Så er der nye anmeldelser af gratis software i vores Download-sektion …
Deler du computer med andre eller bruger forskellige skærmopløsninger, kan det være en fordel hurtigt at kunne skifte mellem skrivebordsopsætninger. Det kan du med DesktopOK, som gør det nemt at gemme forskellige opsætninger.
Ønsker du en mere fleksibel måde at få vist dine filer og mapper på, kan Q-Dir være et fint alternativ til Windows indbyggede stifinder.
Har du et ynglingsprogram på en internet-radiokanal, så du ikke vil gå glip af eller gerne vil kunne vende tilbage til, så kan du bruge StreamWriter til at optage det.
Ønsker du mulighed for at redigere dine PDF-filer eller konvertere dem til andre formater, så får du en fin værktøjssamling til formålet med Glorylogic PDF Shaper.