Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Flere og flere it-kriminelle er danske

Der var engang hvor digitale svindelnumre foregik ved en SMS eller et telefonopkald på gebrokkent engelsk. I dag er de digitale fupmagere blevet langt mere avancerede i deres metoder, og mange af fupnumre foregår på pæredansk.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange af de henvendelser danskerne modtager i dag, er skrevet på perfekt dansk, og mange af telefonopkaldene kommer også fra dansktalende personer, der repræsenterer velkendte danske virksomheder eller myndigheder.

”De digitale fupmagere er langt mere snedige i dag end tidligere, og vi skal forberede os på, at henvendelserne kommer til at se endnu mere troværdige ud i fremtiden. Det er derfor yderst vigtigt, at danskerne har kompetencerne til at kunne gennemskue hvornår noget er fup eller ej,” udtaler Bjarke Alling, formand for IT-Branchens udvalg for it-sikkerhed.

Stadig flere danskere bliver udsat for digital kriminalitet

En befolkningsundersøgelse foretaget i samarbejde med Dansk Erhverv viser, at 30% af danskerne, svarende til 1,7 mio. borgere, har modtaget falske opkald og henvendelser.

Den digitale kriminalitet er et voksende problem i Danmark – både i forhold til antallet af ramte danskere, men også i forhold til de beløb, det lykkedes at franarre dem.

På blot de tre første kvartaler af 2019 lykkedes det de digitale fupmagere at frarøve danskerne for 24 mio. kr. Det er en stigning på mere end 10 mio. kr., hvis man sammenligner med tallene for 2018.

Sådan undgår du at gå i fælden

Selvom de fleste danskere vil betegne sig selv som digitalt kyndige, er der stadig stor risiko for, at man som borger, på et eller andet tidspunkt, vil blive udsat for digital kriminalitet.

For at advare danskerne om digital kriminalitet samt informere om, hvordan man som borger skal forholde sig til digitale svindlere, har IT-branchen udarbejdet en række guidelines, som er gode at have i mente, når man som borger agerer digitalt.


  • Udlever aldrig brugernavne, adgangskoder, pasnummer, kreditkortnummer eller andre private informationer via telefon eller SMS.

  • Installér aldrig apps eller andre programmer som en fremmed beder dig om at downloade, uanset om det er via SMS, e-mail eller telefonisk.

  • Afvis ethvert argument om at det haster, er vigtigt eller nødvendigt. Hvis det haster så meget som afsender giver udtryk for, ville de ringe til dig.

  • Brug altid de officielle kanaler som Netbank, e-boks, telefon via hovednummer eller personligt fremmøde til retursvar.

  • Hvis du modtager en SMS eller mail med et tilknyttet telefonnummer, anbefales det, at man slår virksomhedens telefonnummer op via deres officielle hjemmeside, da telefonnumrene ofte ikke vil stemme overens, hvis det er et fupnummer.


Derudover har Forbrugerrådet udarbejdet appen ”Mit digitale selvforsvar”, der skal hjælpe forbrugerne på vej til en tryggere digital hverdag. Appen giver gode råd og vejledning til digital sikkerhed i hverdagen, hvad man skal gøre hvis uheldet er ude, samt holder dig opdateret omkring digital svindel løbende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere