Home » AOD Pro » IoT revolutionerer flådestyring – ny dansk løsning er klar
IoT revolutionerer flådestyring – ny dansk løsning er klar

IoT revolutionerer flådestyring – ny dansk løsning er klar

Share

Flådestyring er under forandring, og nu handler det om internet of things. I dag lancerer teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, en IoT-baseret løsning i samarbejde med danske r2pTracking

IoT er ved at revolutionere flådestyring. Transportvirksomheder kan få et langt større og mere aktuelt overblik over gods, køretøjer og disses performance end nogen sinde tidligere. Alle disse data kan samles i en central brugerflade, der som i eksemplet på billedet øverst i artiklen kan aflæses på for eksempel en tablet.

Løsningerne er der altså allerede, også i Danmark, hvor teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, i dag lancerer et nyt produkt, som har fået navnet Asset Management.

Denne nyhed er en IoT-baseret løsning til både flådestyring og sporing af aktiver, som giver 3’s erhvervskunder mulighed for at holde bedre styr på deres enheder og ressourceforbrug. Løsningen er skabt i samarbejde med danske r2pTracking, der bistår med software og udstyr såsom GPS og sensorer, mens 3Business leverer simkort og IoT-platform, som fremover også vil blive benyttet af r2pTrackings egne kunder. R2pTracking blev stiftet i 2004 og beskæftiger i dag 42 medarbejdere i Viborg

Se også:  Nu kommer danske hjertestartere på nettet
Tre forskellige løsninger

Under paraplyen Asset Management kan 3’s erhvervskunder fremover vælge tre forskellige løsninger: Fleet Management til flådestyring, EcoTrack, som giver yderligere indsigter i for eksempel brændstofforbrug, kørehviletider og vejforhold, samt Asset Tracking, som gør det muligt at spore aktiver som værktøj, containere eller andet gods.

Asset Management-løsningerne kan dermed bruges til at optimere alt fra ruteplanlægning til CO2-aftryk, forklarer 3Business.

”Det er slut med at overlade ting til tilfældighederne. Internet of things betyder, at virksomhederne kan følge og måle alt og dermed optimere på alle parametre til gavn for forretningen. Det er flådestyring og asset tracking helt oplagte eksempler på. Men for os giver det ikke mening at bygge løsningerne selv, for det er der andre, der allerede har gjort til UG. For os gælder det om at finde det helt rigtige match, som rammer rent i markedet, når det gælder funktioner og priser. Og det har vi fundet i r2pTracking. Ved at kombinere deres produkter og udstyr med vores simkort og IoT-platform har vi skruet en løsning sammen, som opfylder vores kunders behov,” siger Sigurd Leth, der er direktør for 3Business.


TAGS
IoT
transport

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S