Home » Internet » FireFox 4: Sådan bruger du de nye funktioner
FireFox 4: Sådan bruger du de nye funktioner

FireFox 4: Sådan bruger du de nye funktioner

Share

Firefox 4 får en hel række nye egenskaber, som du allerede nu kan prøve i den seneste betaversion. Læs med her, og se hvordan du bruger dem

Med den syvende beta er Firefox 4 praktisk talt færdig. Der kommer ikke flere features af væsentlig betydning, inden den endelige lancering i starten af 2011. Men der er nu også kommet en hel del allerede, og for dem der endnu ikke har prøvet betaerne af Firefox 4 er der nærmest en helt ny browser i vente. Her er en oversigt over de nye egenskaber og forklaring til, hvordan du bruger dem.

JaegerMonkey: Toptunet JavaScript-motor

Fart er blandt de egenskaber, der vægtes højest i dagens browsere og konkurreres hårdest på. Firefox har længe stået tilbage for browsere som Chrome og Opera, men med den helt nye JavaScript-motor er den klar til at køre ræs med de hurtigste, og flere brugere har faktisk følt, at Firefox 4 er en anelse hurtigere end konkurrenterne, selvom der endnu ikke er vist benchmarks, som kan bakke dette op.

Sådan bruger du JaegerMonkey:
JaegerMonkey arbejder helt automatisk for dig, når du surfer på sider, så du skal ikke selv gøre noget. Men prøv at surf lidt rundt på Java-tunge tjenester som Google Reader, Gmail og Facebook, og se om du ikke kan mærke en væsentlig forskel sammenlignet med Firefox 3.6.

Hardware-accelereret grafik

Med til at levere den hurtige ydelse er understøttelsen af hardware-accelereret grafik, som man også finder i de nye versioner af Chrome og Internet Explorer. Det giver en mere flydende grafikhåndtering, som specielt vil kunne mærkes, når der er tale om komplekse hjemmesider eller applikationer, der anvender HTML5 eller CSS3.

Sådan bruger du hardware-accelereret grafik:
Igen er der tale om en egenskab, der automatisk arbejder for dig, når du surfer på sider, hvor der er behov for den. Prøv dog at gå ind på grafiktunge hjemmesider og se om du ikke får en mere flydende ydelse og kan scrolle op og ned på siden meget hurtigere end tidligere.

Firefox Sync: Samme indstillinger på alle apparater

Har du flere computere, som du bruger jævnligt, og vil du gerne have adgang til de samme indstillinger på dem alle, har Mozilla skabt en feature, som nemt og smertefrit lader dig synkronisere oplysninger imellem dine computere.

[pt id=’2011741′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Firefox Sync”‘]

Firefox Sync

Firefox Sync gemmer tabs, passwords, søgehistorie og bogmærker i skyen og synkroniserer dem med dine andre apparater, så du altid kan arbejde videre fra din personlige browser, selvom du skifter enhed – hvis du havde en tab åben, da du forlod hjemmecomputeren, er den også åben, når starter Firefox på arbejdscomputeren. Egenskaben fungerer også med iPhone og Android-baserede apparater.

Se også:  De bedste gratis-programmer lige nu: 4 programmer, der gør din pc og mobil bedre

Sådan bruger du Firefox Sync:
Klik på menuen ”Funktioner” og vælg ”Instil Sync…” En hurtig guide fører dig igennem opsætningen, hvor du laver en konto, hvorfra du altid kan synkronisere dine oplysninger, hvad enten du sidder med en computer, en smartphone eller et andet internetforbundet apparat.

Panorama: Organiser dine tabs

Du bruger nettet forskelligt om du er på arbejde eller hjemme, men nogle gange kan tingene alligevel godt ende med at flyde sammen og pludselig sidder du med en masse åbne tabs i din browser, som ikke har nogen nytte, men kun distraherer dig, når du skal arbejde. Ved at dele tingene op i grupper kan du holde tingene mere adskilt, og koncentrere dig om præcis de sider, der er relevante for den enkelte situation.

[pt id=’2011742′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Firefox Panorama“‘]

Til netop dette formål har Mozilla udviklet funktionen Panorama, som er en helt ny måde at organisere dine tabs, så du kan oprette grupper der matcher dine forskellige brugsbehov og nemt tilgå dem, når du skal bruge dem.

Sådan bruger du Panorama:
I øverste højre hjørne af browseren finder du den firkantede Panorama-knap. Når du har samlet en række tabs, som matcher dit arbejde, dit hjemmebehov eller andet, klikker på du knappen.

Nu kommer du ind i et helt nyt skærmbillede, hvor du har mulighed for at oprette en gruppe til dine tabs, som du kan navngive efter deres tilhørsforhold. Åben en tab mere og træk den ud og lav en ny gruppe, som du kan tilføje flere hjemmesider til og fortsæt på samme måde, når du igen vil lave en ny gruppe.

Du kan altid føje tabs til grupperne og rykke grupperne rundt efter behag. Husk dog at sige til Firefox, at den skal gemme dine tabs, hvis du vil have at dine grupper skal ligge der, næste gang du åbner browseren.

Se også:  Gratis Adobe-plugin giver bedre PDF-værktøjer i Chrome-browseren

Programfaneblade: Dine favorittjenester lige ved hånden

Disse kaldes også App Tabs og er på sin vis et alternativ til Panorama. Ved at gøre en tab til et programfaneblad formindsker du fanebladet, så du kan se hjemmesidens logo og låser det fast på fanebladslinjen. På den måde har du altid hurtig adgang til de tjenester du bruger mest.

Sådan bruger du programfaneblade:
Højreklik på et faneblad og vælg ”Gør til et programfaneblad”. Nu formindskes fanebladet og låser sig fast i venstre side af skærmen, så det er klart, så snart du skal bruge det.

[pt id=’2009725′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Firefox programfaneblade”‘]

Firefox programfaneblade

Add-ons uden genstart

Firefox var den første browser, der tilbød add-ons, men Chrome kom hurtigt efter og gav efterhånden Firefox gevaldigt baghjul ved at komme uden om problemet med den irriterende genstart hver gang et add-on skulle installeres. Det har Firefox heldigvis også fået løst i version 4 og desuden sørget for at browseren ikke går ned selvom et add-on gør det.

Desværre skal add-ons omkodes før dette fungerer, så der vil gå noget tid, før alle add-ons kan installeres uden genstart

Sådan bruger du add-ons uden genstart:
Installer dine add-ons som du plejer, men glæd dig over, at browseren i de fleste tilfælde ikke skal genstartes, efter du har installeret det. Prøv eksempelvis at installere Mozilla Lab’s ”Prospector – Speak Words” for at se hvordan det fungerer.

Omfattende HTML5 og CSS3 understøttelse

Firefox har altid været kendt for en bred understøttelse af formater, og den gode stil fortsætter med 4’eren, som giver langt bedre understøttelse af de efterhånden uomgængelige HTML5 og CSS3 standarder.

Sådan bruger du HTML5 og CSS3:
Begge standarder giver mulighed for at integrere indhold på hjemmesider, som der før skulle bruges eksterne plugins til. Det skulle gerne give en mere stabil og flydende oplevelse af video og lyd samt mulighed for at trække filer direkte fra din computer og ind i tjenester som eksempelvis Gmail. Vil du se eksempler på på HTML5 og CSS3 indhold kan du gå ind på konkurrentens Internet Explorer Test Drive.

Har du endnu ikke hentet browseren, finder du betaen af Firefox 4 her.


TAGS
App Tabs
browser
css3
firefox 4
Guide
html5
panorama
Tips og trick

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S