Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fjernbetjeningen til det hele

Universalfjernbetjeningen er ingen nyhed – men de nyeste modeller er blevet lettere at bruge. Ikke mindst fordi de kan sættes op via din computer.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Bordet er fyldt med fjernbetjeninger. En til tv, en til Blu-ray, en til sat-modtageren og måske en til surround-anlægget.

Man kan hurtigt blive forvirret, og vi er nok flere, der har prøvet at trykke ekstra hårdt og lettere irriteret på knappen til tv’et og finde ud af, at det er den til videoen, vi sidder med i hånden!

Løsningen er en universalfjernbetjening. Den kan i teorien styre alle apparater med nogle få klik. Ulempen ved dem har dog ofte været, at de krævede en masse indtastning for hvert apparat, de skulle kodes til.

Nogle skulle du endda holde den gamle fjernbetjening ”hoved mod hoved” til universal-remoten, så den kunne lære koderne.

Det kan du stadig være udsat for – også i denne Philips Prestigo SRU-6006, men det er sjældent. Det skyldes blandet andet, at den dels har et LCD-display, hvor du kan indtaste og måske finde det apparat, du vil styre.

Men ikke mindst fordi den kan tilsluttes din computer, hvor du via en meget let guide kan finde frem til de enkelte apparater.

Først finder du type (tv, video osv.), mærke (Panasonic, Philips eller andre) og til sidst hvilket apparat, der er tale om – typisk modelnummer.

Kan du ikke finde præcist dit apparat, vil du i mange tilfælde kunne vælge et tilsvarende apparat, og du vil kunne styre det alligevel, så længe der er tale om samme fabrikant.

For grundliggende skal universalfjernbetjeningen vide, hvilken producent, hvilken type (tv, dvd osv.) og modelnummer for at kunne styre det.

Hver producent har en kode, som bliver sendt ud med signalet, så alle apparater der bliver ”ramt”, kan identificere, om det er til dem eller et andet apparat.

Philips fjernbetjeningen er lidt stor og har en del knapper, men heldigvis kan du læse, hvilket apparat du vælger via et lille 1,5” cm display. Her finder du også en knap, som kan give dig hjælp via tekst på displayet. Ganske smart!

Som andre universalfjernbetjeninger slipper du ikke for at skulle skifte mellem, hvilket apparat du vil styre, og det kræver lidt tilvænning, men sker hurtigt via knapper ved displayet.

Prestigo er med en pris på 400 kroner blandt de billige på markedet, men kan meget af det, de bedste også kan.

I daglig brug er den på højde med konkurrenterne, men opsætningen via computer gør en ellers kompliceret proces noget mere enkel.

DATATID MENER:

Philips leverer høj klasse til fin pris. Vi giver den en klar anbefaling.