Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan shopper du sikkert på nettet

Flere og flere udnytter muligheden for at shoppe online, men farerne lurer derude. Et stigende antal danskere bliver snydt, når de hiver kreditkortet frem foran skærmen. Kritisk omtanke og et sæt simple forhåndsregler gør imidlertid chancen for at blive flået væsentligt mindre.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nettet byder på masser af muligheder, som gør vores hverdag en del nemmere. Web-shopping er af dem. En uskyldig handel på nettet kan dog hurtigt ende trist, hvis man ikke passer på og gebærder sig med omtanke.

En række danskere er for nyligt blevet fuppet hos tyske web-shops og mængden af skadelige filer, der aflurer kontooplysninger, er i fortsat vækst.

Sikker shopping

Faren ved online shopping gemmer sig i flere forklædninger. Ligesom ved al anden handel, er der muligheden for, at du handler hos en butik med rådden moral, som ikke giver dig den vare eller den service, du har krav på.

Særligt som net-handlende kan det være frustrerende at modtage en vare, der ikke lever op til forventningerne eller måske overhovedet ikke modtage varen, da man ikke har mulighed for at gå hen i butikken og beklage sig.

Heldigvis er man godt beskyttet, så længe man betaler med kreditkort. Dukker varen ikke op, er man nemlig dækket af indsigelsesordningen, som giver dig krav på at få pengene igen. Denne rettighed har du ikke ved bankoverførsler, som du derfor skal være varsom med.

Forbrugerstyrelsen råder desuden til, at man holder øje med, om hjemmesiderne er krypterede. Det ser man ved, at der er et gyldent hængelås-symbol i nederste højre hjørne af browseren og at url-adressen begynder med ‘https://’ og ikke det almindelige ‘http://. S’et står for »secure« og garanterer, at handlen foregår via en sikker forbindelse.

Oftest er hjemmesiderne kun krypterede i betalings-sektionen, hvorfor du ikke nødvendigvis skal lade dig skræmme væk fra en side, der ikke har ‘https://’ i de øvrige sektioner.

Sørger man samtidig for at handle i butikker med e-mærke, er man godt dækket ind. De har nemlig accepteret en række etiske krav, der rækker udover, hvad den danske lovgivning byder.

Inden man handler, er det dog også en rigtig god ide at undersøge, hvem det er, man handler hos. Ifølge dansk lovgivning skal sælger give kontaktoplysninger på sin hjemmeside. Er disse ikke tilstede, kan det indikere, at man ikke ønsker at blive kontaktet, efter handlen er indgået. Tjek derfor altid, om der er opgivet navn, adresse, telefonnummer og mailadresse på hjemmesiden.

Selvom det kan være fristende at springe de lange og kedelig tekster over, bør man også altid læse salgs- og leveringsbetingelserne. Endelig skal du huske at gemme kvitteringen, når du modtager varen, så du kan sammenligne den med din konto og se, om der er trukket det korrekte beløb.

Beskyt din konto

Konsekvenserne ved at handle på nettet kan dog være langt mere vidtrækkende end at gøre en skidt handel hos en webbutik. Hele din konto kan blive rippet og dine personlige data stjålet, hvis du er uforsigtig.

Ofrene for cyberkriminelle, som inficerer computeren med såkaldt crimeware og opsnapper kontooplysninger bliver flere og flere. Med en god portion sund fornuft og kritisk omtanke kan du dog selv gøre meget for at undgå at falde i kløerne på de skruppelløse netbanditter.

»For det første handler det om at bruge sin sunde fornuft. Hvis prisen på et produkt er alt for billigt, hvis købsbetingelserne er uklare eller gemt væk, eller hvis man allerede på forsiden bliver bedt om at indtaste personlige oplysninger, skal man være ekstra varsom«, fortæller Eva Maria Matell fra Kaspersky Lab og tilføjer:

»For det andet skal man altid sørge for at have opdateret alle sine programmer samt sit it-sikkerhedssoftware på computeren. Ligesom man også altid låser sin fordør, når man forlader hjemmet for at forhindre uvedkommende i at trænge ind og stjæle personlige værdier. Det er det samme på nettet. Gør det så svært for de kriminelle som muligt, så undgår man ubehagelige oplevelser.«

Kaspersky Lab fraråder desuden, at man svarer på e-mails eller åbner vedhæftninger, hvis ikke man kender afsenderen, og at man ikke klikker på links i e-mails med mindre personen fortæller, hvad det er, når du spørger.

Den skadelige software kommer nemlig ofte ned på computeren via mails, som tilsyneladende virker uskadelige og måske stammer fra en adresse, du kender.

Selv om adressen stammer er en af dine venner, kan den dog være indlemmet i et botnet, som sender skadelige mails ud, uden at personen ved det.

Afslutningsvis råder sikkerhedsfirmaet til, at man bruger forskellige passwords til hver enkelt webservice, og at man sørger for at holde børn sikre på nettet med forældrekontrol-software, der blokerer uønsket indhold.