Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Acer Predator 17X GX-792: Fløjlsblød gamingbærbar i topklasse viser klør

Det er koldt på toppen, siges det, der er i hvert fald heftig konkurrence om at levere den vildeste gamingbærbar. Acer Predator 17X tjekker ind som en af de mest kompetente.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Acer Predator 17X hører til den lille skare af high end-gamingbærbare, der udgør højeste trin i "fødekæden" indenfor dette felt.

Læs også: Acer Predator XB271HU [TEST]: En drøm af en gaming-skærm 

Der er undtagelser som Asus ROG RX800, som vi kiggede på i sidste nummer, samt Acers egen Predator 21X. Men disse bærbare er snarere koncepter, og salget af disse vanvittigt dyre bærbare vil være yderst begrænset.

Højtydende grafikkort: Nvidia GeForce GTX 1080 

Processoren kombineret med det stærke indbyggede GeForce GTX1080 grafikkort med 8 GB hukommelse sikrer, at du ikke skal bekymre dig, om dit nyindkøbte computerspil nu også kan spilles med høje kvalitetsindstillinger.

Nvidia GeForce GTX 1080. Nvidia GeForce GTX 1080.

Høj klasse til de dedikerede

Predator 17X er for dem, der ikke kan nøjes med det næstbedste. Her inkluderes noget af det ypperste hardware i en bærbar, hvor designet understøtter brugsscenariet fuldt ud.

Nemlig at man skal kunne presse så meget ydelse ud af den bærbare som muligt, uden at den bærbare bliver ustabil eller ubehageligt varm. Det kræver noget af konstruktionen, hvilket er med til at forklare kampvægten og dimensionerne.

Der er tale om en 17,3" bærbar, men at vægten når 4,55 kg. er dog en tydelig indikator for, at vi her også i overført betydning har at gøre med en gamingbærbar i sværvægtsklassen.

[irp]

Testeksemplaret har nogle af de højeste hardwarespecikationer for modelserien, hvis vi lige undtager, at skærmen har full HD og ikke 4K-opløsning.

Den anvendte processor har fire kerner, men kan arbejde med otte tråde på samme tid. Standardhastigheden er på 2,90 GHz, men processoren kan let overclockes via den indbyggede software.

Al denne kraft skal selvfølgelig tæmmes, hvilket klares af luftindtag på bunden samt fortil, der leder gennem kabinettet og ud gennem de massive køleribber bagtil.

Løsningen minder om og ligner i høj grad den, som Asus anvender på deres største ROG gamingbærbare. Men det er jo også samme problem, der skal løses. Den bærbare vil naturligvis give lyd fra sig, og der udvikles en hel del varme, heldigvis er det ikke noget, man som bruger generes af.

Speederen i bund

Predator 17X koster mere, end hvad mange kan og vil betale for en bærbar - gaming eller ej. Sammenlignelige konkurrenter ligger dog i nøjagtig samme prisleje.

Hvad får man så? Jo, en computer der har en score på 14.979 3DMarks i 3DMark Fire Strike benchmarken. En processor-score på 112,8 gops i SiSoftware Sandra 2017 aritmetiske cpu-test. Den klarer også en score på 108,8 fps i OpenGl i CineBench R15.

Det understøttes af hele 32 GB ram, samt en lagringsløsning der både tilgodeser høj ydelse i form af den 512 GB store Pci-e NVMe assd samt masser af lagring i form af en 1 TB harddisk.

Alle målingerne er foretaget ved normal tilstand, så man kan sikkert hente lidt i de overclockede tilstande. Ydelse kommer man ikke til at savne, så skulle man da være et skarn.

[irp]

Systemdrevet, hvor Windows 10 er installeret, er voldsomt hurtigt, hvilket afspejles i såvel PCMark 8 Storage-testen med 533,8 MB samt i HD Tune Pro, hvor den sekventielle skrivehastighed er 1278 MB/s, og den sekventielle læsehastighed er 1651 MB/s.

Lutter gode anmærkninger

Det kraftige matsorte kabinet er velbygget, og dets fløjlsbløde overflade føles meget behagelig i brug. Tastaturet og de fem macrotaster er bagbelyste med mulighed for farvetilpasning efter humør. Tasterne er fine i brug med en mellemlang vandring. Touchpad kan deaktiveres med dedikeret knap. Den matte ips-skærm, der understøtter G-Sync, er et rigtigt godt valg, den klarer gaming og andre formål i fin stil.

Den bærbare har fire højttalere samt en dual subwoofer. Det giver ikke nævneværdig dyb bas, men lyden er 'stor' og kraftfuld. s