et foto ved én blændeåbning, ændrer blændeindstillingen, tager endnu et foto og bliver ved, indtil man har fået alle de optagelser, man har brug for. Man skal bruge ét korrekt belyst billede og, som et absolut minimum, billeder, der er underbelyst med et eller to trin i eksponeringsværdi (-1 EV, -2 EV) og overbelyst med et eller to trin (+1EV, +2EV). Ved nogle scener må man gå længere end -2 EV og +2 EV, men man lærer af erfaringen, og det er altid bedre at tage flere billeder end blot nogle få.

Prøv at arbejde så hurtigt som muligt – det reducerer risikoen for, at du får problemer med drivende skyer. De kan nemlig give problemer. Tab ikke modet, hvis du senere konstaterer, at nogle billeder er næsten sorte, mens andre er næsten helt hvide. Den slags billeder er stort set ubrugelige som enkeltstående fotos, men de kan alligevel rumme små områder, der er korrekt belyste, og som derfor kan udgøre nyttige bidrag til det endelige HDR-foto.

1 2 3 4 5Næste

TAGS
Billedbehandling
fotoredigering
hdr

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S