Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fjernbetjent hi-fi-lyd

Du får gennemførte detaljer og ægte hi-fi-lyd fra det lille Scansonic-sæt, som er en prisperle.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

På mange måder minder Scansonic S5 om Philips-sættet i samme prisklasse. Du får et lille stereosæt, og i den ene højttaler ligger al elektronikken gemt. Her er også tilslutninger som optisk digital og coax digital til for eksempel spillekonsol, pc-skærm eller tv. Det sidste er helt oplagt, da du kan lære din tv-fjernbetjening at skrue op og ned for lyden.

Hvis det ikke lykkes, medfølger der en lille remote, der kan klare det, og her kan du også trådløst skifte mellem de forskellige input (herunder også Blue-tooth og analoge indgange både via phono-stik og minijack).
Du kan tilslutte en subwoofer, hvis du har en sådan. Sættet er tungt og gedigent og er et par klasser over Philips-konkurrenten i kvalitet og materialebrug. Den er bygget som en ægte hi-fi-højttaler i reolformat, og så er det oven i købet dansk design.

Tilslutningen mellem de to højttalere sker via skrueterminaler og almindeligt højttalerkabel, hvilket er en smule besværligt, men det skal heldigvis kun gøres én gang. Herefter er det blot at parre højttaleren med din Bluetooth-enhed og lade musikken flyde.

Parringen foregår let, og alle-rede efter de første strofer er sluppet løs, kan man høre, at Danmark har stolte traditioner inden for kvalitetshøjttalere. Lydbilledet er overraskende stort for så små højttalere.

De kan virkelig ”slå fra sig” og levere et solidt lydtryk, når du ønsker det. Vi noterer dynamik i en klasse, der leder tankerne hen på langt større højttalere. Alt i alt et imponerende produkt, der både fungerer godt til musik, spil og tv. Scansonic S5 en sand perle til prisen!