Home » Bærbar computer » Flere funktioner i de flade computere
Flere funktioner i de flade computere

Flere funktioner i de flade computere

Share

Producenterne dyster intenst om, hvem der har den tyndeste bærbar, men mere interessant er det, at der begynder at dukke flere funktioner op i de ultratynde maskiner, og prisen bliver lavere

Tykkelsen bliver et altafgørende parameter for de bærbare computere i 2012. Ultrabooks skal generobre en del af markedet fra tablet-pc’erne, som har snuppet mange af de kunder, der vægter mobilitet og brugervenlighed højt, og derfor er det vigtigt, at de er lige så lette og mobile. Producenterne er derfor i heftig kamp om, hvem der har den tyndeste. Men betyder det så meget? Mange købere er nok ligeglad med, om der er en millimeter til forskel på maskinerne. Mere interessant er det, at de ultratynde får flere og flere nye features.

Verdens tyndeste bærbar

Samsung er på trapperne med to nye modeller i 9-serien, og her er der faktisk tale om de hidtil tyndeste bærbare, der er sendt på markedet. De to modeller har skærmstørrelse på henholdsvis 13″ og 15″, rekordtynd tykkelse på blot 12,9 og 14,9 millimeter samt en vægt på 1,19 og 1,49 kg. På den største af modellerne er det endda lykkedes ingeniørerne at klemme et 15″-panel ind i et 14″-chassis.

Se også:  Samsung Space Monitor S27R750QEU [TEST]: Nytænkt skærmdesign

Under det matsorte aluminiumsydre gemmer sig et batteri, der holder i op til 10 timer, et ssd-drev med op til 128GB hukommelse samt en Core i5-processor. Desuden går 9-serie-computerne fra dvaletilstand til fuld styrke på blot 2 sekunder.

[pt id=’2020430′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Samsung Serie 9″‘]

Samsung Serie 9

Forunderligt nok vælger Samsung imidlertid ikke at kalde de nye computere for ultrabooks, selvom dimensionerne til overmål matcher formatet. Præcis hvornår de to nye modeller er på markedet, er ikke offentliggjort, og prisen må vi også vente lidt på.

Ultrabook med Thunderbolt

Mens Samsung således i praksis har skabt den tyndeste bærbare, holder Acer sig ikke tilbage for at udråbe sig selv til indehaver af den tyndeste ultrabook. Da Samsung ikke bruger betegnelsen om 9-serien, er Aspire S5 nemlig den tyndeste 13,3″-ultrabook med sine kun 15 millimeter i tykkelsen.

Se også:  HP lancerer ultralet laptop med vild batterilevetid

Hvad der dog umiddelbart er en del mere interessant end de halvanden millimeter, der adskiller den fra konkurrenterne, er, at Aspire S5 er blandt de første Windows-pc’er, som er udstyret med Intels superhurtige Thunderbolt-forbindelse, som blev præsenteret sidste år, men som indtil videre har været forbeholdt Apple-produkter. Thunderbolt gør det muligt at overføre filer ved 10Gb/s, hvilket er det dobbelte af usb 3.0, som imidlertid også er at finde i Aspire S5.

[pt id=’2019247′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Acer Aspire S5.”‘]

Acer Aspire S5.

Aspire S5 er på markedet i andet kvartal af 2012. Hvad den kommer til at koste, er der endnu ingen oplysninger om.

Ultratynd hybridcomputer

Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt, at samme pc bruges til arbejde og private fornøjelser, men Lenovo har nu skabt en løsning, der tager hånd om problemet. Lenovo har derfor tænkt ud af boksen og skabt en ultrabook, som adskiller sig fra de andre. ThinkPad T430u har både ekstra processor og ekstra styresystem.

Når du starter computeren op i Windows 7, får du rigeligt af kræfter fra den spritnye Intel Core-processor, men ved at skifte til Instant Media Mode slår computeren over på den strømbesparende Qualcomm-processor og et skræddersyet Linux-system, som gør det muligt at se video, lytte til musik og surfe på nettet med et langt lavere energiforbrug.

[pt id=’2019147′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”ThinkPad T430u.”‘]

ThinkPad T430u.

Desværre må du vente et godt stykke tid på at få fat i maskinen, for ThinkPad T430u er først på markedet i august. Den amerikanske pris starter på 849 dollars.

AMD vil give os billige ultrabooks

Ultrabook-konceptet er udviklet af Intel, og indtil videre er det også herfra, at processorerne er kommet. Det bliver der imidlertid snart lavet om på. AMD er nemlig på trapperne med et lignende koncept. Bærbare under betegnelsen ultrathin vil præcis som ultrabooks være udformet i superslankt design, men have en ydelse, der matcher en fuldvoksen notebook.

Processorkræften leveres af nye Trinity-baserede apu’er, der i modsætning til Intels Ivy Bridge-processorer ikke byder på teknologiske fornyelser som indbygget sikkerhed samt nye netværks- og strømstyringsmuligheder. Til gengæld bliver prisen på en ultrathin op til 1.000 kroner lavere end en ultrabook, og det i sig selv kan sandsynligvis være med til at tiltrække kunder.


TAGS
Acer
AMD
intel
lenovo
Samsung
Ultrabook

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S